Et vigtigt spørgsmål. Forstået på den måde, om medialiseringens ”banale” religiøsitet har større betydning for befolkningen, end de institutionelle religioner har. Meget tyder på det, og derfor stiller denne bog det højst relevante spørgsmål om, hvilke virkemidler journalister bruger til at skabe en god religiøs forbrugshistorie, der ikke blot giver viden om religion, men også producerer religion, der uden tvivl påvirker befolkningens religiøse forestillinger i en eller anden grad. Ud over metoder til dette præsenteres medialiseringsteori, N. Luhmanns systemteori – især om forholdet mellem religion (transcendensens reentry i immanensen) og mediernes krav om faktuel information – og P. Bourdieus feltteori for at klæde eleverne på til deres selvstændige kritiske arbejde med interview af journalister. Det er en metodebog til innovativt arbejde og digital dannelse.

Et flot projekt. Forfatteren hjælper eleverne til rette med dette ud fra tre interview, hun selv har foretaget ud fra Luhmanns og Bourdieus teorier. Et godt og nødvendigt hjælpemiddel. Alligevel melder skepsissen sig over for, om eleverne formår at anvende Luhmanns meget abstrakte samfundsteori (selv på fagets B-niveau). Eller om eleverne med den introduktion, de har fået, er blevet så lydhøre, at de kan aflæse Bourdieus begreber om virksomhedens ”doxa” og den personlige ”habitus” – vanskelige ting, som den interviewede sjældent er sig klart bevidst om – ud fra deres samtaler med journalisterne.

Bogen har mange plusser. Den er veldisponeret, skrevet i et ligefremt sprog, ordbog, faktabokse, indgående anvisninger i forbindelse med feltarbejdet og med opsamling af de centrale begreber efter hvert kapitel. Der er opgaver til et stort, bredt udvalgt mediemateriale på Infomedia og dr.dk/undervisning – et materiale, der givetvis vil engagere eleverne. Men det er ambitiøse sager, eleverne kastes ud i, og selv vil jeg nøjes med at lade dem analysere materialet og deres interview ud fra mere enkle og konkrete begreber.