Men naturen kender ikke til demokrati
I opfølgerne til Demokrati som styreform og som ideologi gør Mogens Herman Hansen (MHH) det meget lettere at være oldtidskundskabslærer. I sit seneste værk Demokratiets historie fra oldtid til nutid giver MHH et overblik over demokratiets antikke ophav, død og genfødsel samt et overblik over den antikke politiske filosofis betydning for denne proces. Bogen falder i tre dele: 1 Demokratiet i oldtiden, 2 Demokratiet i den politiske tækning fra Cicero til Rousseau og 3 Det moderne demokratis historie. Hertil er der knyttet et kapitel om retsstat og demokrati. Det første afsnit trækker på MHH’s tidligere værker og indeholder derfor ikke mange nye oplysninger for dem, der er bekendt med disse. Afsnittet afrundes med en uvurderlig oversigt over Platons og Aristoteles’ negative beskrivelse af demokratiet. En af de drivende faktorer i afsnit to. Afsnit to handler således primært om de ideologiske forhindringer, demokratitanken kæmpede imod i perioden. Her findes en veritabel skatkiste af informationer for den, der ønsker et overblik over receptionen af den antikke politiske filosofi. I tredje afsnit gennemgår MHH det moderne demokratis historie kronologisk og geografisk. Omdrejningspunktet for denne skildring er seks brændpunkter 1776, 1798, 1848, 1918, 1945 og 1989, hvilket er en forskel fra den almindelige beskrivelse af demokratiets udvikling i tre lange bølger afbrudt af to korte bølger (knæsat af Samuel Huntington). Afslutningen om retsstaten gør MHH’s bog til en interessant makker til Francis Fukuyamas The Origins of Political Order, der beskæftiger sig med mange af de samme problemstillinger som MHH. Værket er præget af den akribi, man er blevet vant med fra MHH’s side, og kan på det kraftigste anbefales.