Danmark i Europa?

Titlen Danmark i Europa kunne forlede en til at tro, at her kommer en Danmarkshistorie, som udfordrer den traditionelle nationalstatsfortælling i kraft af en transnational tilgang, fokus på kulturmøder og flerperspektiviske tolkninger. Og som måske ligefrem diskuterer og problematiserer genren, inden man tager fat på køkkenmøddinger og Dannevirke. Men nej, her er tale om en aktivering af det gængse masternarrativ, hvor kongerne handler (”Christian IV byggede Rundetårn” og ”kongen besluttede sig for at afskaffe enevælden”), hvor middelalderen er mørk og uden videnskab og opfindelser, og den florissante periode er overskriften (og ikke kolonialisme og slaveri), og endestationen er verdens bedste land. Meget hurtigt skrives der ”danskerne” i bestemt form, og der optræder også et kollektivt ”vi” (”selvom vi blev forskånet for en blodig revolution i Danmark”). Omverdenen spiller ikke den store rolle, og når den endelig banker på, så er det først og fremmest i form af sygdom, krig og oliekriser. Kort sagt fyger der mest ugræs ind udefra. 

Da Søren Mørch skrev Den sidste Danmarkshistorie i 1990’erne, var han godt klar over, at mange skulle følge, men hvad han forventede, var, at genren var så udfordret af globaliseringen, det multikulturelle og de forskellige former for overstatsligt samarbejde, at ethvert forsøg måtte ledsages af refleksion over og diskussion af rammesætningen. I nærværende udgivelse har vi – langt hen ad vejen – fået en autoritativ gennemgang af nationens store politiske begivenheder, og forfatterne viger ikke tilbage fra at bedømme og vurdere: ”desværre”, ”heldigvis” og ”eksemplarisk” etc. lyder det.

Efter denne overordnede kritik skal det nævnes, at der er tale om en meget velskrevet grundbog, som giver et fint overblik, og som de fleste elever vil have glæde af. Hvert kapitel indledes desuden med nogle rigtig gode problemstillinger (de får dog mere og mere karakter af redegørende læsespørgsmål, som bogen skrider frem), og der er også strøet små refleksionsspørgsmål ud, som forsøger at inddrage eleverne. Kapitel­overskrifterne stritter i alle retninger, men de fleste af dem vækker nysgerrighed, og det er oplagt for læreren at anvende dem i en diskussion af periodiseringsproblematikken.