Anmeldelse: En europæisk verdenshistorie

Et blindspor?

Forfatterne forsøger at tone rent flag, når de taler om en ‘europæisk verdenshistorie’, men den burde rettelig have heddet Europas historie, for den omkringliggende verden optræder kun, når europæerne handler med den, opdager den, koloniserer den eller angriber den. Indholdsfortegnelsen siger det hele, fra Grækenland og Romerriget går det slag i slag frem mod renæssance, opdagelserne, enevælde, oplysning, imperialisme, katastroferne i det 20. århundrede og den globale verden og FN’s verdensmål som finalen. Vurderet på bogens egne præmisser er det en glimrende bog, som de to erfarne forfattere har sat i søen: en sikker vandring ad hovedsporet, velskrevet, overskuelig og med en afsluttende kronologioversigt, som eksamenslæsende elever vil elske. I det hele taget er bogen ganske velegnet til lange linjeforløb. Imidlertid kunne man godt sætte spørgsmålstegn ved denne vandring ad hovedsporet, har den ikke haft sin tid? Kunne den ikke udfordres lidt? Læreplanens krav om anden-ordensviden, en problemorienteret tilgang og et nutidsperspektiv er der for eksempel ikke fundet plads til i denne vandring. Således lades læseren i stikken, når det gælder nogle af nutidens største konflikter: Israel-Palæstina-konflikten og dens konsekvenser, Ruslands stadig stigende pres på Vesten, Kinas voldsomme opstigning og mulige konfrontation med USA. Og så kan man jo overveje, hvad man skal med de lange linjer, hvis de ikke anvendes til at forstå nutiden.

Bogen igennem er der stort set udelukkende tale om første-ordensviden, altså fakta og kendsgerninger, og eventuelle årsagsforklaringer formidles af forfatterne autoritativt uden nogen rysten på hånden. Et eventuelt samspil med anden-ordensviden er stort set fraværende, og perspektiveringer til nutiden og elevernes egen livsverden ligeså. Kun i enkelte af arbejdsspørgsmålene åbnes der op for diskussion og for en problematisering. Ellers er teksten monologisk og lukket. I indledningen gøres det klart, at der i en verdenshistorie må være tale om fravalg og forenklinger, men vi inviteres ikke indenfor i maskinrummet, og dermed kan eleverne heller ikke reflektere over disse (fra)valg. Deres opfattelse af bogen kan ikke være andet end, at her står sandheden, og den må jeg hellere terpe, så jeg kan reproducere denne viden til eksamen. Trods den sikre formidling af de lange (europæiske) linjer, flotte illustrationer og kort opleves bogen på mange måder som et blindspor.