Karakterkravet og omprioriteringsbidraget skal væk, og der skal indføres et minifilosofikum. Det fortæller Alternativets ungdomsuddannelsesordfører, Carolina Magdalene Maier.

Alternativet: Ungdomsuddannelserne skal bruge hinanden

Ungdomsuddannelser skal i højere grad smelte sammen, så eleverne prøver noget forskelligt. Det mener Alternativet, som også foreslår en ny uddannelsesstruktur.

Står det til Alternativet, skal gymnasieelever og erhvervsskoleelever have mere med hinandens uddannelser at gøre. Partiet vil nemlig gerne have, at ungdomsuddannelserne bruger hinanden mere. Det fortæller Alternativets ungdomsuddannelsesordfører, Carolina Magdalene Maier.

“Vores vision er, at ungdomsuddannelserne i højere grad smelter sammen. Ikke at alle skal det samme, men at de i langt højere grad bruger hinanden på tværs og bliver inspireret af hinandens måde at være uddannelse på. Så får de unge mennesker lidt med fra alle verdener. Det tror jeg, at de har brug for.”

Det kan for eksempel gøres ved at lade eleverne have forløb på hinandens ungdomsuddannelser, forklarer hun.

“Så gymnasieelever en gang imellem bliver kastet over på en erhvervsskole og får et ­forløb i 14 dage, hvor de bruger deres hænder, og elever fra erhvervsskolerne kommer over på et gymnasium og får et forløb på 14 dage, hvor de bliver udfordret lidt med eksempelvis ­videnskabsteori eller filosofi.”

Det skal være med til at fjerne de prestigemæssige forskelle, der er i nogle unges opfattelse af ungdomsuddannelserne, fortæller Carolina Magdalene Maier.

En helt ny struktur 
Går der for mange elever i gymnasiet?

“Det mener vi ikke. Gymnasiet skal tage alle dem, der har lyst til at gå i gymnasiet. Men hvis dem, der går i gymnasiet i højere grad fik mulighed for at blive udfordret lidt på deres hænder, kunne det være, at nogle af dem bagefter tog en håndværksuddannelse.”

Carolina Magdalene Maier foreslår også, at man kan kigge på en ny struktur på uddannelsessystemet, hvor erhvervsuddannelser er på linje med de videregående uddannelser.

Det vil give de unge tid til at finde ud af, hvad de gerne vil i løbet af de gymnasiale uddannelser, mener hun.

“Jeg tror, at hvis vi lavede strukturen om på den måde, ville vi få en masse unge mennesker, som ikke behøvede vælge så meget om, som de gør i dag. Vi ville også fange nogle af alle dem, som falder ud af uddannelsessystemet.”

Investering i uddannelse
Er der noget, der bør laves om ved gymnasiereformen?

“Vi er ikke med i aftalen om gymnasiereformen primært af den grund, at man indførte karakterkravet til ungdomsuddannelserne. Det toner for meget ind på en konkurrencedagsorden, der sætter et unødigt pres og ræs på præstation og karakterer allerede i folkeskolen. Jeg synes, at det er grundlæggende forkert at dele op i karakterer.”

 

Hvis vi vil noget med vores uddannelser og styrke kvaliteten, skal vi fjerne omprioriteringsbidraget og i stedet investere i uddannelse.

Carolina Magdalene Maier, ungdomsuddannelsesordfører
Alternativet

Derudover er Alternativet utilfredse med, at antallet af studieretninger blev reduceret.

“Det er et forkert, fordi alle gymnasier ikke skal ligne hinanden. Vi vil meget hellere give den frihed til gymnasierne, at de kan udbyde studieretninger, som passer ind i deres profil.”

Hvad skal der ske med omprioriteringsbidraget?

“Det skal fjernes. Vi kan jo se nogle voldsomme konsekvenser af omprioriteringsbidraget ude på gymnasierne. Lærerstillinger der bliver nedlagt, som har den konsekvens, at eleverne får dårligere undervisning. Hvis vi vil noget med vores uddannelser og styrke kvaliteten, skal vi fjerne omprioriteringsbidraget og i stedet investere i uddannelse.”

Vil I føre pengene tilbage til uddannelserne?

“Jeg kan ikke garantere, at vi vil føre alle pengene tilbage, men i vores regeringsprogram har vi afsat seks milliarder kroner til generelt at investere i uddannelser. Det er blandt andet for at kunne føre nogle penge tilbage til uddannelsesinstitutionerne.”

Væk med karakterkrav, ind med minifilosofikum
Hvad er det vigtigste for jer i næste valgperiode i forhold til gymnasiale uddannelser?

“Det vigtigste vil være at afskaffe omprioriteringsbidraget og få geninvesteret penge i gymnasierne. Det vil også være vigtigt at afskaffe karakterkravet til gymnasierne.”

Derudover fortæller Carolina Magdalene Maier, at Alternativet vil arbejde for at indføre et minifilosofikum.

“Vi vil gerne have et tværgående bånd, som går igennem alle ungdomsuddannelser, der handler om det at være menneske i en moderne verden, som bliver mere og mere kompleks. Herunder hvordan man navigerer i det digitale.”

Et minifilosofikum skal ifølge Carolina Magdalene Maier blandt andet styrke elevernes evner til at forholde sig til de udfordringer, de står over for, eksempelvis klimakrisen og fake news. De har ikke lagt sig fast på, hvorvidt det skal være et selvstændigt fag eller integreres i andre fag.