Et vigtigt emne

Da jeg fik bogen Viden, videnskab og videnskabsteori. For de pædagogiske professionsuddannelser i hånden, blev jeg rigtig glad. Det videnskabsteoretiske grundlag er vigtigt inden for alle videnskaber. Det er fundamentet, som fagligheden står på og låner sin troværdighed fra. Derfor er det også vigtigt med en bog, der tager det videnskabsteoretiske grundlag seriøst. Et flertal af alle danske børn går i skole, og 76 procent af en ungdomsårgang tager også en gymnasial uddannelse. Derfor er det vigtigt, hvordan vi underviser eleverne, da de er afgørende for Danmarks fremtid. Bogen er delt ind i tre dele.

Del 1: En dårlig start.
Den første del handler om tre vidensformer. Bogen er skrevet i et meget lettilgængeligt sprog, og det giver potentiale for, at den kan nå mange læsere. Letheden har desværre også en pris, for det betyder, at der har sneget sig en del unøjagtigheder ind i bogen. Al videnskabsteori bygger på et onto logisk og epistemologisk grundlag. Første gang ‘ontologi’ nævnes, bliver det forklaret som: ‘Hvordan vi forstår verden’. Ontologi handler ikke om ‘hvordan’, det er et epistemologisk spørgsmål.

Senere bliver Kuhns paradigme teori gennemgået, og i den sammenhæng bliver der indført et begreb som ‘paradigmekrig’, hvilket slet ikke er et begreb, som Kuhn arbejder med. Taget i betragtning at bogen er rettet mod den videnskabsteoretiske novice, er det problematisk med fejlagtige udlægninger.

Del 2: Det bliver bedre.
Del 2 har overskriften ‘Pædagogisk tænkning og videnskab’, og dette afsnit er mere vellykket. Her får man en historisk gennemgang af forskellige syn på undervisning, dannelse og læring. Det starter med Platons Staten, og vi føres trygt igennem oldtiden, middelalderen og renæssancen, og hvordan der sker et skift fra at være et filosofisk, etisk og religiøst spørgsmål til at være et pædagogisk og didaktisk spørgsmål. De sidste 100 års udvikling er godt beskrevet, inklusive den transformation, der har været fra et fokus på undervisning over et fokus på læring og nu også inkluderer (faglig) trivsel. Samtidig med at der er sket en internationalisering, i form af deltagelse i internationale målinger (for eksempel PISA), er der også sket en akademisering af lærergerningen.

Del 3: Guldet kommer til sidst.
Del 3 har titlen ‘Analyse af brug af de tre vidensformer’. Denne del starter med kapitel 7, og dette kapitel har overskriften: ‘Hvordan kan du bruge denne bog?’ Det virker mærkeligt, at det afsnit kommer så sent.

Resten af bogen består af 36 eksempler på tekster, der omhandler en eller anden form for problemstilling relateret til undervisning eller pædagogisk arbejde. Den sidste del af bogen er højt didaktiseret, idet der er anvendt tre forskellige ikoner til de tre forskellige vidensformer, der blev beskrevet i den første del af bogen. Alle de 36 tekster bliver analyseret ud fra ontologi og epistemologi (og her bruges begreberne korrekt), og dermed gives 36 eksempler på, hvordan studerende kan anvende vidensformer til at analysere egen praktik og/eller skrevne tekster.

Teksten læses forlæns og forstås baglæns. Efter at have pløjet del 3 igennem giver del 1 mere mening. Den sidste del af bogen kan dog sagtens læses, uden at man har læst del 1. Anbefalingen herfra er at starte med kapitel 7 med læsevejledningen. Hvis der er specifikke vidensformer, man gerne vil have uddybet, kan den første del blot bruges som et opslagsværk.

Jeg vil anbefale del 3 af bogen til pædagogikumkandidater, da den på eksemplarisk vis viser, hvordan man kan lave didaktiske analyser af tekster og egen undervisning.