AI: Vi skal turde at begå fejl og lære af dem!

I forbindelse med at vi i år på mit gymnasium (htx) har generativ kunstig intelligens som det pædagogiske fokus og i øvrigt har oprettet en hel studieretning med fokus på AI, har vi gjort arbejdet hermed til en fast del af vores netop overståede grundforløb i flere fag, herunder danskfaget. I den forbindelse har de to danskhold, jeg havde i 1.g i grundforløbet, skrevet kronikker om gymnasieelevers forhold til kunstig intelligens. Jeg havde ca. 50 elever, og læsningen af deres kronikker var interessant. Mest iøjnefaldende var det, hvor samvittighedsfulde mine elever egentlig for langt størstedelens vedkommende er, men også hvor usikre og hvor meget de efterspørger vores, altså lærernes, hjælp.

Langt de fleste af eleverne beskrev, at de oplevede teknologien som intet mindre end fantastisk. De så potentialet i teknologien som noget, der i høj grad kunne understøtte, men dog ikke erstatte, undervisningen. Rigtig mange af eleverne beskrev, at de havde behov for, at vi, lærerne, inddrog kunstig intelligens i undervisningen, så de kunne lære at bruge AI rigtigt. Paradokset her er jo nok, at vi, altså lærerne, også selv er i gang med at lære at bruge teknologien ”rigtigt”, og at vi dermed også kommer til at mærke den usikkerhed selv. Vi ved ikke altid, hvad der er det rigtige, og vi er også i gang med at prøve en masse af. Vi begår helt sikkert masser af begynderfejl, og i mine øjne er det vigtigt, at vi tør gøre det og ikke går i ”analyseparalyse”.

Jeg læser flere steder, herunder i de nyligt udgivne anbefalinger fra STUK vedrørende brugen af AI i undervisningen, at det er væsentligt, at vi undervisere kun bruger AI, når det giver faglig og didaktisk mening. Det kan de færreste være uenige i, og alligevel kan jeg være bekymret for, at det ender med at afholde mange af os fra at kaste os ud i at lære de nye redskaber at kende. Det bliver jeg, fordi man som underviser meget ofte bliver i tvivl om, hvordan redskaberne fungerer, om man nu overholder gældende lovgivning, om elevernes læring understøttes tilstrækkeligt, om der er snydemæssige faldgruber osv. osv. Teknologien er så mangfoldig, så hurtigt udviklende og så kompleks, at det kan virke helt uoverskueligt at holde sig tilstrækkeligt opdateret.

Faktum er, at vi som undervisere, på visse områder, er sat tilbage til start. Forudsætningerne for undervisning i mange forskellige fag, måske særligt dem, der især træner skriftlig formidling, er fundamentalt ændrede. Vi kan ikke, på en meningsfuld måde, fortsætte som hidtil. Vi er nødt til at forholde os til, at generativ kunstig intelligens er kommet for at blive, og at dette, rent didaktisk, gør os til nybegyndere igen på en række områder. Det betyder i mine øjne ikke, at vi ikke kan bruge de mange års erfaring med undervisning og læring, vi hver især har, men det betyder, at vi må acceptere, at vi igen indimellem står i den der lidt halvubehagelige nybagte lærerfølelse af lige at være to sider foran eleverne. At vi kommer til at begå fejl foran eleverne indimellem, og at vi må tage det på os og acceptere, at vi også er i gang med en ret stejl læringskurve – sammen med eleverne.

Vi bliver nødt til som undervisere at være undersøgende og modige. Vi skal kigge efter potentialet, ligesom vi selvfølgelig også hele tiden skal bruge vores gode og kritiske sans til at vurdere, når der viser sig tilfælde, hvor generativ kunstig intelligens hæmmer læring. I mange sammenhænge er det min erfaring, at vi er nødt til at prøve det af og begå fejlene for at få indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det handler om, at vi skal være i processen sammen med eleverne og have den tilbagevendende dialog med dem om det, vi foretager os. På mange måder kan man sige, at dannelses- og læringsaspektet bliver frembragt i endnu højere grad i undervisningen, netop fordi vi er nødt til at reflektere over det, vi gør sammen med eleverne, alt imens vi står lige midt i suppedasen. Man kunne vel nærmest kalde det en form for konstant formativ feedback i et ret så åbent forum.

Det er rigtigt, at der er mange faldgruber, og at vi skal være opmærksomme på at lægge teknologien helt på hylden indimellem. Vi skal, jævnfør retningslinjerne, være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at hæmme læring fremfor at understøtte den. Men vi skal også turde at være modige og begå fejl og turde at indrømme det overfor både eleverne og hinanden. Der er ikke ret mange af os, der er naturtalenter på generativ kunstig intelligens i undervisningen uden at øve os.