Usikkerheden gnaver hos lærere – “er vi købt eller solgt?”

På den ene side føles det, som om der er langt tid til 2030. Men på den anden side er et nyt ukendt uddannelseslandskab skræmmende tæt på.

Beskrivelsen kommer fra lærerne Nadja Birgitte Kjeldergaard, Jesper Andkjær Larsen og Anders Cordes fra HF og VUC Nordsjælland.

”Det er svært at sige, hvad der bekymrer mig mest. Jeg er naturligvis bekymret på det private plan, fordi udspillet giver en stor usikkerhed i forhold til, hvor jeg arbejder om fem år. Men jeg er sørme også bekymret for de unge på grund af den uddannelsesverden, som regeringen vil skabe,” siger Anders Cordes, der også er skolens tillidsrepræsentant.

Regeringens reformudspil lægger som bekendt op til, at hf-uddannelsen skal nedlægges, og at der i stedet skal oprettes en ny såkaldt erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse epx.

”Det er underligt at tænke på, at hf holder op med at eksistere. Jeg har arbejdet her i 18 år, så det er også mærkeligt, at jeg formentlig ikke skal fortsætte sammen med alle mine gode kolleger, som jeg ellers havde regnet med,” siger Jesper Andkjær Larsen og uddyber:

”På det private plan tænker jeg da også på, om jeg skal disponere anderledes, når nu jeg ikke er helt sikker på, om jeg har et job. Tør jeg købe nyt hus eller tage på en lang rejse?”

Nadja Birgitte Kjeldergaard

Underviser i engelsk og psykologi

HF og VUC Nordsjælland

Usikkerheden ligger pludselig som en dyne på lærerværelset, fortæller lærerne.

”Jeg frygter, at regeringens udspil resulterer i, at vi taber en masse unge mennesker, som vi har været gode til at gribe her på hf,” siger Nadja Birgitte Kjeldergaard, der personligt blev meget overrasket over at høre, at hf skal nedlægges. Hun havde troet, at regeringen ville bygge videre på hf på grund af de gode resultater.

”Det er desuden lidt tankevækkende, hvor meget fokus der er på praksisnær undervisning i udspillet, men alligevel lytter man ikke til os på hf, der har arbejdet meget med det,” fortsætter hun.

Hf-elever vil ikke passe ind 
Lærerne undrer sig over, hvor ensidig dækningen af udspillets konsekvenser har været, hvor der primært har været fokus på, at 10. klasse nedlægges, og at der skal indføres et øget karakterkrav til stx og hhx. Hvor lidt fokus der har været på, at man lukker hf.

”Vi er jo vant til at blive glemt, men det er især ærgerligt, når vi så pludselig skal nedlægges. Jeg synes, at vi gør et godt og vigtigt stykke arbejde, men det virker lidt, som om politikerne ikke er klar over det,” siger Anders Cordes.

Nadja Birgitte Kjeldergaard nikker og tilføjer:

”Det føles, som om der ikke er en anerkendelse af vores arbejde. Regeringen signalerer indirekte, at vi ikke gør vores job godt nok, fordi vi bare kan nedlægges. Jeg frygter dog, at en masse unge mennesker, som nu tager hf, i fremtiden vil blive kastet under bussen, fordi der ikke er en tilsvarende uddannelse.”

Hf er blevet ofret for at skabe elever nok til den nye uddannelse og erhvervsuddannelserne, lyder vurderingen fra lærerne.

Ifølge regeringens udspil skal der i fremtiden være et karakterkrav på 6 til stx og hhx og 2 til epx.

Det, frygter lærerne, vil resultere i mere stress og karakterræs i grundskolen.

”Nogle unge vil blive tvunget til at tage en uddannelse med et andet ry end stx og hhx, det kan man ikke undgå ved bare at kalde alle uddannelser for gymnasiet. Det er ikke snobberi at sige, at der bliver en forskel i anseelsen af epx og de øvrige gymnasiale uddannelser – det er idiotisk IKKE at tale om det,” siger Anders Cordes.

Børne- og undervisningsministeren har givet udtryk for, at man ønsker at integrere 10. klasse, erhvervsuddannelsernes grundforløb et, eux og den toårige hf i den nye uddannelse epx.

”Jeg har svært ved at se, hvilken type skole man gerne vil have. Man taler meget om ungdomsmiljø, og det kan da give fint mening, men at samle alle unge, der har under 6, og som ikke vil på universitetet, lyder for bredt. Jeg har svært ved at se, at man skal rumme hele det segment og lave et skolemiljø med så divergerende mennesketyper,” siger Anders Cordes.

”Jeg kan også være bekymret for, at mange af vores nuværende hf-elever ikke ville passe ind på sådan en uddannelse. Vi har jo mange elever, som ikke er til fest og farver og et virvar af mennesker,” påpeger Jesper Andkjær Larsen.

Jesper Andkjær Larsen

Underviser i samfundsfag og historie

HF og VUC Nordsjælland

Lærerne nævner, hvordan hf i mange år har været god til at skabe plads til unge med forskellige udfordringer og hjulpet dem til at komme igennem uddannelsen på trods af, at mange havde dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb.

”Man skal være opmærksom på, at den store del af kursister med forskellige udfordringer, som vi har, vil formentlig også være der i 2030. Jeg taler ikke om ASF-klasser – det er så lille en del, men alle de tiltag, som vi har bygget op nedefra, hvor vi tager hensyn til elever med særlige behov. Vi har jo arbejdet med dem i mange år og opbygget kompetencer, en kultur og et miljø, som man ikke bare kan rykke op og flytte over på en epx-afdeling, der skal rumme så mange emner og mennesker,” siger Jesper Andkjær Larsen.

Lærernes vilkår
Regeringens udspil indeholder endnu ikke en konkret fagrække for epx, udover at der står, at alle elever på epx som minimum skal have obligatorisk dansk, matematik og engelsk på gymnasialt C-niveau. Sammenholdt med at uddannelsen skal rumme elementer fra så forskellige uddannelser, frygter de tre lærere for kvaliteten af uddannelsen.

”Min bekymring er, at epx bliver en mindre boglig udgave af hf – selv hvis elever tager den længste version af epx. Jeg oplever lidt den politiske holdning, at man kun skal have de fag og den del af fagene, som er nødvendig for at hjælpe eleverne videre til det, samfundet ønsker. Og hele dannelsesaspektet, som vi forsøger at få med i vores undervisning, er nok noget af det første, de fjerner. Jeg synes, det er en falliterklæring, at man på den måde kommer til at betragte uddannelse, fag og undervisning så snævert,” siger Nadja Birgitte Kjeldergaard.

Jesper Andkjær Larsen tilføjer:

”Når vi får unge ind på en uddannelse, har vi en enestående chance for både at give dem viden og almendannelse. Det er supervigtigt at gøre dem til myndige kritiske borgere i demokratiet, som vi er forpligtet i forhold til formålsparagraffen. Det er også vigtigt for unge, der tager en erhvervsuddannelse. Men jeg kan godt være bange for, at man nedtoner dannelsen til fordel for praksisfaglighed.”

Lærerne savner desuden en afklaring i forhold til regeringens plan for voksenuddannelserne. I regeringens udspil står der blandt andet,  at ”VUC nedlægges som selvstændig institutionstype. Fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner, som i dag er et VUC, vil med udgangspunkt i den fælles institutionslov for ungdoms- og voksenuddannelser fortsat kunne udbyde voksenuddannelser og gymnasiale enkeltfag. Det, kan man eksempelvis forestille sig, kan gælde i landets største byer”.

”Hvad betyder det? Hvor skal voksenuddannelserne ligge. Kan det tænkes, at vi kan fortsætte på den måde? En stor gruppe hf- og VUC-lærere mærker en usikkerhed, der gnaver, for vi ved ikke, om vi er købt eller solgt,” understreger Anders Cordes.

Anders Cordes

Underviser i samfundsfag og historie

Tillidsrepræsentant

HF og VUC Nordsjælland

På HF og VUC Nordsjælland er lærerne rykket lidt mere sammen, oplever de tre lærere.

”Jeg synes, at vi ubevidst har skruet mere op for det sociale, og vi er ret gode til at tale sammen om bekymringerne,” siger Anders Cordes.

Men man er nødt til at tænke i forskellige tiltag på skolerne, når fremtiden ser ud til at blive så anderledes for mange lærere.

”Jeg har snakket lidt med blandt andre arbejdsmiljørepræsentanten, om at vi nok bør have fokus på at åbne lidt mere for efteruddannelsespuljen for eksempel til kurser, der er CV-fremmende,” fortæller Anders Cordes.

”Der bliver nok behov for et ekstra beredskab for at holde gejsten oppe blandt lærerne, når nu arbejdspladsen skal lukkes ned. Jeg håber også, at der bliver en form for virksomhedsoverdragelse, hvor man sikrer, at lærerne får samme vilkår, som den stilling, de er nødt til at forlade,” siger Jesper Andkjær Larsen.

”Det er alfa og omega, at man sikrer, at lærerne opretholder det lønniveau, som de har optjent,” indskyder Anders Cordes.

De frygter også, at lærerkolleger frem til 2030 begynder at sive fra arbejdspladserne, så skoler måske får svært ved at rekruttere lærere i bestemte fag.

”Udsigten til nedlukning af en skole kan forplante sig i team og undervisning. Måske nogle lærere får svært ved at finde motivationen for at udvikle undervisningen, for hvor meget vil man investere i noget, der lukker?” spørger Jesper Andkjær Larsen.

”Og hvor meget vil man investere i os, når vi er under afvikling?” lyder det fra Nadja Birgitte Kjeldergaard.

Lærerne håber, at man i højere grad vil lytte til sektoren, end politikerne har gjort ved tidligere reformer.

”Jeg håber, at politikerne har lært af tidligere erfaringer. Hvis det skal lykkes at implementere så stor en reform, så skal man ikke starte med at gøre de fagprofessionelle sure, som man gjorde med folkeskolereformen i 2013. Det er os lærere, der skal stå i frontlinjen og få uddannelserne til at fungere. Hvis vi ikke bliver lyttet til eller bliver behandlet dårligt, så er det klart, at det dæmper vores motivation for at få reformen til at lykkes,” siger Jesper Andkjær Larsen.