Få overblikket: Hvilke partier vil lave aftale om epx? Og hvad kan de absolut ikke lide?

I dansk politik skal man som minister kunne tælle til 90. Men er du børne- og undervisningsminister, skal du meget gerne fortsætte med at tælle, når regeringens ambition er at lave den største reform af ungdomsuddannelserne i nyere tid. Regeringen skal have et bredt flertal bag sig, så reformen er politisk holdbar mange år frem.

Derfor må børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) være en glad mand, når han hører, hvad oppositionspartierne i Folketinget mener om regeringens store udspil med forslag om at etablere uddannelsen epx.

Flertal bag epx
Gymnasieskolen har talt med ordførerne for alle otte partier uden for regeringen. Ingen af partierne ville kunne stemme for udspillet i sin helhed, og regeringen får også kritik for flere ting. Men hvad der nok er vigtigst for regeringen, så er der ikke for alvor modstand mod at etablere den nye epx.

Tværtimod er flere partier et sted mellem meget positive og begejstrede for epx.

”Grundtanken om at flere unge skal i gymnasiet, og at flere får mere tid til at finde ud af, hvad de vil, bakker vi fuldtonet op om. Epx er en fremragende idé,” siger undervisningsordfører for SF Sofie Lippert.

”Epx som idé er rigtig god. Vi er enige med regeringen i, at unge i dag tvinges til at tage et for tidligt valg, og at vi taber for mange unge. En uddannelse med mere praksisnær undervisning for den målgruppe er godt,” siger Mai Villadsen, som er undervisningsordfører for Enhedslisten.

Dansk Folkeparti kalder regeringens udspil for grundigt og gennemarbejdet.

”Regeringens udspil minder om det udspil, vi tidligere selv er kommet med,” siger undervisningsordfører Alex Arendtsen.

Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance kan sagtens se ideen med at lave en ny uddannelse for unge, som hverken kan eller vil i gymnasiet og heller ikke har lyst til at gå i gang med en erhvervsuddannelse lige efter 9. klasse. Men partierne er dog lidt mere forbeholdne.

Byg på det, vi har
Radikale Venstre er til gengæld stor modstander af at lave en helt ny uddannelse, samtidig med at hf nedlægges.

”Man risikerer at ødelægge meget godt i et forsøg på at skabe noget nyt. Det vil give meget bedre mening at lave praktiske erhvervsrettede spor på hf og for eksempel professionsrettede spor på stx. Lad os lave nogle forsøg for at se, hvad der virker, i stedet for at begå den samme fejl som folkeskolereformen, hvor man besluttede en masse nye ting uden at inddrage skolerne,” siger undervisningsordfører Lotte Rod.

Alternativet mener også, det er unødvendigt at lave en helt ny uddannelse. Undervisningsordfører Christina Olumeko peger på, at der i dag allerede er tilbud til unge, som slutter i 9. klasse, og som ikke vil på en erhvervsskole eller vil udskyde deres uddannelsesvalg.

”Der er FGU, 10. klasse og hf i forvejen. Det her handler om, at Socialdemokratiet vil have flere unge til at blive faglærte. Det handler ikke så meget om de unge,” siger Christina Olumeko, som dog roser regeringen for i udspillet at samle alle uddannelser i én institutionslov.

”Så kan skolerne tænke på de unge i stedet for at tænke i institutioner. Det er meget vigtigt,” siger hun.

Partier kæmper for 10. klasse
Selv om Danmark har en flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så tyder meget på, at det flertal ikke holder efter et valg. Det vil være uholdbart at lave måske en af Danmarkshistoriens største reformer af ungdomsuddannelser med et snævert flertal i Folketinget, som risikerer at være væk efter næste Folketingsvalg.

Selvom et stor flertal af partierne er mere positive end negative om regeringens udspil, så lyder der bestemt også kritik, og hvis regeringen skal have et bredt flertal, så bliver der meget at tale om i forhandlingslokalet.

Alle oppositionspartier undtagen Liberal Alliance kritiserer regeringen for at ville nedlægge 10. klasse.

”Vi er stærkt imod lukningen af 10. klasse, som udgør en kæmpe forskel for mere end 35.000 unge. Ved at afskaffe 10. klasse tvinger vi unge til at tage et tidligere uddannelsesvalg,” siger Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

”10 klasse skal bestå. Der skal være et tilbud for de unge, der har brug for at løfte deres niveau og modnes en smule, før de træffer et valg om videre uddannelse,” siger undervisningsordfører for Danmarks Demokraterne Karina Adsbøl.

Flyt 10. klasse fra kommunerne
Dansk Folkeparti mener, at 10. klasse kan flyttes fra kommunerne og placeres på epx-skoler.

SF og Enhedslisten, som udtaler sig meget rosende om epx, vil også bevare 10. klasse.

”I stedet for at lukke 10. klasse, kan vi give skolerne større frihed til at forbedre 10. klasse,” siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Lotte Rod fra Radikale Venstre er også klart imod lukning af 10. klasse, og stiller som flere andre partier spørgsmålet, om hvor elever skal gå hen, hvis de stopper på en efterskole og 10. klasse er nedlagt.

Karakterkravet splitter partier
Regeringen foreslår, at karakterkravet for at komme på stx og hhx bliver et gennemsnit på 6 både for standpunktskarakterer og for de afsluttende prøver.

Det nuværende karakterkrav til gymnasiet, som landede på 5, var måske den største tvist ved forhandlingerne om gymnasiereformen i 2016. Og det ser ud til, at forhandlingerne bliver lige så hårde denne gang. Partierne til venstre for regeringen plus Danmarksdemokraterne er i mod at hæve karakterkravet.

”Et hævet karakterkrav er den største tidsel i regeringens udspil. Vi er meget bekymrede for den effekt det vil have i folkeskolen, og at niende klasse kommer til at fungere som en sorteringsmekanisme,” siger Sofie Lippert fra SF.

Radikale Venstre er i det hele taget stærk modstander af karakterkrav til gymnasiet og vil i stedet have indført bedre vejledning og oplysning til eleverne.

”Adgangskravet til gymnasiet skaber det modsatte af, hvad vi vil opnå med udskolingen. Vi skal styrke nysgerrigheden efter læring frem for at bruge tid på forberedelse til eksamen,” siger Lotte Rod.

Karakterkrav på 7
Omvendt mener Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at karakterkravet skal hæves til 7.

”Vi ønsker at hæve det faglige niveau i gymnasiet. Vi kan også se på frafaldsstatistik, at elever med lavere karakterer oftere falder fra. Til gengæld er det vigtigt for os, at epx ikke lukker døre og også giver adgang til universitet for dem, som blomstrer sent,” siger undervisningsordfører Helena Artmann Andresen.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti anerkender ikke, at et højere karakterkrav kan give social slagside.

”Der er en forkert forestilling om, at det eneste rigtige er at gå på gymnasiet og komme på universitetet. Professionsuddannelser og erhvervsuddannelser er mindst lige så gode uddannelser,” siger han.

Danmarksdemokraterne ønsker ikke at hæve karakterkravet.

”Et højt karakterkrav vil forstærke de uligheder vi ser i dag. Mange børn og unge uden for byerne forlader desværre folkeskolen med for dårlige faglige forudsætninger,” siger Karina Adsbøl.

Partierne har været til en teknisk gennemgang af udspillet, men de deciderede forhandlinger om regeringens udspil er ikke for alvor begyndt.

Gymnasieskolen følger de politiske forhandlinger.

Læs herunder, hvad partierne også mener om regeringens udspil.