“AI tackler vi sammen – det er ikke kun lærernes opgave”

“I tænkte, jeg var bindegal – er det ikke rigtigt?” spørger lærer Dinna Christensen med et grin.

Silje Lund Schimmell, der går i 2.g, spærrer øjnene op og nikker:

”Jo, det er helt sikkert. Vi snakkede ikke om andet hele dagen. Vi troede, det var snyd at bruge ChatGPT.”

Silje Lund Schimmell havde ikke selv prøvet at bruge nogen form for generativ kunstig intelligens (GAI) tidligere.

Dinna Christensen husker tilbage til det første modul for kort tid siden, hvor hun introducerede eleverne til, at de nu skulle til at arbejde med GAI. Hun underviser i kemi, biologi og bioteknologi på HTX Frederikshavn og var også selv ret uerfaren med kunstig intelligens. Men EUC Nord, som det tekniske gymnasium er en del af, har sat en proces i gang, der skal få alle undervisere og elever i gang med at bruge GAI.

Derudover arbejder skolens ledelse og en styregruppe med at skabe en strategi og retningslinjer for brug af kunstig intelligens på skolen.

”Jeg tror, at vi kommer til at hente inspiration i UNESCO’s anbefalinger, EU’s AI-forordning og ministeriets anbefalinger. Men vi skal jo finde ud af, hvad der passer til skolen, lærerne og eleverne,” siger vicerektor Lene Faurholt.

Skolen satte processen i gang ved at have besøg af forskellige oplægsholdere, blandt andet forsker Tine Wirenfeldt Jensen, der holdt oplæg for både elever og lærere. Gymnasieskolen har tidligere interviewet Tine Wirenfeldt Jensen. Hun har i mange år arbejdet med vejledning og skrive- og læreprocesser og har i de seneste år især haft fokus på, hvilken betydning GAI har og vil få i fremtiden.

Læs: Forsker: “Hvis vi forbyder ChatGPT i gymnasiet, gør vi eleverne en bjørnetjeneste”

Risiko for A- og B-hold
”Vores fokus har meget været, at det her skal vi håndtere sammen som skole – det kan man ikke klare alene. Det er ikke kun lærernes opgave. Vi skal også arbejde med eleverne, for de er lige så meget i vildrede og usikre i forhold til kunstig intelligens,” siger Rikke Bahn, der er studieleder og med i styregruppen.

”Vi har været meget opmærksomme på, at hvis ikke vi tager fat sammen, så kan lærere og elever let blive opdelt i et A- og et B-hold, fordi nogle måske vil finde det spændende at udforske GAI, mens andre hurtigt vil blive hægtet af, hvis de skal sidde med det helt alene,” fortsætter hun.

”Men alle skal gøre sig erfaringer med, hvordan man kan bruge GAI i undervisningen, og give bud på, hvad vi ønsker, at eleverne skal have med herfra,” supplerer Lene Faurholt.

Man gør eleverne en bjørnetjeneste ved at forbyde kunstig intelligens, lyder vurderingen fra både lærere og ledelse.

”Vi ved med sikkerhed, at mange elever bruger for eksempel ChatGPT, derfor handler det for os om at gå ind i det rum med dem. Og skabe en dialog og en læring om, hvad vi kan bruge det til, og hvad vi ikke kan bruge det til i forhold til undervisningen,” siger Rikke Bahn.

”Vores uddannelse er erhvervsrettet, og vi ved, at både erhvervslivet og universiteterne bruger GAI, derfor har jeg som lærer også et ansvar for at forberede mine elever,” påpeger Dinna Christensen.

Faglig sorg
Før projektet var det meget forskelligt, hvem af skolens lærere der havde gjort sig erfaringer med GAI.

“Det var lidt det vilde vesten: Nogle lærere var meget nysgerrige og eksperimenterede med de nye teknologier i forskellige retninger – andre havde nok svært ved at gennemskue, hvordan de skulle komme i gang. Vi vil gerne bygge videre på nysgerrigheden og den eksperimenterende tilgang i mere strukturerede rammer,” forklarer Lene Faurholt.

Behovet for at komme i gang sammen blev yderligere tilskyndet af, at flere i sektoren begyndte at tale om såkaldt faglig sorg, der handler om, hvordan kunstig intelligens påvirker og udfordrer underviserens faglige identitet.

“Vi drøftede det på skolen og var ret enige om, at vi simpelthen er nødt til at forsøge at komme ud over den faglige sorg og sammen tage fat og se på, hvad der udfordrer, og hvad der er af nye muligheder,” siger Rikke Bahn.

Turde ikke bruge GAI
Som en del af sit oplæg havde Tine Wirenfeldt Jensen lavet en undersøgelse blandt skolens elever og lærere om deres brug af GAI. Den viste blandt andet, at mange elever var meget usikre i forhold til de nye teknologier og i høj grad bange for at bruge dem, fordi det kunne blive opfattet som snyd.

“Jeg havde aldrig brugt dem før – det turde jeg slet ikke. Jeg troede, at det var snyd, og det ville jeg ikke afsløres i. Jeg ved godt, at nogle af mine klassekammerater i folkeskolen brugte ChatGPT, men det var mest dem, der ikke gik ordentligt i skole og aldrig lavede det, vi skulle,” fortæller Amalie Bjerregaard Carlsen, der går i 1.g.

Indimellem føles det stadig som snyd, selvom det ikke er det, synes hun.

“Jeg er stadig meget i tvivl. For eksempel skulle vi lave en danskaflevering om os selv, og da var der nogle, der havde brugt ChatGPT til at forstå strukturen i en indledning – det havde jeg slet ikke tænkt på. Det føles lidt som en balancegang, og så er det godt at tage snakken i klassen med læreren,” siger Amalie Bjerregaard Carlsen.

Mange elever har haft svært ved at bruge GAI fagligt.

“Det har helt klart været en stor overvindelse for mange elever, fordi de var så bange for at snyde. Derfor har jeg haft mange gode diskussioner i klasserne. Personligt synes jeg også, at det sværeste har været at turde turde,” siger Dinna Christensen.

Pigerne skal også med
Dinna Christensen har i starten blandt andet fokuseret på at vise eleverne, at GAI ikke er en lærebog, men mere en hjælpelærer.

“Det er ret dejligt med en hjælpelærer, hvis Dinna ikke lige er i nærheden. Vi lærer også, hvordan vi kan få den til at guide os, i stedet for at den laver opgaven for os.  Men vi har også fundet ud af, at man skal være kritisk, for den kan også finde på at sige noget forkert. Det kræver, at man er stærk i teorien, hvis man skal have noget fagligt brugbart ud af den,” siger Silje Lund Schimmell.

Dinna Christensen har også brugt den til at lave opgaver og quizzer og planlægger nu, at eleverne skal lære at skrive gode prompter og blive bedre til at skrive kemisk.

“Jeg er faktisk ret rystet over, hvor god den er til at skrive kemisk. Så det, tænker jeg, kan hjælpe eleverne i skriveprocessen til at begynde med,” siger hun og tilføjer:

“Jeg har en plan i hovedet, fra eleverne starter på studieretningen og lærer at skrive kemisk blandt andet ved hjælp af GAI og frem til slutningen af 2.g, hvor de så skal kunne skrive mere selvstændigt uden hjælp, så de er klar til eksamen.”   

Hun vender sig mod Silje Lund Schimmell og siger:

“Jeg glæder mig til at se jeres reaktion, når I skal aflevere jeres prompt sammen med kemirapporten.”

“Ja, det kunne blive spændende – men det kunne også ende galt,” svarer Silje Lund Schimmell.

Hendes lærer nikker:

“Men det er der jo også læring i.”

Med deltagelsen i projektet har Dinna Christensen også haft en bagtanke i forhold pigerne. Hun blev nemlig bekendt med, at mange flere drenge end piger havde erfaring med sprogmodellerne.

“Det blev jeg megaprovokeret af og tænkte: Det skal ikke gå ud over mine piger. De skal have samme muligheder som drengene. Jeg regner da også med, at de faktisk bliver bedre end mig – det er også helt o.k.,” siger hun.

Supervejledere
En stor del af projektet består af, at lærerne skal efteruddannes, så de er rustet til de nye udfordringer. Derudover skal der være plads til at eksperimentere både i faggrupperne og alene.

“Jeg er glad for, at det er et fælles projekt, for så skal man ikke diskutere for eller imod. I engelsk-faggruppen har vi haft fælles webinar, og det er godt at have det sammen, så man kan inspirere hinanden. Men vi snakker også meget på tværs af faggrupperne om, hvad man har prøvet,” siger Christina Raunholt Larsen, der underviser i dansk og engelsk.

Hun har indtil nu især brugt GAI i dansk i 1.g.

“Der er en anden problemstilling i mine fag, fordi skriftlighed fylder så meget. Det handler meget om at få gjort eleverne bevidste om, hvad de kan bruge det til, og hvad de ikke kan bruge det til. Hvordan vi kan stilladsere ved hjælp af sprogmodeller, uden de gør det for en,” siger Christina Raunholt Larsen.

Hun har også selv brugt GAI i hverdagen til at få ideer, planlægge sin egen undervisning eller en lektionsplan.

Det sværeste for hende har været tiden.

“Det er jo altid tidskrævende, når man skal i gang med noget nyt. Måske er vi mere vant til at omstille os på htx – vi sidder ikke fast i romantikken, men er vant til at tage aktuelle problemstillinger op,” siger hun.

Både lærere og ledere mener, at processen er hjulpet lidt på vej af, at de arbejder på et teknisk gymnasium.

“Vi er vant til at få nye teknologier ind i klasselokalet. I dansk og engelsk er det jo et genstandsfelt, hvor vi læser, analyserer og forholder os til kunstig intelligens. Men jeg har også brugt det til genrekendskab, hvor eleverne lærer, hvordan man skriver et godt referat, eller de får parametre eller prompter fra mig, som de skal forholde sig kritisk til ud fra nogle kriterier,” siger Christina Raunholt Larsen.   

“Nogle af lærerne er jo programmør eller ingeniør og er lysår foran os andre, fordi de har en særlig interesse qua deres fag. Dem kan vi bruge som en slags supervejledere,” siger Rikke Bahn.

Lærerens valg
De største udfordringer, som lærerne ser i forhold til GAI, er i forhold til snyd. Udgangspunktet fra skolens side er, at eleverne ikke går på skolen for at snyde. 

“Nu tager vi fat ved nældens rod og får gjort det klart for eleverne, hvad der er snyd, og hvad der ikke er, og så tror jeg faktisk ikke, at vi vil opleve mere snyd med GAI end med andet,” siger Christina Raunholt Larsen og tilføjer:

“Jeg ser sprogmodellerne som endnu en ting i værktøjskassen og et stillads. Det skal altid være lærerens bevidste didaktiske valg, om og hvordan sprogmodellerne benyttes – ligesom vi bestemmer, hvornår skærmen er åben og lukket i undervisningen. Uanset hvordan vi stilladserer, så skal stilladset fjernes igen inden eksamen.”

Som udgangspunkt bruger de Copilot fra Microsoft Office, da skolen abonnerer på det. Eleverne må godt bruge ChatGPT, men lærerne må ikke bede eleverne om at bruge det.

“Indtil man får en databehandlingsaftale på plads, vil det være en gråzone. Det er også derfor, vi er i gang med at skabe nogle rammer og retningslinjer for alle,” forklarer Lene Faurholt.

Ved siden af lærernes eksperimentering og efteruddannelse med GAI er det også blevet fokuspunkt for lærernes årlige aktionslæring. Her afprøver lærerne hver især en konkret pædagogisk ting i en klasse, som et par kolleger overværer og sidenhen giver feedback på. Efterfølgende gentager læreren undervisningen med de ændringer, som feedbacken har givet.

“Vi håber, at det også gør, at lærernes erfaringer og gode idéer vil sprede sig som ringe i vandet, så det ikke bliver en tavs viden hos den enkelte lærer. Og at vi får en form for bank af undervisningsforløb med GAI,” siger Lene Faurholt.

Inden jul skal alle skolens medarbejdere samles til en ‘playday’, hvor der er tid og plads til at øve sig, dele erfaringer og få inspiration.

“Så må vi se, hvordan det ser ud til jul, og hvordan vi skal gå videre. Men jeg tænker, at vi er kommet godt i gang. Vi skal selvfølgelig samle op i foråret, hvor eleverne også skal involveres igen,” siger Rikke Bahn.