Kommer der en ny ungdomsuddannelse?

Svaret på dette spørgsmål kan gøres kort: ja – det tror jeg! Men hvordan kommer denne nye uddannelse til at se ud, hvornår kommer den, og med hvilke konsekvenser? Svarene på disse spørgsmål blæser i vinden, og jeg er ikke rigtig sikker på, at der er nogen, der kan give kvalificerede svar udover måske ministeren, Mattias Tesfaye, selv.

Jeg har dog lyst til her at samle lidt op på de udmeldinger, jeg har hørt og læst om i diverse indlæg indtil videre – og så forsøge at tolke lidt videre på dem.

Overordnet set lyder rygterne, at man fra regeringens side ønsker, at der skal etableres to hovedveje i ungdomsuddannelsessystemet (udover FGU’en selvfølgelig):

“Det Erhvervsrettede Gymnasium” (2-3 år) og “Det Akademiske Gymnasium” (3 år). Den akademiske retning kalder ministeren stx, men den dækker også over hhx og htx. Der skal på de treårige uddannelser være flere A-fag og højere adgangskrav.

Hertil kommer så den nye retning, nemlig “Det Erhvervsrettede Gymnasium”, som måske kommer til at hedde hpx. Ministeren ekspliciterer tydeligt, at det er målet, at 25-40% af de unge skal gå i det erhvervsrettede gymnasium, men dette vil formentlig variere, i forhold til hvor i landet vi er. Med oprettelsen af denne uddannelse må man forestille sig, at 10. klasse, hf og eux nedlægges og samles i denne nye uddannelse. Det Erhvervsrettede Gymnasium skal være linjeopdelt og skal kunne føre til eud, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademier. Man skal desuden kunne tage en overbygning, hvis man “fortryder” sit valg og alligevel vil ind på en lang videregående uddannelse. Udgangspunktet er altså, at alle uddannelser ikke skal give adgang til alt, men ingen døre skal lukkes – der skal kunne bygges ovenpå for den enkelte elev.

Det forlyder desuden, at det nye erhvervsrettede gymnasium rent fysisk skal skal placeres på de nuværende institutioner, men jeg forudser, at der vil nok komme fusioner især i udkantsområder for at sikre uddannelsestilbud og ungemiljøer. Mange steder ligger institutionerne i samme byer, men de samarbejder ikke – campus og samlokalisering kan derfor sikre miljøer med mange unge og med mulighed for at opbygge fællesskaber.

Man vil altså se på hele ungdomsuddannelsesområdet, og alt tyder altså på, at der ikke kun kommer én reform af én uddannelse. Der er med en ny uddannelse altså efter sigende behov for ændringer i alle de eksisterende uddannelser, og der skal sikres bedre overgange og samspil i modsætning til flere af de tidligere reformer. Forslaget om en taxameterreform, som pt. fylder meget i debatten, skal givetvis også ses i dette lys.

Dermed virker det også sandsynligt, at eud mister sin status som ungdomsuddannelse og i højere grad bliver en slags videregående uddannelse efter et to-årigt erhvervsrettet gymnasium. Dermed kommer man de unge i møde, som finder det vanskeligt allerede umiddelbart efter grundskolen at vælge deres profession som faglært.

Umiddelbart lyder det altså til, at regeringen “drømmer stort” og ønsker at lave endog meget store ændringer i det uddannelseslandskab, vi kender. Spørgsmålet, der melder sig nu, er, om der overhovedet er brug for så stor en omlægning af ungdomsuddannelsessystemet? Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har flere gange sagt, at det ikke er arbejdsmarkedets behov, som er drivkraften bag ønsket om en ny uddannelse – det er de unges behov for fællesskaber, ungeliv, identitetsdannelse og udskydelse af profession, som sættes i fokus, siger han. I mine øjne virker det lidt som en falsk melodi, når skiftende regeringer længe har talt om, hvordan de unge “vælger forkert”, når de ikke tager en erhvervsuddannelse – og med alle de nedskæringer uddannelsessektoren har oplevet over de senere år, er det også lidt svært at få øje på de godhjertede politikere, som udelukkende tænker på de unges tarv.

Det er selvfølgelig korrekt, at vi står med nogle udfordringer med demografi fremover, og der er udfordringer med et højt frafald på erhvervsuddannelserne. Så på den vis er jeg et godt stykke hen ad vejen enig i regeringens diagnose – der er behov for nogle forandringer – og jeg ønsker bestemt ikke at skyde noget ned, før jeg har set et endeligt udspil. Men jeg vil gerne opfordre regeringen til meget kraftigt ikke bare at tænke på, hvad man vil bygge op, men også hvad man risikerer at bryde ned på vejen. Jeg er meget bekymret for en gennemgribende reform af hele ungdomsuddannelsessystemet. Løsningen er langt mere simpel. Hvorfor ikke nøjes med at lave en reform af hf, som allerede er en fremragende uddannelse. Man kan sagtens forestille sig en hf med flere erhvervsrettede spor, frem for at bygge en helt ny uddannelse. Erfaringerne fra meget store reformer og nye uddannelser skræmmer, se bare folkeskolereformen fra 2013.

Den toårige hf på både gymnasier og VUC er en gymnasieuddannelse, hvor elever trives og opnår kvalifikationer til at komme videre i uddannelse og beskæftigelse. Det gælder også for hf-elever med svagere faglige forudsætninger. Med det afsæt har vi i GL fx foreslået en erhvervsrettet hf, der kan udbydes på de eksisterende institutioner med relevante faglige og pædagogiske miljøer. Ambitionen er at skabe en alternativ og attraktiv erhvervsrettet vej til erhvervsuddannelserne, som samtidig holder alle muligheder åbne for de unge, da der også vil være et tydeligt spor mod de videregående uddannelser, hvis man er ambitiøs. Med en erhvervsrettet hf giver vi eleverne en praksisnær introduktion til erhvervsuddannelserne og oplyser om mulighederne for at gøre karriere på det faglærte arbejdsmarked, samtidig med at eleverne får en gymnasial uddannelse.

Alle muligheder er bestemt ikke afprøvet endnu i vores eksisterende ungdomsuddannelser. Ved at bygge et nyt tilbud op omkring den eksisterende hf, kan man undgå at kaste vigtige eller velfungerende tilbud ud med badevandet. Det bør politikerne have blik for i arbejdet med at forny ungdomsuddannelse, og den erkendelse skal også have plads i de bebudede grundige drøftelser med inddragelse af alle aktører i ungdomsuddannelserne.

​Og vi har i den grad brug for, at de unge stadig ser mod velfærdsuddannelserne. Her er hf helt tydeligt en del af løsningen. Det er meget vigtigt, at vi ikke mister denne vej til velfærdsuddannelserne i en reform af ungdomsuddannelserne. Det gælder også de unge voksne og voksne, som tager deres gymnasieuddannelse på VUC. Ministeren skal passe på ikke at ødelægge noget, der fungerer, i sin iver efter at reformere hele ungdomsuddannelsessystemet.

Med andre ord nej tak til en kæmpe reform og ja tak til at tage udgangspunkt i hf – vi kunne kalde den nye retning eller fagpakke for “hf-erhverv”.