Gymnasielærere: Karakterskalaen demotiverer eleverne

Der er langt mellem karaktererne 4, 7 og 10. Alt for langt ifølge Bodil Aase Frandsen Schmidt, som er forperson for E​ngelsklærerforeningen for stx og hf. Hun er langt fra alene med sin kritik af 7-trinsskalaen.

Blandt andet mener også Foreningen af Danske Biologer og Dansklærerforeningen, at en ny karakterskala kunne gavne eleverne. Matematiklærerforeningen mener dog, at man i undervisningsverdenen hellere skulle bruge ressourcerne på noget andet end at lave skalaen om.

Bodil Aase Frandsen Schmidt, forperson
Engelsklærerforeningen

”Springene gør det svært at give karakterer, og det kan gøre det svært at synliggøre udvikling overfor eleven,” udtaler Christian Rix, som er forperson for danske biologer.

En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) identificerede i 2019 en række problemer med den nuværende skala, én af dem var netop afstanden mellem karaktererne midt på skalaen.

Men på trods af at kritikken af karakterskalaen har været kendt længe, er der ikke udsigt til at den nu 18 år gamle karakterskala bliver afløst af en ny.

Læs: Artikel med DGS forperson: ”Det er et svigt, at vi stadig har den samme karakterskala”

Det ærgrer flere faglige foreninger sig over.
”Trinnene på skalaen er relativt brede, hvilket gør det svært for eleverne at se små fremskridt i deres udvikling. Det kan virke demotiverende for deres læringsproces,” fortæller Christian Rix.

De store spring er ifølge Lotte Prætorius, som er forperson for sektionen for stx og hf i Dansklærerforeningen, med til at skabe en usund præstationskultur.

”Eleverne fokuserer enormt meget på at få et 10-tal i stedet for et 7-tal. Det gør de, fordi forskellen betyder utroligt meget for deres gennemsnit,” siger hun.

En gammel kritik

Lotte Prætorius, forperson
Sektionen for stx og hf i Dansklærerforeningen

Blandt kritikpunkterne fra evalueringen, som udkom i 2019, var, at den laveste karakter -3 er et negativt tal. Kritikken af -3 nikker Lotte Prætorius genkendende til.

”Karakteren -3 er meget demotiverende for eleven. Hvordan kan man komme ind til en eksamen og præstere mindre end ingenting?” spørger hun retorisk.

Foreningen af Danske Biologer er også kritiske overfor -3. Dog mener forperson, Christian Rix, at de store spring i skalaen betyder, at det er sværere for eleverne at dumpe studentereksamen, selv hvis de får karakteren -3. Med andre ord er der plads til at have en eller flere dårlige præstationer uden at eleven får gennemsnit under bestået.

”På den måde kan skalaen være mere tilgivende, men det ændrer ikke ved, at nogle af karakterernes negative værdier kan opleves som unødvendigt hårde og demotiverende,” siger han. Udfordringen ved karakteren -3 er Matematiklærerforeningen enige i.

”Eleverne opfatter det som om, at de er dummere end dum, når de får -3,” siger Mikkel Reinholdt Rønne, som er forperson i foreningen. Han understreger dog, at karakteren i sidste ende kun er et tal og der altid vil være ulemper ved en karakterskala.

Det gode ved 7-trinsskalaen
7-trinsskalaen gør på mange parametre det, som den er designet til, mener Christian Rix. Han sætter blandt andet fokus på muligheden for at opnå topkarakterer i form af 10-tallet og 12-tallet.

”7-trinsskalaen giver eleverne mulighed for at opnå topkarakterer,” siger han.

Muligheden for at synliggøre overfor eleverne, at deres præstation er ekstraordinær, forsvandt dog med indførslen af 7-trinsskalaen.  Det gamle 13-tal var ikke sammenligneligt med internationale skalaer, og derfor forsvandt karakteren for den usædvanlige præstation.

Mikkel Reinholdt Rønne, forperson
Matematiklærerforeningen

Bodil Aase Frandsen Schmidt fortæller, at hun selv en sjælden gang godt kunne bruge en karakter som 13, men hun mener også, at lærerne kan fortælle eleverne, når de har præsteret ekstraordinært, selvom det så ikke kommer til at fremgå på deres eksamensbevis.

”En sjælden gang ville jeg da gerne give et 13-tal,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt. Hun understreger. at det er vigtigere, at karakterskalaen er sammenlignelig internationalt.

Hun mener også at de to ikke-beståede karakterer på 7-trinsskalaen giver god mening, da der skal mere til end bare at dukke op, når man går i gymnasiet.

Samme holdning har Matematiklærerforeningen, der overordnet er tilfredse med en skala med 7 trin. De understreger, at matematiklærerne de sidste mange år har fået den nuværende skala til at fungere fint. Dog mener de også, at en 7 trins skala med andre talværdier sikkert kunne bruges fornuftigt.

En ny karakterskala
I 2020 udkom en rapport med forslag til hvordan en ny karakterskala kunne se ud. Ekspertgruppen bag var nedsat af regeringen på baggrund af evalueringen fra 2019.

Christian Rix, Forperson
Foreningen af Danske Biologer

Et af forslagene var en såkaldt lineær skala, hvor springene mellem karaktererne er lige store modsat den nuværende karakterskala, hvor der er kortere fra 02 til 4 end der er fra 4 til 7.

Foreningen af Danske Biologer er positive overfor en lineær skala.

”Det kunne være fordelagtigt med en lineær skala. Vi kunne forestille os en skala, hvor negative værdier fjernes, så den laveste karakter er 0,” forklarer Christian Rix.

Den lineære skala har senest været fremme i den offentlige debat, da en ny analyse fra Dansk Erhverv viste, at man som elev får en ekstra ’belønning,’ når man får højere karakterer, hvilket øger karakterforskellene blandt andet mellem piger og drenge. Karakterforskellen mindskes ved brug af en lineær skala.

Dansk Erhverv havde blandt andet oversat de gymnasiale eksamenskarakterer fra 2023 i dansk, matematik og engelsk til en lineær skala.

Analysen viste, at piger, etniske danskere og elever fra hjem, hvor forældrene har en videregående uddannelse, klarer sig bedre, når der bliver givet karakterer på 7-trinsskalaen.