Den nationale danske stil er en grundstødt blåhval

Den nationale danske stil ligger som en grundstødt blåhval på en ufremkommelig sandbanke af formelle krav og læringsmål, mens kopier af generativ AI og ChatGPT lystigt svømmer rundt og napper af den blottede bug.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye arbejder lige nu med en stor aftale på gymnasieområdet. Hvis regeringen vil styrke gymnasierne langt fra storbyerne og gøre op med komplekse regelsæt, er tiden vel kommet til at sige pænt farvel til påbudte skriftlige opgaver udarbejdet i Undervisningsministeriet (UVM)? Vi kunne fx begynde med at genskabe den nationale danske stil ved at byde velkommen til den lokale.

Som skriftlig censor og deltager i et udviklingsprojekt om generativ AI bliver jeg hvert år fagligt inspireret af at se UVM´s valg af eksamenstekster til den nationale danske stil. Men samtidig ved jeg, at det næstkommende efterår begynder helt forfra … forfra med at overdænge eleverne med genrekrav i skriftlig dansk.

Hiver man et plaster af et sår i en hurtig bevægelse, gør det ondt. Men processen er nødvendig, hvis huden mangler ilt. På samme måde er den skriftlige dimension i danskfaget udsat for iltsvind. Elevernes sproglige udfordringer er så massive, at det kan virke ret meningsløst for en dansklærer at bruge sit krudt på at udrede de formelle snubletråde i dansk stil. Som tidligere landsformand i en handicapforening, er jeg også nødt til at nævne, at de vidtforgrenede læringsmål i dansk stil giver særdeles uklare rammer for børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse. De uklare rammer skyldes skrivegenrerne ikke fagligt indhold.

Hvad koster skriftlig eksamen på gymnasiet?
Skriftlig censur foregik i år i Fredericias messehaller. Lange rækker af firemands-censorborde i det ene fagspecifikke kæmperum efter det andet.

Hvad mon det koster at give skriftlige karakterer på gymnasiet, når man medregner udgifter til UVM´s administration, censorlønningerne, forplejning, leje af lokaler, kørsel osv.?

Det danske samfund har på lovgivningsområdet i flere årtier erfaret, at en øgning i lovregler i sidste ende risikerer at føre til en dårlige retsikkerhedsmæssig tilstand, fordi borgeren ikke længere kan overskue lovkomplekset. En karakteristisk tendens i Danmark i de sidste mange årtier er desuden, at en stigning i lovregler betyder en stigning i administrative omkostninger. Det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet er veldokumenterede eksempler. Men også undervisningsområdet kan være med. I 2017 svulmede gymnasiebekendtgørelsens nye formelle regler og læringsmål i dansk op med ca. 28% i tekstomfang. Det gør os dansklærere sårbare overfor beskyldninger om, at vi blot vil imponere vores omgivelser under foregivelse at være mere betydningsfulde og raffinerede, end vi rent faktisk er.

Jeg er meget usikker på, om borgeren kan overskue, hvad dansk stil er for noget.

Som et resultat af 2017 ligger den nationale danske stil nu som en grundstødt blåhval på en ufremkommelig sandbanke af formelle krav og læringsmål. Smuk og tyk, men hjælpeløs. Rundt om svømmer kopier af generativ AI og ChatGPT og napper lystigt af den blottede bug, mens Mathias Tesfeye og hans embedsfolk står på bredden og følger opmærksomt med.

Det vil være direkte kontraproduktivt, hvis lovkravene i danskfaget bliver endnu længere pga. generativ AI. Det vil være direkte kontraproduktivt med et helt nyt gymnasiefag som fx teknologiforståelse med spritnye bekendtgørelseskrav, læringsmål og dertilhørende administrativt portefølje. Det vil være direkte kontraproduktivt, hvis AI og teknologiforståelse skrives ind i samtlige læreplaner i gymnasiefagrækken. Men jeg forstår til fulde, hvis chefen for Fredericias messehaller klapper i hænderne ved tanken om endnu flere besøgende de kommende år. Og det er hende skam vel undt.

Jeg tror bare, at skattekronerne er bedre brugt på den lokale gymnasieskole.

Den lokale danske stil med AI
De nuværende regler siger, at en lokal lærer kan afvikle den mundtlige del af danskeksamen i et samarbejde med en beskikket ekstern censor på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde for eleverne. Hvad er det afgørende argument for, at de samme to personer ikke kan afvikle den skriftlige dimension ved samme lejlighed, hvis den enkelte dansklærer har mod på det, og den lokale skole får de nødvendige ressourcer stillet til rådighed?

Jeg kunne ønske mig, at lokalt forankrede danskeksamener med mundtlige og skriftlige elementer i kombination med AI blev en mulighed på alle typer ungdomsuddannelser. Men ikke et påbud. Jeg tror nemlig, at en slankning af bekendtgørelsen i dansk kombineret med nye muligheder for den enkelte lærer vil kunne puste nyt liv i den danske stil til gavn for alle elevtyper. Samtidig kunne vi sikre os, at gruppen af elever med ordblindhed og psykisk funktionsnedsættelse kunne afvikle eksamen på et retssikkerhedsmæssigt mere forsvarligt grundlag. I dag kan en diagnoseelev få en ekstra time til at skrive sin stil. Men den ekstra time varetager på ingen måder målgruppens individuelle behov. For mig handler lighed i undervisningspolitik ikke om, at alle skal løse en opgave på den samme måde. At stille eleverne lige i forhold til hinanden på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde handler om at have en individuel tilgang til den enkelte elev for at sikre, at alle kan uddanne sig på lige fod med andre. UVM burde lade sig inspirere af Serviceloven i Danmark.

I gamle dage eksisterede en national top-styrring af niveauet for skriftlighed i dansk, fordi skriftlighed traditionelt set har været en markør for magtposition og social status. Men spørgsmålet er jo, hvor skrifttraditionen egentlig bevæger sig hen i øjeblikket? Spørgsmålet er jo, om det overhovedet er muligt for embedsværket i UVM at top-top-styre skriftlighed på gymnasiet? Spørgsmålet er jo, om generativ AI rent faktisk kan være med til at bryde mønstrene for de danske socialgruppers uddannelsesvalg?

I øjeblikket deltager jeg i et samarbejde med andre gymnasielærere i Østjylland om at få generativ AI ind i undervisningen. Mit eget personlige mål med projektet er at give alle elevtyper – også dem med ordblindhed og psykisk funktionsnedsættelse – mulighed for at ende som chefer i UVM. Hvis projektet lykkes, kan Mattias Tesfeye få hjælp til at skubbe den tykke, mørkeblå hval af en national dansk stil fri af sandbanken.

Hvis jeg får lov.