En gymnasielærer skal nu være en folkeskolelærer
Der er særdeles mange krav til en gymnasielærer anno 2024, og kravene rækker langt udover dine egne fag. Forskerne Mette Pless og Noemi Katznelsons undersøgelse af elevernes motivation peger på fem områder, som du skal mestre i dit arbejde med eleverne i dine klasser. Jeg giver nogle bud på konkret praksis på disse fem områder.
Jeg mødte min skønne, gamle matematiklærer, Ole H, i et fly for nogle år siden. Han var tæt på pensionsalderen, og han glædede sig til at få sin fulde frihed.
“Jeg har altid været meget glad for at undervise, men med alle de øgede krav til gymnasielærerne, så er jeg også glad for at holde op i tide.”
Ole havde leveret fremragende undervisning i et helt liv som lærer, så selvfølgelig skulle han overlade roret til nogle nye, friske kræfter. Jeg forstår ham så godt. Som jeg oplever det, så har arbejdet som gymnasielærer ændret sig markant i de seneste år. Det er der en god forklaring på. Du skal nu arbejde som en folkeskolelærer gør det. Det forventer eleverne.
Den kærlige folkeskole
Når eleverne kommer på gymnasiet eller hf, har de været ti år i en kærligt omfavnende folkeskole, hvor de har haft voksne omkring sig, der har kendt dem over en årrække, og som har skabt stærke relationer til dem og til deres familier. Eleverne har også været i et miljø med varierende undervisningsformer, og så får man i grundskolen altid en chance mere.
Kort fortalt, så har eleverne gået i børneskolen med al den læring og omsorg, der findes der. En del af dem har måske også taget et år på efterskole, hvor de har oplevet stærke fællesskaber og voksne, der var erstatninger for deres forældre. De har mødt lærere, som var helt tæt på dem og deres daglige udfordringer.
Forskerne kan hjælpe dig
Og nu sidder eleverne så klar i din klasse. De er fulde af forventninger til deres klassekammerater og til dig, deres lærer. Hvordan i alverden skal du tackle dette? Hvordan kan du gøre det i praksis? Et muligt svar finder man hos de danske forskere, Mette Pless og Noemi Katznelson. De lavede i 2020 en omfattende undersøgelse af unges motivation. Her fandt de to forskere frem til fem områder, der motiverer de unge:
- Viden: At få kendskab til noget nyt.
- Mestring: At kunne mestre denne viden.
- Præstation: At få mulighed for at vise, hvad man kan med sin viden.
- Relationer: At være en del af et fællesskab med de andre elever og med læreren.
- Involvering: At få mulighed for at være medbestemmende og involveret i beslutninger.
Det er disse forventninger, som eleverne går ind ad døren med. Det kan være, at du på forhånd tænker, at det er umuligt at leve op til. Og måske har du ret. Men jeg vil gerne præsentere nogle forslag til, hvad du kan gøre i praksis for at imødekomme de fem områder, som Pless og Katznelson omtaler.
Praksis i de fem motivationsområder:
Viden
Her er jeg ikke i tvivl om, at du som ekspert i dine fag er dækket godt ind. Det er jo dit hjerteblod ! Derfor går vi videre til:
Mestring
Det handler om at give eleverne mange muligheder for at øve sig i det faglige stof. Det kræver, at du sætter tid af til dette i stedet for at skynde dig videre, fordi eksamen truer i horisonten. Sig aldrig, at I har travlt. Det hæmmer læringen. Gentag vigtige pointer og lav altid en tydelig rød tråd mellem emnerne i din undervisning. Her anbefaler jeg at anvende 4 F-modellen (se uddybning i PS).
Præstation
Det er vigtigt, at du organiserer dine elever, så de har mulighed for at vise hinanden og dig, hvad de kan. De skal anvende og fremlægge deres viden foran hinanden; det kan være i par, grupper af varierende størrelse og i hele klassen. Der skal mulighed for at shine. Vi ved, at der er en stigende tendens til generthed ift at sige noget højt i klassen (kilde: ungdomsforsker Søren Østergaard), og at det derfor bliver de samme elever, der siger noget i dine timer, skal du organisere klassen på varierende måder.
Relationer
Din organisering af klassen, som nævnt ovenfor, er også nøglen til relationsdannelse i klassen. Giv endvidere eleverne en fast læringsmakker, som de har i to uger, hvorefter de skifter til en ny. Lav et synligt skema over dette, så alle ved, hvem der arbejder med hvem. På denne måde får du styrket fællesskabet i klassen, og alle elever oplever hinanden fra en faglig side i løbet af et skoleår.
Lav faste pladser, så du kan styre uden om klikedannelse og anden junglelov. Du er klasselederen, som styrer retfærdigt! Det gælder gruppeinddelingerne. Vær systematisk, så alle arbejder med alle i løbet af et skoleår.
Det er dit ansvar, at der ikke er elever, som er udenfor klassens fællesskab. Du kan jo altid løsne styringen i løbet af et skoleår, hvis du synes, det bliver for meget.
Involvering
Drop de lange foredrag over 20 minutter. Der er ingen evidens for, at de øger elevernes læring. Lav en involverende undervisning, hvor du noterer, hvem der er aktive i den faglige debat. Hold øje med at alle siger noget i løbet af en uge. Og sæt nogle rammer for elevernes opgaver, hvor de har reel indflydelse på, hvordan opgaverne kan besvares.
Vær modig: Lav et projekt sammen med en eller flere af dine kolleger. Du kan altid tjekke, om eleverne har lært det, de skal ved at få dem til at udforme et produkt, og ved at få dem til at fremlægge deres resultater. Projektbaseret undervisning er en faglighed, som kan læres. Den giver eleverne mulighed for medbestemmelse, og den øger deres læring og den tydelige transfer til livet udenfor skolens mure.
Det bliver svært, men du bliver en bedre lærer
Det var nogle forslag til at imødekomme elevernes ønsker om en undervisning, der motiverer dem. Det bliver stensikkert svært. Det er dog min erfaring, som bygger på 30 år som underviser, at det vil give både dig og dine elever en endnu bedre oplevelse af at gå i gymnasiet.
God fornøjelse!
De bedste hilsner Casper Rongsted, undervisningskonsulent
4 F-modelllen:
Fakta – Hvad har I gennemgået helt faktuelt og konkret?
Følelser – Hvordan oplevede eleverne det?
Fund – Hvad lærte de? Hvordan hænger det sammen med andet, de har lært?
Fremtid – Hvordan kan denne læring anvendes fremover?
Kilde til de fem motivationsområder:
Unges motivation og læring – 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet,
af Knud Illeris, Noemi Katznelson, Mette Pless m.flere, Hans Reitzels Forlag 2020,
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det var dog et deprimerende indlæg. Jeg går ud fra, at meningen er, at vi skal være pædagogiske som folkeskolelærer uden at give køb på vores faglige integritet. Dvs. endnu flere arbejdsopgaver til gymnasielærerne, der i forvejen døjer med stress og skæv arbejdsbelastning. Jeg forstår ikke, at man kan skrive et indlæg som dette uden at få en dårlig smag i munden.