Til bords med ministeren i kamp mod tech-giganterne

Det årlige internationale lærertopmøde ISTP (International Summit on the Teaching Profession), der bringer lærerformænd, forskere, ministre og embedsmænd fra såkaldt ’high performing’ og hurtigt voksende uddannelsessystemer sammen, fandt denne gang sted i den sydøstasiatiske østat Singapore i slutningen af april. Det var det 14. topmøde. Den danske undervisningsminister har dog ikke deltaget hvert år – det var for eksempel ikke tilfældet sidste år.

GL-formand Tomas Kepler deltog således sidst i 2022 i spanske Valencia med Pernille Rosenkrantz-Theil som minister. I år var det så med Mattias Tesfaye, der den seneste tid har været nok så meget i vælten i det danske mediebillede i forbindelse med blandt andet debatten om et skærpet karakterkrav for adgang til gymnasiet som et af grebene for at styrke en af Socialdemokratiets mærkesager: Kampen for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Der har i den forbindelse været både snak og rygter om en helt ny ungdomsuddannelse; sikkert er det dog formentlig, at der kommer en eller anden reform af ungdomsuddannelsessektoren, og udspillet ventes præsenteret kort efter sommerferien.

Ydermere har både Tesfaye og hans chef, statsminister Mette Frederiksen, i den grad taget debatten om børn og unges skærmbrug op. En debat, der med den kunstige intelligens og chatbotternes indtog også fylder en del hos GL’s medlemmer.

Fire dage sammen med ministeren og såvel danske som udenlandske fagforeningskolleger gav dermed Tomas Kepler god mulighed for både at lytte og tale under andre forhold end i dagligdagen i det hjemlige system. Lobbyisme, kan det også kaldes. Gymnasieskolen har i den forbindelse taget en snak med GL-formanden om hans udbytte af rejsen og opholdet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at mødet formelt var underlagt de særlige ’Chatham rules’, det vil sige begrænsninger for, hvad der må refereres og citeres.

Teknologi er ikke neutral
Det gennemgående tema for denne udgave af ISTP var ’future-ready competencies’ i forhold til lærergerningen. Hvordan kan skoler, lærerorganisationer og regeringer samarbejde om at udvikle og understøtte, at lærerprofessionen kan leve op til fremtidens krav og forventninger?

”Det blev ligesom lagt til grund, at det, der driver udviklingen indenfor undervisning, er teknologi, og at det egentlig er positivt. Fortsat digitalisering og udvikling af kunstig intelligens. Det blev faktisk decideret italesat, at det er teknologi, der driver udviklingen. Samtidig blev det sagt, at teknologi i sig selv er neutral. Det var præmissen,” fortæller Tomas Kepler, som derfor brugte sin taletid ved rundbordsdiskussionen til netop at udfordre det synspunkt.

”Hvis man bare overlader det til teknologien, tager man jo ikke selv ansvar for at bestemme, hvad de fremtidskompetencer, lærerne altså skal udvikle hos eleverne, bør være. Så lander ansvaret hos de store tech-selskaber. Så leder de vejen. Og de har kun en dagsorden: Bundlinjen.”

Uden at blive for specifik i forhold til førnævnte citatregler er det Tomas Keplers klare indtryk, at der i den diskussion i de skandinaviske og nordvesteuropæiske landes lærerorganisationer er lidt mere rum for en kritisk eftertanke og en grad af insisteren på at få svar på de kritiske spørgsmål i forhold til at lade teknologi lede udviklingen. Andre steder forfalder man ofte lettere til en ukritisk teknologibegejstring. Ligger måske ligefrem under for en slags udviklingstvang.

Men er det ikke fair nok, at for eksempel lande, hvor der er ringe adgang til uddannelse og få eller dårligt uddannede lærere, kan udnytte teknologiens potentialer?

”Bestemt. Det, jeg opponerer imod, er, at de potentialer skal udbredes til universelle sandheder. Der er en fundamental strid i diskussionen om, hvorvidt teknologi er neutral eller ej, hvilket det i mine øjne på ingen måde er. Det er lidt et kernespørgsmål, om man vil anerkende, at der er problemer forbundet med at lade teknologi drive udviklingen på selskabernes præmisser, som det jo bliver,” siger Tomas Kepler og tilføjer, at der også er et andet perspektiv, nemlig at der også rent indlæringsmæssigt kan være en forskel på at læse på skærm og i bøger.

Ros til modig minister
Tomas Kepler fortæller, at andre landes delegationer såvel i 2022 i Valencia som i år i Singapore kvitterede for GL’s kritiske stillingtagen til teknologiens dominerende rolle i uddannelseslandskabet og dets udvikling. I eksempelvis de fleste asiatiske lande er det ofte et mindre comme il faut-synspunkt.

Mange stater har på kort tid taget syvmileskridt ved hjælp af teknologi. For eksempel anses Singapore, hvor topmødet som sagt fandt sted, som lidt af et mirakel, der på kort tid har forvandlet sig fra i bogstavelig forstand en ludfattig sump til et rigt, ultramoderne, højteknologisk, veluddannet samfund, stolt af de britiske kulturelle aner. Men som samtidig benytter sig af omfattende overvågning af borgerne, har en hård straffelov og som med beliggenheden, omgivet af et par hundrede millioner muslimer, måske føler sig lidt som en paria og derfor bruger enorme summer på militær. Demokratisk i den forstand at man nok kan sige, hvad man vil, men også præget af en stærk konsensus-kultur, hvor det regeringsbærende parti har omfattende kontrol med det politiske system.

Som et slags modsvar til den føromtalte teknologibegejstring brugte GL-formanden noget af sin taletid på topmødet på at rose Mattias Tesfaye for, at han i den hjemlige debat har haft modet til at udfordre tech-giganterne og klart indikere, at danske elever bruger for meget tid foran skærmene.

”Jeg mener, at det er en fuldstændig central politisk målsætning. Det er jo at sige, at vi insisterer altså på politisk at bestemme, hvordan vi skal drive uddannelse.”

Der er tradition for, at deltagerne efterfølgende forpligter sig på at aftale et hjemligt opfølgningsseminar. Det vil for dansk vedkommende finde sted i begyndelsen af oktober.

Derudover, siger Tomas Kepler direkte adspurgt om eventuelt udkomme, gav deltagelsen ham mulighed for på GL’s vegne formelt at artikulere nogle betragtninger om sammenhængen mellem undervisning og teknologi. Gøre opmærksom på, at der er en række dilemmaer og spørgsmål, som man uddannelsesmæssigt, didaktisk, pædagogisk og i sidste ende politisk må forholde sig til og besvare, før man bare kaster sig ud i at lade teknologi lede vejen til fremtidens uddannelse.

”Det er nødvendigt at turde sætte en bremse på teknologien, til man har svar på de kritiske spørgsmål, man må stille. Ellers overlader man jo svarene til selskaber, der blot vil lade udviklingen buldre derudaf. Jeg mangler endnu at se en tech-gigant, der har som mål at leve op til formålsparagraffen for dansk gymnasieuddannelse. Eller til GDPR-lovgivning. Deres produkter tilgås gennem en skærm, og derfor er man tvunget til at forholde sig til, om teknologi virkelig er neutral.”

Uformelle samtaler kan få betydning
Tomas Kepler kan naturligvis heller ikke specifikt gengive, hvad han under fire øjne har talt med ministeren om. Men det er umuligt ikke at spørge om, hvad der kom ud af fire dages samvær med ministeren og en lille dansk delegation.

”Uformelt er der naturligvis en enorm værdi i at være afsted på den måde med ens minister og hans allernærmeste medarbejdere i flere dage. Med alle de muligheder det giver for uformelle drøftelser af ikke bare det, der er på dagsordenen, men måske på vej på dagsordenen i Danmark. Jeg synes, jeg fik meget ud af det på GL’s vegne, og jeg håber da, at ministeren også synes, han fik noget ud af det. Det er i øvrigt altid mit udgangspunkt at have en dialog med vores minister, som er værdifuld for begge parter,” siger Kepler, som har indtryk af, at det var tilfældet i Singapore.

Han vil også gerne betone de gode diskussioner og samtaler med de andre organisationer, som han dog har en god og let adgang til i det daglige. Og det er netop forskellen i forhold til den ministerielle adgang.

”Det betyder ikke, at ministeren og jeg sidder og bliver enige om alting, men en forudsætning for at udvikle sin politik er jo at tale med andre end sig selv. Så jeg kan ikke garantere enighed om alle de udfordringer, vi står overfor i sektoren. Det er heller ikke min opgave. Min opgave er at skabe bedst mulige resultater for medlemmerne og de gymnasiale uddannelser, og det handler blandt andet om at gøre det gennem etablering af en dialog med ministeren, som begge parter oplever som værdifuld.”

Det gør ifølge Tomas Kepler en forskel for forståelsen, når man rent fysisk sidder sammen med en part. Relationen bliver tættere, muligheden for at etablere en tillidsbaseret dialog bliver større, og man får flere muligheder for at aflæse hinanden og byde ind med viden og kritiske spørgsmål, som måske har været lidt underbelyste hidtil. Noget af det, GL for eksempel kan tilbyde, er en meget høj grad af indsigt i, hvad der fungerer, ikke fungerer og vil kunne eller ikke vil kunne fungere på de gymnasiale uddannelser.

”Al den viden vil vi gerne stille til rådighed, men nogle gange kræver det en dybere dialog for at forstå, hvad det er for en viden, man mangler i de ligninger, man sidder med på ministerkontoret. Hvad kan man bidrage med, berige med, understøtte med og om nødvendigt selvfølgelig også udfordre med?”

Men gør du og GL’s sekretariat ikke det i det daglige?

”Alt det, vi kan, men måske er der en følelse af, at man kender hinanden lidt bedre efter at have brugt tid sammen, og det burde ikke være til skade, hvis man skal tale sammen om komplekse og værdiladede spørgsmål. Der følger troværdighed med. Jeg tror meget på, der er en værdi i at være en stemme, der ikke bare er kendt som en debatstemme i et nyhedsmedie, men som en person man har mødt ansigt til ansigt. Så man måske lidt nemmere kan se og stole på, hvad der egentlig ligger til grund for, at vi mener, som vi mener. Når en travl minister prioriterer at bruge tid på at ville snakke og drøfte ting meget bredt mellem møderne, er det mit indtryk, at ministeren også synes, det er hensigtsmæssigt at etablere de her relationer i forbindelse med de mange diskussioner, vi står overfor i den kommende tid.”

Spørgsmålet er så, om ministeren er blevet påvirket af GL-formanden og andre fagforeninger under opholdet i Singapore?

Indtil nu har han i offentligheden givet indtryk af at holde en masse døre åbne for forskellige muligheder, men dog indikeret, at der kommer et skærpet karakterkrav, som jo nok skal ses i sammenhæng med det kommende ungdomsuddannelsesudspil.

Endelig skal regeringen jo blive enig med sig selv. Reformkommissionen har tidligere foreslået en ny ungdomsuddannelse, og statsminister Mette Frederiksen løftede måske lidt af sløret under Folketingets afslutningsdebat onsdag i denne uge, hvor hun blandt andet sagde:

“Enten forsøger vi at gøre hver enkelt ungdomsuddannelse lidt bedre. Eller også skaber vi noget helt nyt. I regeringen tror vi mere og mere på behovet for en helt ny ungdomsuddannelse, som vil give vores unge både bedre tid og en bedre faglig ballast.”

Hun sagde dog samtidig, at den næste opgave bliver at undgå, at små gymnasier og erhvervsuddannelser må lukke på grund af faldende ungdomsårgange.

”Jeg læser egentlig statsministerens udtalelser som en markering af at have lyttet og dermed være mere åben for flere mulige veje frem på nuværende tidspunkt, end regeringen egentlig havde tænkt sig,” svarer Tomas Kepler på spørgsmålet om, hvordan budskaberne kan tolkes.

Vi får snart at se!