Sådan bliver du lærebogsforfatter – to erfarne forlæggere giver gode råd

Du har udviklet et godt undervisningsforløb i historie, og du sprudler efter at dele det med andre. Det kan godt være begyndelsen til at skrive en ny undervisningsbog.

”Vi får en del henvendelser fra gymnasielærere, som har en idé til at skrive en bog. Et undervisningsforløb, man selv har udviklet, kan være et godt udgangspunkt for at skrive en undervisningsbog for os,” siger Anders Hassing, som er forlagsdirektør på forlaget Columbus og tidligere gymnasielærer.

Anders Hassing

Forlagsdirektør, Columbus

Foto: Rie Neuchs

Forlagene forsøger hele tiden at udgive aktuelle bøger, som følger læreplaner, aktualitet og tidsånden, og derfor er de afhængige af at have et godt samarbejde med gymnasielærerne, som har fingeren på pulsen i deres fag, fortæller to forlæggere til Gymnasieskolen.

”En god forfatter til undervisningsbøger er også typisk en dygtig underviser, som har en viden om, hvordan faget bedst didaktiseres, og som har nye idéer til at arbejde med faget,” siger Birte Ravn Østergaard, som er forlagschef på forlaget Systime under Gyldendal. Der er dog et stykke vej fra idé til handling og til udgivelse.

Forlaget Columbus får mange gode idéer fra lærere, som ender som undervisningsmateriale, og nogle, der ikke gør. Der skal være et hul i markedet, andre lærere skal have lyst til at tage fat i udgivelsen og bruge den i undervisningen.

”Du kan måske godt have en idé til en virkelig god og spændende bog om militærreformer i Osmannerriget, men vi kommer desværre ikke til at udgive den. Vi kan godt udgive bøger om nicheemner i for eksempel samfundsfag, men de skal have en væsentlighed og relevans i forhold til læreplaner i gymnasiets fag,” siger Anders Hassing.

Heldigvis er der plads til en meget bred fortolkning af målopfyldelsen af læreplaner i fagene, så der er brug for en del forskellige bøger på markedet, mener de to forlæggere.

Hvordan opstår idéen en bog?
Men tilbage til begyndelsen. Hvordan bliver man undervisningsforfatter, hvordan er processen?

Anders Hassing fra Columbus forklarer, at en typisk udgivelse begynder med, at en lærer henvender sig med en idé.

”Det er sjældent, at den første idé fra en lærer bliver til en bog. Hvis vi synes, idéen er interessant, går fagredaktøren i dialog med læreren om bogen. Vi har erfaringer med, hvad der fungerer og ikke fungerer, og det bliver et samspil mellem redaktør og forfatter, som kan forme en idé. Ofte kan en idé komme fra en engageret fagnørd med en lidt snæver tematik, og så skal idéen justeres, hvis den skal ramme en bredere målgruppe,” siger Anders Hassing.

Det sker også, at Columbus mener, at det kræver flere forfattere at udfolde et tema eller en idé til bog. I det tilfælde trækker forlaget på andre forfattere og sætter flere sammen om et projekt. I dag er mange undervisningsbøger digitale, og med en bog kan følge et univers af videoer, interaktive øvelser med mere, som skal produceres.

Hvad går forlagene efter?
Mange udgivelser bliver lavet på initiativ fra forlaget.

”Vi kan se, at der er et nyt behov, konkurrenternes bøger om et emne er forældet, eller lærere peger på, at de mangler undervisningsmateriale i deres fag. Så henvender vi os typisk til lærere, som har skrevet bøger for os før. Men vi kan også tage fat i nye lærere – for eksempel en, som har henvendt sig til os med en idé,” siger Anders Hassing.

Birte Ravn Østergaard fra Systime fortæller også, at mange udgivelser opstår på grund af henvendelser fra skoler og lærere, som mener, der mangler nyt undervisningsmateriale om for eksempel Kina, Mellemøsten eller klimaforandringer i samfundsfag.

Birte Ravn Østergaard

Forlagschef, Systime.

Foto: Christoffer Sahil Mouritsen/Systime

”Så tager vi en dialog med forfattere, vi kender, om at skrive en ny bog. Hvis en lærer henvender sig med en god idé, så tager vi også dialogen. Inden en bog bliver sat i gang, beder vi typisk forfatteren om at skrive en udførlig synopsis eller et prøvekapitel,” siger Birte Ravn Østergaard.

Birte Ravn Østergaard understreger, at langt de fleste skoler i dag bruger digitale undervisningsbøger, selvom næsten alle bøger fortsat udkommer som papirbøger. Størstedelen af Systimes omsætning kommer derfor fra salg af digitale produkter. Det betyder også, at mange bøger ikke er nyudgivelser, men i stedet bliver opdateret, da der er en forventning om, at digitale bøger løbende opdateres.

”Vi har for eksempel mange matematikbøger, og dem er vi ved at opdatere, da der kommer en ny læreplan og andre ændringer i faget. Det er et meget stort arbejde at lave et helt nyt matematiksystem til en udgivelse, så det gør vi sjældent,” siger Birte Ravn Østergaard.

Opdateringerne og nye kapitler til undervisningsbøger kan dog være et skridt nærmere til at blive forfatter. Hvis den oprindelige forfatter til en bog er gået på pension eller ikke ønsker at skrive mere, så spørger Systime andre lærere, om de vil lave arbejdet.

I de fleste fag er det ofte nødvendigt at lave opdateringer af bøgerne, så der for eksempel ikke står i en bog til samfundsfag, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark.

Hvorfor skrive undervisningsbøger?
Anders Hassing mener, at man først og fremmest skal skrive undervisningsbøger, fordi man har lyst til det.

”Du skal skrive om aftenen, i weekenden og i ferierne, så du skal synes, det er sjovt og interessant,” siger Anders Hassing og fortsætter:

”Til gengæld bliver du også meget mere velfunderet i dit eget fag, og du kan sætte præg på dit fag, som rækker langt ud over din egen skole. Læreplaner er skeletter, og forfatterne til undervisningsbøger er med til at sætte kød og blod på skelettet. Du kan med andre ord være med til præge dit eget fag. Nogle forfattere bliver en markant stemme i faget, og det skal man ikke underkende betydningen af,” siger Anders Hassing.

Birte Ravn Østergaard peger også på, at man som forfatter af undervisningsbøger bliver en bedre underviser.

”Man prøver sine egne idéer og metoder af og bruger måske sin egen lærebog bagefter i undervisningen,” siger hun.

Hvad får man for det?
På spørgsmålet, om man kan tjene penge på at skrive undervisningsbøger, er svaret: ”Ja, man kan godt tjene penge på det. Nogle lærere skriver bøger som en hobby og går for eksempel ned i tid og tjener penge som lærebogsforfatter ved siden af, men det er meget få, som kan leve af det,” siger Birte Ravn Østergaard og fortsætter:

”Vi gør naturligvis alt for, at en ny lærebog skal slå an, og vi understøtter forfatterne bedst muligt i lærebogens tilblivelsesproces. Men der er også en risiko for, at du ikke tjener noget eller kun meget lidt, hvis ingen køber bogen.“

Hun peger på, at især nogle digitale bøger godt kan kaste penge af sig flere år efter en udgivelse, netop fordi de bliver ved med at blive opdateret.

Anders Hassing vil bestemt ikke anbefale, at man siger sit job op for at bliver forfatter.

”Jeg vil tro, der måske er en enkelt lærebogsforfatter i Danmark, der kan leve af det, mens andre kan have en supplerende indtægt. Enkelte udgivelser i store fag kan ramme bredt og sælge godt, men nogle bøger sælger kun beskedent,” siger Anders Hassing.

I sidste uger skrev Gymnasieskolen om to gymnasielærere, som har startet deres eget forlag. De to lærere mener, at de etablerede forlag betaler for lidt til forfatterne.

Læs: Gymnasielærere etablerer eget forlag – ”de store betaler for lidt”

Ifølge Gymnasieskolens oplysninger ligger en typisk betaling til forfatterne på 15 procent og i nogle tilfælde op til 20 procent af salget.

Hvorfor beholder forlagene det meste?
Ifølge Anders Hassing betaler forlaget Columbus en royalty, der er høj i branchen. Birte Ravn Østergaard vil ikke afsløre, hvad forlaget betaler til forfatterne.

Anders Hassing forklarer, at der er store udgifter forbundet med at drive forlag, og derfor beholder forlagene broderparten af indtægterne fra bøgerne.

”Ud over trykomkostninger betaler vi selvfølgelig vores ansatte løn, ferie, barsel og så videre som i alle andre virksomheder. Vi har fagredaktører, grafikere og it-folk ansat, og der ligger ofte et stort arbejde hos forlagene i at producere en bog,” forklarer Anders Hassing, som også nævner, at forlaget også indimellem taber penge på bøger, som få vil købe.

”Hvis du ser på forlagenes regnskaber, er der ikke store overskud. Det er ikke her, du skal satse dine pensionsmidler,” siger Anders Hassing.

Birte Ravn Østergaard forklarer, hvorfor forlagene beholder størstedelen af indtægterne fra bogsalget.

“Vi hjælper forfatterne med at lave et meget professionelt produkt, som, vi sørger for, kommer ud på markedet. Vi lægger stor vægt på at yde forfatterne redaktionel og faglig sparring samt tilbyde didaktisk ekspertise. Samtidig udvikler vi interaktive produkter, video med videre sammen med forfatterne. Hertil kommer grafisk arbejde. Derfor koster det penge at drive et forlag, og vi løber en risiko, når vi udgiver en bog.”

Sidste år var omsætningen for læremidler fra de danske forlag på 729 millioner kroner, viser en statistik fra Danske Forlag.