Kunstig intelligens til eksamen får grønt lys af GL og faglige foreninger

Eleverne skal i fremtiden have mulighed for at bruge kunstig intelligens (AI) til flere af prøverne i gymnasiet. Og det betyder samtidig, at gymnasielærerne skal undervise eleverne i at bruge chatbots på en konstruktiv og intelligent måde.

GL og to faglige foreninger er overordnet enige i Ekspertgruppen om kunstig intelligens’ anbefalinger, om at AI skal være en del af fremtidens gymnasium både til prøver og i undervisningen.

Både GL og de faglige foreninger jubler ikke over, at store techfirmaer på rekordfart har skabt en ny virkelighed på skolerne, hvor mange elever bruger ChatGPT til at løse opgaver. Men blandt andet på grund af den virkelighed er der en fælles erkendelse af, at det er nødvendigt at lave nye prøveformer og undervisning.

Tomas Kepler er enig i ekspertgruppens betragtning om ”at kunstig intelligens allerede anvendes i elevernes/kursisternes dagligdag og derfor hverken kan eller skal udelukkes fra skolens virkelighed,” som gruppen skriver.

”Selvfølgelig skal vi beskæftige os med AI i gymnasiet. Men vi skal finde nogle afbalancerede retningslinjer for, hvordan det skal bruges, så det giver mening. Det er afgørende, at udgangspunktet er, at du selv skal kunne noget som menneske. Mennesket skal være i centrum – ikke teknologien,” siger Tomas Kepler, som også mener, at det rejser nogle store spørgsmål, når og hvis man lader store techgiganters chatbots være en del af undervisningen i danske gymnasier.

Ekspertgruppen anbefaler, at eleverne kan bruge kunstig intelligens til nogle af prøverne i gymnasiet. Tomas Kepler hilser anbefalingen velkommen.

”Det fine ved at lægge AI ind i prøverne er, at der så også centralt bliver taget ansvar for, hvordan AI kan og skal bruges. Lige nu er lærere og skoler overladt til sig selv i forhold til AI. Vi vil gerne bidrage til, hvordan AI kan bruges intelligent i prøverne,” siger han.

Tomas Kepler mener, at der er flere gode anbefalinger i rapporten, men han peger også på, at udviklingen også rejser flere spørgsmål.

Tomas Kepler er glad for, at ekspertgruppen både anbefaler prøver uden digitale hjælpemidler og med digitale hjælpemidler herunder kunstig intelligens. Ekspertgruppen lægger vægt på, at eleverne skal kunne basale færdigheder, og at undervisning uden digitale hjælpemidler fortsat skal vægtes højt.

”Det er glædeligt, at ekspertgruppen understreger, at den analoge dimension af undervisningen er meget vigtig. Jeg tror, at vi finder ud af, hvor stor værdi der er i den analoge læring i takt med, at AI udvikles,” siger Tomas Kepler.

Forsøg med AI
Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK) vil sætte forsøg i gang med prøver med kunstig intelligens, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sigter mod at være klar med nye prøver til eksamen i 2026.

Tomas Kepler siger, at det på den ene side er fornuftigt at lave forsøg, før man ændrer en national prøveform.

”På den anden side, så haster det helt vildt, når udviklingen går så stærkt,” siger han.

Prøveformerne skal kunne ændres noget hurtigere end i dag, anbefaler ekspertgruppen. I dag skal elever og lærere kende prøveformen, når et fagforløb begynder, hvilket for eksempel vil sige tre år før eksamen i skriftligt dansk i 3. g. Ekspertgruppen foreslår, at grænsen sættes ned til et år, fordi den teknologiske udvikling går så stærkt.

Tomas Kepler anerkender, at udviklingen går stærkt, men han mener, det er problematisk, hvis vi ender i en situation, hvor prøveformerne ændres ofte.

”Der er en stor erfaringsgevinst ved, at lærere kender en prøveform flere år frem. Hvis man hvert år skal sætte sig ind i en nye prøveform og tilpasse undervisningen efter den, så vil det kræve mere tid og være en ekstra arbejdsbelastning,” siger Tomas Kepler, som mener, at der skal afsættes flere ressourcer af til at løfte den opgave.

Christina Ryborg er forperson for bestyrelsen for Dansklærerforeningens E-Sektion (hhx, htx, eux, eud).

Christina Ryborg

Forperson
Bestyrelsen for Dansklærerforeningens E-Sektion

”Vi har en forpligtelse til at tale om og undervise i digital dannelse og som følge heraf også, at eleverne skal kunne tage kritisk stilling til kunstig intelligens. Hvis vi skal løfte den opgave, er vi nødt til at inddrage kunstig intelligens i undervisningen, og så skal det også afspejles i prøverne,” siger Christina Ryborg.

Hun har spurgt bestyrelsesmedlemmerne i Dansklærerforeningens E-sektion om deres holdninger til ekspertgruppens anbefalinger.

”Vi føler nok alle, at vi er blevet overhalet indenom af techfirmaerne, og at vi er lidt på bagkant. Men vi er nødt til at tage livtag med kunstig intelligens. Holdningerne til, hvad AI kan i undervisningen, og hvor meget det skal fylde, er nuancerede. Nogle er begejstrede for teknologien og er selv begyndt at lave opgaver, hvor AI skal bruges, og andre er skeptiske overfor, om AI kan bruges til noget godt læringsmæssigt,” siger Christina Ryborg.

Ekspertgruppen kalder det et paradigmeskifte, når og hvis AI bliver en del af undervisningen og prøverne

Christina Ryborg mener, at dette paradigmeskifte skal bruges til at tale indhold i undervisningen og læringsmål frem for bare at ændre prøverne og derefter tilpasse prøverne.

”Noget af det, den kunstige intelligens ikke kan, er at udtrykke elevens egen personlige stemme og sætte ord på, hvordan det er at være dig. Den dannelses- og erkendelsesmæssige side ved at skrive uden AI skal vi måske dyrke mere. Måske skal vi ændre på de lidt kunstige genrer i skriftligt dansk og i stedet arbejde på at få skrivelysten mere tilbage hos eleverne,” siger Christina Ryborg, som håber, at mange lærere vil bruge anledningen til at debattere, hvad AI kan og skal bruges til i deres fag.

Hun er positiv overfor, at det bliver muligt at ændre prøveformerne hurtigere end i dag, som ekspertgruppen foreslår.

”Den situation, vi står i nu, viser, at der også fremover, kan være behov for at handle hurtigt. Men formålet skal jo ikke være at ændre prøverne ofte. Det må være muligt at lave fleksible prøveformer, som kan tilpasses efter behov,” siger Christina Ryborg.

På vej mod paradigmeskifte
Bodil Aase Frandsen Schmidt, som er forperson for Engelsklærerforeningen for STX og HF roser ekspertgruppens arbejde.

”Jeg er enig i, at AI betyder et paradigmeskifte i forhold til undervisning og prøver.  Vi er nødt til at tænke skole, undervisning og uddannelse først, frem for at starte med at ændre prøveformerne. Prøverne skal afspejle, hvad eleverne skal lære i undervisningen,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun roser også, at ekspertgruppen understreger, at det er vigtigt at eleverne trænes i basale færdigheder og viden.

Bodil Aase Frandsen Schmidt

Forperson
Engelsklærerforeningen for STX og HF

”Vi står over for en AI-revolution, men det er vigtigt, at vi ikke glemmer det analog spor. Vi skal bevare eller genindføre de analoge opgaver og træne de basale færdigheder,” siger hun og nævner prøveformen på den internationale IB-uddannelse som eksempel, hvor eleverne til de afsluttende eksamener løser en række delprøver i hånden uden hjælpemidler.

Hun mener, det er en nødvendig opgave for gymnasierne at danne og lære eleverne at bruge AI kritisk.

”Vi er nødt til at forberede eleverne på den verden, de skal ud i, hvor AI vil være en del af erhvervslivet og arbejdsmarkedet.”

Som et eksempel næver hun, hvad der sker, når eleverne bruger en chatbot til at skrive et essay i engelsk.

”Næsten lige meget hvilken chatbot man bruger, så har den et amerikansk ’bias’, som kræver en høj grad af  sproglig bevidsthed at kunne se. Sproget er ofte meget mere malende og tendentiøst end vores mere svale og nøgterne måde at analysere på i en dansk kontekst. Når eleverne bevidstløst bruger en chatbot til at løse opgaver, er det meget tydeligt at se,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun mener, det haster med at handle i forhold til AI.

”Flere engelsklærere føler, det er blevet meningsløst at arbejde med den skriftlige dimension i undervisningen, og mange siger, at de ikke går i gang med at bruge AI i undervisningen, før der kommer en udmelding fra ministeriet. Mit håb er, at man allerede næste år har åbnet for nogle forsøgsordninger til den skriftlige eksamen,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Læs rapporten med anbefalinger fra ekspertgruppen samt bilag om de syv prøveformer.