Når læreren står i baggrunden, begynder flere elever at tale

“Please take your book and make two oracycircles. You don’t need your computer.”

Få minutter efter at lærer Rolf Alexander Wiecker har indledt engelsktimen for 2.r på Herning Gymnasium, sidder alle elever i rundkreds og skiftes til at læse selvvalgte citater op fra klassikeren To Kill a Mockingbird.

Har man Barbapapa, har man ordet

Efter at have givet eleverne instrukser observerer Rolf Alexander Wiecker fra sidelinjen. På afstand ser det ud, som om eleverne spiller et spil, som alle kender spillereglerne til. En for en byder de ind. Den, der har Barbapapa-bolden, taler. Når eleven ikke har mere på hjerte, sendes Barbapapa videre til en klassekammerat, der har markeret. Alle øjne hviler på den elev, der taler. Flere nikker bekræftende og udbryder i fælles grin, da en elev nævner et sjovt citat i bogen.

Arbejdsformen er et nyt tiltag for engelsk- og tysklærer Rolf Alexander Wiecker og udspringer af et projekt om mundtlighed i sprogfagene, som han tog hul på med kollegaen Romana Bundgaard i 2022. Formålet er at skabe mere tryghed i fremmedsprogsundervisningen, så flere elever får lyst til at sige mere. For i de seneste år er det blevet sværere og sværere at få eleverne til at deltage mundtligt i fremmedsprogsundervisningen.

Projektet er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog, der sidste år udkom med en større undersøgelse af elevernes syn på fremmedsprog. Her efterlyste en stor del af eleverne mere mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen, og de kritiserede sprogundervisningen for at have for meget fokus på tekstlæsning, grammatik og korrekthed.

Læs: Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog

“I den relative korte periode, hvor jeg har været lærer, har jeg oplevet, at eleverne bliver mere og mere tilbageholdende i sprogundervisningen. Selv i engelsk, hvor eleverne er enormt dygtige,” siger Rolf Alexander Wiecker og tilføjer:

“Jeg synes, det er vigtigt at få skabt et rum, hvor eleverne kan og tør være mundtlige, og hvor de får den selvstændige tænkning i gang.”

Normalt, når der er fokus på mundtlighed i undervisningen, er det oftest kun de fagligt stærke elever, der siger noget, oplever Rolf Alexander Wiecker. Og de bidrager tit med det, “som, de tror, læreren vil høre.” Sætningen er ofte kørt igennem Google Translate eller en sprogmodel, før de taler.

“Men det er jo ikke mundtlighed. Derfor har vi med disse dialogcirkler forsøgt at skabe et rum, hvor der ikke nødvendigvis kun er ét svar, så eleverne føler, at der er plads til, at de selv producerer fremmedsprog,” uddyber han.

Rolf Alexander Wiecker mener, at den klassiske opstilling i et undervisningslokale, hvor alle elevers øjne er vendt mod læreren – eller skærmen – og hvor mange elever kun ser ryggen af den, der taler, også kan være en udfordring for at få gang i mundtligheden. Ofte bliver det bare en dialog mellem læreren og eleven, der svarer.

Phrases for debates

Kilde: Det Nationale Center for Fremmedsprog

Et trygt rum uden vurdering
Lokalet, som 2.r sidder i dag, kaldes mundtlighedslokalet og er også et resultat af projektet. Umiddelbart ligner det et almindeligt lokale, hvor der dog er flere stole end borde, der er placeret i en hestesko. Men kigger man nærmere på plakaterne på væggene, er der oplistet hjælp til at deltage i dialogen: Useful common phrases, Phrases for debates, Nützliche Konstruktionen.

“Jeg synes, at der her i lokalet kommer mere god mundtlighed og refleksion end i et normalt klasselokale. Og eleverne lytter mere til hinanden, fordi de har øjenkontakt med hinanden i cirklen,” siger Rolf Alexander Wiecker, der tror på, at øjenkontakten mellem eleverne også kan have en positiv indflydelse på elevernes trivsel.

Størstedelen af modulet i dag er elevstyret, på den måde at Rolf Alexander Wiecker introducerer hver ny øvelse kort, hvorefter han lader eleverne styre slagets gang i dialogcirklerne.

En enkelt gang kommer han til at udbryde: “Very good point,” til en elevs kommentar. Det er han ikke helt tilfreds med, fortæller han, da vi mødes med kollegaen Romana Bundgaard efter modulet.

“Det er jo meningen, at det skal være elevstyret, og at man som lærer derfor ikke kommenterer eller anerkender. Men det er svært, for der er simpelthen nogle elever, der først er blevet aktive i mundtlighedslokalet,” påpeger han.

Dialogisk mundtlighed

Kilde: Det Nationale Center for Fremmedsprog

Romana Bundgaard nikker og uddyber:

“Ja, man skal virkelig sætte sig på sine hænder, for man har lyst til at rose eleverne. Men vores tanker med mundtlighedslokalet er, at det skal være et trygt rum, hvor eleverne kan øve sig. Hvis vi begynder at anerkende dem, så vil eleverne associere rummet med at blive vurderet og få karakterer, og det kan bremse deres lyst til at arbejde med mundtlighed,” siger Romana Bundgaard, der underviser i engelsk, spansk og tysk.

“En af fordelene ved dialogcirklen er, at alle kigger på hinanden, og alle har et ansvar for dialogen,” siger hun.

De to lærere er inspireret af Caroline Schaffalitzkys forskning om dialogisk undervisning, som de har været på kursus i, og Tina Høghs forskning om mundtlighed.

“Vi har blandt andet brugt en del tid på at se os selv på et metaniveau. Meget undervisning er lærercentreret, men vi har haft mange overvejelser om, hvordan vi kan gøre undervisningen elevcentreret. Vi vil gerne lidt væk fra initiativ-response-evaluering-modellen, hvor læreren stiller et spørgsmål, eleven svarer, og læreren til sidst vurderer svaret,” forklarer Romana Bundgaard, der tog initiativ til mundtlighedslokalet.

“Jeg må være helt ærlig og sige, at det har været en tilvænning for mig. Jeg kunne ikke fra start se, at det var en anden mundtlighed, som lokalet kunne lægge op til,” indrømmer Rolf Alexander Wiecker.

De to lærere kan godt forstå, hvis nogle elever efterlyser mere mundtlighed, for generelt set er der flere ting, der udfordrer udviklingen af mundtlighed. De nævner blandt andet fokus på præstation og karakterer, der kan gøre eleverne mindre villige til at forsøge at sige noget på et fremmedsprog. De oplever også flere skrøbelige elever, der for eksempel har præstationsangst, og det kan også være svært at navigere i som lærer.

“Der er elever, hvor det er så grænseoverskridende at sige noget i timerne, at de eksploderer i gråd under en fremlæggelse. Men dem skal vi jo også træne mundtlighed med. Jeg oplever, at de også responderer positivt på dialogcirklen, fordi der ikke kun er ét rigtigt svar,” siger Romana Bundgaard.

Nogle af de øvelser eller opgaver, som sproglærere i mange år har brugt til at få elever til at sige noget i timen, bidrager ikke altid til mere mundtlighed, påpeger de.

“Jeg synes, at fremlæggelser ofte bliver monologer, hvor eleven læser et manuskript op. De andre elever kobler også fra, og det kan jeg da godt forstå , for der er ikke meget interaktion eller sprogproduktion i det,” siger han.

Rolf Alexander Wiecker har især været glad for at bruge mundtlighedslokalet i forbindelse med værklæsning, hvor han i højere grad oplever, at eleverne nu får læst romanen.

Nützliche Konstruktionen

Kilde: Det Nationale Center for Fremmedsprog

“Tidligere var der en del, der ikke læste romanen, og da det jo ofte er klassiske romaner, vi læser, har de kunnet google sig til analyserne. Nu giver jeg færre sider for, og jeg oplever i højere grad, at de får læst og reflekteret i dialogcirklen,” siger han og giver et eksempel:

“I dag blev det også lidt diskuterende til sidst, hvor de skulle drøfte, om det var ok, at børnene i romanen kalder deres nabo øgenavne og finder på historier om ham.”

“Sådan noget er jo fantastisk, for så er det ikke bare sprog, de lærer, men også relationelle ting, hvor de skal tænke selv. Det er meget bedre end sprogundervisning, hvor eleverne reproducerer, hvad læreren siger, som små papegøjer,” indskyder Romana Bundgaard.

“Ofte bliver mundtlighed sat i modsætning til litteraturlæsning, men det kan godt være begge dele. Måske bliver mundtligheden endnu bedre med litteraturen, fordi eleverne har noget interessant at tale om,” siger Rolf Alexander Wiecker.

Kræver tilvænning og træning
Den dialogiske undervisning i mundtlighedslokalet kræver en vis modenhed og faglighed, der gør, at lærerne først rigtigt introducerer eleverne for det i slutningen af 1.g. Romana Bundgaard starter med øvelser i små sekvenser på 15-20 minutter, når eleverne er faldet til i klassen. Det kan for eksempel være som opvarmning til et nyt forløb.

“Stille og roligt åbner flere og flere elever sig og deltager i dialogen, når de mærker, at det er en ufarlig situation. Men det tager tid, det kommer ikke efter de første gange,” siger Romana Bundgaard.

Akkurat som for eleverne, så kræver undervisningsformen også tilvænning og træning for lærerne, fortæller de.

“Lærerrollen i det dialogiske rum er jo lidt uvant, fordi det er elevstyret. Det kræver, at man som lærer stoler på sin faglighed og slipper styringen lidt, efter planen er lagt. Jeg ved jo godt, hvor 2.r skal hen med romanen, og derhen kom de i dag,” siger Rolf Alexander Wiecker og tilføjer med et grin:

“Men det er ikke das Wundermittel. Nogle gange går det ikke helt som forventet, og så må man prøve noget andet.”