AI forandrer undervisning og truer eksamen: Ministeren afviser dog hurtige løsninger

Idrætshallerne bliver til sommer igen fyldt til bristepunktet, når elever skal op til diverse skriftlige eksamener. Selvom det er de samme opgaver, eleverne skal løse, er det ikke nødvendigvis de samme retningslinjer og rammer, som gælder for eleverne. Der mangler klarhed og nogle definitive retningslinjer for, hvordan eksamen skal foregå, hvis chatbots og kunstig intelligens (AI) skal tøjles og ikke påvirke de skriftlige eksaminer.

Samtidig efterlyser sektoren politisk handling for at få redskaber til at håndtere AI i undervisningen. For eksempel ligger der en stor efteruddannelsesopgave.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye(S) kommer dog ikke til at handle her og nu på udfordringen med AI i gymnasiet.

“Det er vigtigt, at vi som ministerium tager ansvar for, at der findes nogle generelle anbefalinger til, hvordan prøverne kan fremtidssikres i lyset af den digitale udvikling. Men vi skal tænke os godt om, inden vi laver gennemgribende ændringer,” skriver han i et svar til Gymnasieskolen, som har foreholdt ministeren kritikken.

I forhold til sommerens skriftlige eksamener henviser Mattias Tesfaye til ekspertgruppen, han selv har nedsat.

”Ekspertgruppen for ChatGPT og digitale hjælpemidler opfordrer til, at skoler og institutioner allerede nu tager dialogen om digitale hjælpemidler og snyd med eleverne og for eksempel arrangerer oplæg om digital teknologi for lærere. Og at institutionerne ser på lokal implementering af monitoreringsværktøjer til de skriftlige prøver,” skriver han.

Stor indvirkning
En truet lærer-elev-relationen, ændrede undervisningsplaner og en skævvridning i karaktererne er nogle af de konsekvenser, AI og chatbots kan få på de danske gymnasier ifølge GL og Danske Gymnasier.

Flere politiske partier ønsker også mere handling. Undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, mener, det er sidste udkald for at komme med nogle regler, hvis de skal kunne nå at gøre en forskel for eksamenerne i år.

”Systemet med adgangen til de videregående uddannelser skal vi kunne stole på. Derfor er vi nødt til at gøre noget for at sikre det. Har man ikke remedierne for at gøre det teknologisk nu og her, så er der stadig pen og papir,” siger han til Gymnasieskolen.

Rettidigt omhu
Formand for GL Tomas Kepler kan godt forstå , at lovgivning og regler på området  ikke bliver hastet igennem alene for, at der skal komme regler hurtigst muligt. Men ministeriet har en opgave med at være på forkant i stedet for at være på bagkant, mener han:

”Der er blevet råbt op om nye prøveformer længe.  Jeg forstår godt, at man ikke kan ændre prøveformerne på kort sigt. Det er vanskeligt. Man skal ikke komme ud med noget, der fungerer dårligere. Men jo længere vi skal vente, jo større bliver problemet. Det ender med, at det er de enkelte skoler, der skal hutle sig igennem af mangel på centrale løsninger.”

Formanden forholder sig også kritisk til, at der i svaret fra ministeren kun er snak om eksamen. Undervisningen klæder eleverne på til at kunne gå til eksamen. Så grundlæggende skal der også noget efteruddannelse til for at kunne tackle brugen af AI i klasseværelset såvel som til eksamen.

”Hvis man skal finde ud af at håndtere AI i undervisningskontekst, kræver det efteruddannelse af lærerne. Det er ikke en billig omgang, og det skal man være villig til at afsætte midler til. Nogle skoler har måske råd til at efteruddanne, mens andre ikke har. Det vil stille skolerne skævt.”

Efteruddannelse
Efteruddannelse af lærerne er nødvendigt, mener både lærerne, GL og politikerne. Problemet er, hvem der skal betale for efteruddannelsen for lærerne. Anne Hegelund, der er stedfortræder som undervisningsordfører for Enhedslisten, mener, som GL-formanden, at der skal afsættes penge til det fra staten:

”At det ikke må koste noget, er ikke en mulighed for gymnasierne. Det vil koste penge at efteruddanne lærerne, og det vil være de færreste skoler, der har råd til at betale den regning selv.”

Anderledes indstillet er Alex Ahrendtsen over den problematik, og han peger på, at det nuværende taxametersystem burde kunne give tilstrækkelig med penge på bundlinjen til selv at kunne stå for efteruddannelsen.

“Vi vil gerne have, at eleverne bliver klædt på til at bruge kunstig intelligens, men også til at forholde sig kritisk til, hvad den gør ved vores samfund,” siger SF’s uddannelsesordfører, Astrid Carøe, til Altinget.

Radikale venstre tager også situationen med AI i uddannelsessystemet alvorligt, udtaler ordfører Lotte Rod i et kort svar.