Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Julie Felicia Hyrdum gør meget ud af at evaluere sin undervisning. Ikke mindst de daglige input fra eleverne giver et stort udbytte.
Fokus: Undervisningsevaluering
Alle gymnasier skal evaluere undervisningen regelmæssigt, og eleverne skal inddrages. Det er et krav. Men hvordan griber skolerne arbejdet an? Hvor er faldgruberne, og hvad er udbyttet? Det zoomer vi ind på i en række artikler.
Elevernes mening er vigtig for Julie Felicia Hyrdum. Hun spørger dem ofte, hvad de synes om hendes undervisning. Er det faglige niveau passende? Forklarer hun det svære stof godt nok? Er det tydeligt, hvad lektierne går ud på?
For hende er undervisningsevaluering en helt central og naturlig del af det at være gymnasielærer.
”Det er en måde at komme ind i hovedet på eleverne og forstå, hvad de synes, der er interessant at arbejde med, og hvilke arbejdsformer der fungerer bedst for dem,” fortæller Julie Felicia Hyrdum, der underviser i dansk, spansk og retorik på Himmelev Gymnasium.
”Jeg kan godt lide, at eleverne får en stemme.”
Det er morgen på gymnasiet lidt uden for Roskilde. Julie Felicia Hyrdum henter kaffe på lærerværelset og sætter kursen mod et af skolens mødelokaler. Inden sit første modul har hun sagt ja til at fortælle, hvordan hun evaluerer sin undervisning, og hvad hun får ud af det.
Hun har været gymnasielærer i 17 år. I de første år brugte hun mest standardiserede evalueringsskemaer i Lectio. I dag er hun stort set gået væk fra den form.
”Jeg følte ikke, at jeg fik så meget ud af det. Det var tit svært at få gang i en konstruktiv dialog med eleverne bagefter.”
En af de metoder, hun er gladest for i dag, er at inddele eleverne i små grupper. På et papir inddelt i felter skal hver gruppe skrive, hvad der er godt og mindre godt ved undervisningen og klasserumskulturen, og hvad der kan blive bedre. Hun forlader klassen imens, så eleverne kan tale frit. Bagefter samler eleverne papirerne sammen i en bunke, så hun ikke ved, hvem der har skrevet hvad.
”At eleverne taler med hinanden, gør, at kvaliteten af deres kommentarer bliver højnet. Det er noget helt andet end nogle krydser og enkelte kommentarer i et spørgeskema.”
Hun skriver alle elevernes kommentarer ind i et dokument og diskuterer dem efterfølgende med klassen.
”Jeg spørger nysgerrigt ind og lytter. Jeg synes, jeg får gang i nogle rigtig gode dialoger. Det er en form, der giver mening både for mig og mine elever.”
Op til den enkelte
På Himmelev Gymnasium skal eleverne mindst to gange om året evaluere undervisningen i alle fag. Mindst en gang om året skal de have mulighed for at besvare en anonym undervisningsevaluering. Det er lærerne, der er ansvarlige for evalueringerne, og at der bliver fulgt op på dem.
Det er op til den enkelte lærer, hvordan man griber det an. Det blander skolens ledelse sig ikke i.
Julie Felicia Hyrdum kan godt lide de frie rammer. Hun ser det som udtryk for, at ledelsen har stor tillid til lærerne.
”Det gør jo, at jeg som lærer kan skrue et evalueringssystem sammen, der giver mening for mig og min undervisning,” siger hun.
Men hun kunne godt tænke sig lidt hjælp fra ledelsen om ’best practise’.
”Som lærerkollegium står vi ret alene med det. Det er, som om det er noget, man forventer, at vi kan.”
Ledelsen forlanger ikke at se lærernes evalueringer, men de standardiserede evalueringsskemaer i Lectio, som nogle af skolens lærere bruger, kan ledelsen altid gå ind og se.
Som erfaren lærer skal man passe på med at tro, at alt bare går skidegodt.
Julie Felicia Hyrdum har ikke oplevet, at der bliver talt om evalueringerne til medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Hun ved, at ledelsen på nogle gymnasier kræver, at lærerne inden MUS skal aflevere en eller flere skriftlige evalueringer, som så bliver drøftet til samtalen.
”Det, synes jeg, lyder lidt hårdt. Det kan blive meget sårbart, hvis nogle løsrevne kommentarer skal være repræsentative for, hvem du er som lærer,” siger Julie Felicia Hyrdum.
Hun vil ikke selv have noget imod at tage en evaluering med til MUS, hvis formålet er at få en snak om udvikling af hendes undervisning. Men det bør være op til den enkelte lærer, mener hun.
Overraskende svar
Evalueringsmetoden med de små grupper opfandt Julie Felicia Hyrdum for omkring fem år siden, da hun gik i gang med at læse retorik på Københavns Universitet. Her blev hun selv udsat for standardiserede evalueringsskemaer.
”Det var en øjenåbner for mig at være studerende igen.”
Siden har hun skruet op for evalueringsarbejdet, så det er en løbende indsats med varierende metoder. Noget, hun prioriterer særligt højt, er den daglige snak med eleverne om undervisningen. Det er faktisk den allervigtigste form for evaluering, mener hun.
”Det er vigtigt for mig at være nysgerrig og opmærksom på, hvad der sker i klassen. Jeg spørger tit eleverne, hvad de for eksempel synes om arbejdsformerne og de opgaver, jeg giver dem.”
Hun bliver tit overrasket over svarene.
”Som erfaren lærer skal man passe på med at tro, at alt bare går skidegodt. Når jeg nogle gange tror, at jeg har fundet på noget genialt, fanger det dem slet ikke. Og det, der i mit hoved er lidt ordinær hverdagsundervisning, kan de synes, er fantastisk.”
I dag fylder emner som gruppedynamik, fællesskab og klasserumskultur langt mere end tidligere i den dialog, hun har med eleverne.
”Eleverne er generelt mere sårbare i dag. Jeg bruger meget tid på det sociale og trivselsmæssige,” fortæller Julie Felicia Hyrdum.
Når hun har eleverne til individuelle samtaler om deres standpunktskarakterer, benytter hun samtidig lejligheden til at spørge dem, hvad de bedst kan lide at lave i undervisningen.
”Der kan være et stort spring fra top til bund i en klasse. Elevernes input gør mig klogere på, hvad jeg kan justere på for bedre at fange alle.”
Lærer Julie Felicia Hyrdum har skruet op for arbejdet med undervisningsevaluering. I videoen fortæller hun hvorfor.
Kan handle om mange ting
Selvfølgelig har hun fået kritik fra eleverne gennem årene, men generelt er evalueringerne af hendes undervisning gode, fortæller hun.
Får hun kritik, går hun stort set altid i dialog med eleverne. Især hvis flere peger på det samme. Men kritik skal ikke altid føre til ændringer. For negative kommentarer kan handle om mange ting og er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig undervisning, påpeger hun.
”Tit handler det om relationer. Om eleverne godt kan lide dig eller ej. De kan synes, du er for kontant og stiller for høje faglige krav. Men er det mit job som lærer at være vellidt af mine elever?”
”Jeg har for eksempel nultolerance i forhold til Google Translate i spansk og afviser alle de opgaver, hvor jeg kan se, at eleverne har brugt det. Jeg ved, at det i starten altid giver negative kommentarer. De synes, at jeg er streng. Men sådan må det være. Man skal have lov til at være en autoritet uden at være bange for det.”
Hun har endnu ikke oplevet hård kritik, der er gået mere på hende som person end på selve undervisningen. Men fra kolleger ved hun, hvor hårdt det kan ramme, når det sker.
”Det er bestemt ikke altid, at eleverne evaluerer på en konstruktiv og respektfuld måde,” fortæller Julie Felicia Hyrdum. 1
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode