Tekst_
Malene Romme-Mølby
Illustration_
Lars Andersen
Alle gymnasier skal evaluere undervisningen regelmæssigt, og eleverne skal inddrages. Det er et krav. Men hvordan griber skolerne arbejdet an? Hvor er faldgruberne, og hvad er udbyttet? Det zoomer vi ind på i en række artikler.
I værste fald slider undervisningsevalueringerne på lærernes arbejdsmiljø, i bedste fald giver de ledelsen indsigt i kerneopgaven.Vurderingerne af de lovbestemte evalueringer af undervisningen varierer. Det viser en rundringning, som Gymnasieskolen har lavet blandt tillidsrepræsentanter på fem skoler.
Værdien af evalueringerne stiller de fleste tillidsrepræsentanter sig dog tvivlende over for.
“Jeg tror, at evalueringerne for mange lærere er et nødvendigt onde. Det er noget, som vi skal have. Derfor har vi forsøgt at skabe nogle rammer, som lærerne kan være i, og som fremmer det gode samarbejde,” siger Maria Louise Kjærgaard Christensen, der er tillidsrepræsentant på Aalborg Handelsgymnasium.
I dette skoleår har skolen indført en ny procedure omkring undervisningsevalueringerne, hvor eleverne bliver inddraget både før og efter evalueringerne. Som optakt til evalueringerne bruger klassens kontaktlærer et halvt modul på at forberede eleverne på, hvilke spørgsmål de bliver stillet, og hvordan de kan og bør svare konstruktivt.
“Det gør vi, fordi vi tidligere har oplevet, at der har været lærere, der er blevet meget hårdt ramt, fordi eleverne har skrevet ukonstruktive og uheldige kommentarer. Det har påvirket lærernes arbejdsglæde og mod til at stå i klasserummet igen,” fortæller Maria Louise Kjærgaard Christensen.
Skolen har endnu ikke evalueret den nye procedure, men Maria Louise Kjærgaard Christensen følger løbende med, og hun har ikke hørt om lærere, der har været ramt på samme måde.
“Jeg hører, at eleverne forsøger at være mere konstruktive. Jeg tror, at åbenheden og fokusset på det gode samarbejde kan understøtte det,” siger hun.
Det er ledelsens vigtigste rolle at gøre det klart for lærerne, hvordan man har tænkt sig at bruge evalueringerne.
I efteråret evaluerede eleverne fra 2.g og 3.g undervisningen på Aalborg Handelsgymnasium, og nu er det blevet 1.g’ernes tur. Et nyt tiltag i evalueringsprocessen er efterbearbejdningen med eleverne. Her er det helt op til læreren, om man vil vise alle svar til eleverne, eller om man vil trække nogle fokuspunkter ud, som man drøfter med eleverne.
“Jeg er gammel i gårde, så jeg har ingen problemer med at smække alle resultaterne ud til eleverne. Jeg sætter dem ofte i grupper, hvor de skal hjælpe mig til at forstå, hvad jeg kan udlede af svarene. For andre kan det måske være mere følsomt at dele alt, men så kan man fokusere på nogle af temaerne,” forklarer Maria Louise Kjærgaard Christensen.
Der er også et stående tilbud om, at lærere kan drøfte evalueringerne med skolens pædagogiske konsulenter, der har udviklet den nye procedure. De pædagogiske konsulenter er gymnasielærere, som alle har uddannet sig yderligere i gymnasiepædagogik, og som står for meget af den pædagogiske udvikling på skolen.
Ledelsens kvalitetskontrol
Ligesom på Aalborg Handelsgymnasium har Bagsværd Kostskole og Gymnasium og Borupgaard Gymnasium et fast spørgeskema, som lærerne skal bruge til evaluering. Men på Borupgaard Gymnasium har man nu endelig åbnet for, at lærerne også selv kan eksperimentere med, hvordan undervisningen skal evalueres, fortæller tillidsrepræsentant Carsten Riskjær Jakobsen.
“Jeg tror, at det er en konsekvens af, at man har indset, at standardiserede spørgeskemaer ikke giver trivsel. Man kan ikke lave et spørgeskema ud fra ‘one size fits all’. Fagene er meget forskellige og skal evalueres forskelligt. Svagheden ved det standardiserede skema var blandt andet, at man ofte fik nogle svar, som man reelt ikke kunne bruge til noget,” siger han.
Derimod ser han mere relevante perspektiver i den måde, som evalueringerne beskrives på i skolens seneste opfølgningsplan, der betoner elevernes indflydelse på undervisningen. Samt at der bør være mere fokus på gennemførelsen og efterbehandlingen af evalueringerne.
“Nu er dialogen simpelthen kommet i højsæde. Jeg tror, at den positive dialog i langt højere grad kan fremme trivsel og læring end standardiserede evalueringer,” siger Carsten Riskjær Jakobsen.
Han mener, at evalueringerne er et godt eksempel på, hvordan politikere og ministeriet stiller mange uigennemtænkte krav til skolerne, og hvor der ofte mangler konkrete retningslinjer.
“Det kan virkelig svække lærernes arbejdsmiljø og motivation, fordi man er lidt i limbo, når man ikke helt ved, hvordan ledelsen vil bruge evalueringerne, samtidig med at det ikke er alle elever, der kan evaluere konstruktivt,” siger Carsten Riskjær Jakobsen.
“Derfor er det ledelsens vigtigste rolle at gøre det klart for lærerne, hvordan man har tænkt sig at bruge evalueringerne. Ligesom det er ledelsens rolle at beskytte lærernes professionelle virke,” understreger han.
På tre ud af de fem skoler, hvis tillidsrepræsentanter Gymnasieskolen har talt med, indgår undervisningsevalueringerne i lærernes medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i forskellig grad.
På Brøndby Gymnasium bestemmer lærerne selv, hvordan man evaluerer undervisningen, men det er et krav, at de inden MUS afleverer lidt på skrift fra en af evalueringerne, fortæller tillidsrepræsentant Pernille Hviid Swiatek.
“Men jeg har aldrig hørt, at evalueringerne er blevet inddraget i MUS – hverken konstruktivt eller på ubehagelig vis,” siger hun.
Tillidsrepræsentanten ser det lidt som ledelsens kvalitetskontrol og som noget, skolerne skal have, fordi det er et lovkrav. Det er ikke hendes indtryk, at evalueringerne påvirker lærernes arbejdsmiljø voldsomt.
“Men det tror jeg også er, fordi ledelsen ikke lægger synligt vægt på dem. Hvis man er ansat på en skole med et hårdt arbejdsmiljø, hvor ledelsen bruger evalueringerne ukritisk, og hvor lærerne føler, at deres position er truet, så kan evalueringerne nok resultere i utryghed blandt lærerne,” bemærker Pernille Hviid Swiatek.
Hun oplever, at ledelsen i højere grad bruger observation af undervisningen til at få et indblik i undervisningen på skolen.
Det gjorde mange lærere nervøse, at evalueringerne skulle inddrages i MUS.
“Vi arbejder meget med supervision, og jeg synes, at ledelsens observation af undervisning resulterer i en indsigt i og en anerkendelse af den enkelte lærers arbejde. Det er prisværdigt, for det er ikke nogen hemmelighed, at gymnasielærerjobbet lidt er et soloarbejde, hvor der nogle steder ikke er meget anerkendelse af læreren,” påpeger hun.
For år tilbage gik man på Bagsværd Kostskole og Gymnasium væk fra at inddrage undervisningsevalueringerne i MUS på grund af lærernes modstand mod formen, fortæller tillidsrepræsentant Mads Kaare Mortensen.
“Det gjorde mange lærere nervøse, at evalueringerne skulle inddrages i MUS, fordi de følte, at de skulle til eksamen, hvor deres undervisning skulle godkendes af ledelsen,” fortæller han.
Efter udskiftning af ledelsen er det igen indført, at evalueringerne skal inddrages i MUS, men på en ny måde. Nu skal snakken til MUS ikke handle om alle evalueringerne, men om et konkret punkt fra evalueringerne, som læreren selv har valgt at lave en form for aktion på i en klasse. Det kan for eksempel være i forhold til variation i undervisningen eller læselektier. Tillidsrepræsentanten tror, at de fleste lærere synes bedre om den nye måde at inddrage evalueringerne på i MUS.
“Jeg forestiller mig, at det er svært for ledelsen at fornemme, hvad der foregår i undervisningen, derfor ser jeg det som en måde, hvorpå den kan få indblik i, men også mulighed for at støtte op om lærernes undervisning,” siger Mads Kaare Mortensen og uddyber:
“Jeg kan faktisk godt lide, at ledelsen på den måde interesserer sig for kernearbejdet. Vi har tidligere haft en ledelse, der var mere fjern, og hvor kolleger derfor indimellem kunne føle sig lidt ladt i stikken.”
Et sårbart sted
Tillidsrepræsentant på HF og VUC Nord Nicolai Mourier Fernández oplever overordnet set undervisningsevalueringer som uproblematiske, fordi det er en naturlig del af at være lærer at evaluere undervisningen.
Han erkender dog, at det er et område, der kan påvirke lærernes arbejdsmiljø i forskellig grad, alt efter hvordan skolerne bruger evalueringerne. På HF og VUC Nord bestemmer lærerne selv, hvordan de evaluerer undervisningen, men det skal mindst gøres to gange om året, og den ene gang skal eleverne svare anonymt.
“Da anonymiteten blev indført, gav det anledning til en del debat og usikkerhed blandt lærerne, men jeg oplever, at debatten har lagt sig igen, efter at vi har prøvet det,” siger Nicolai Mourier Fernández og tilføjer:
“Vi har dog også oplevet enkelte gange, hvor kursisternes tone og sprog i det anonyme spørgeskema har været upassende. Her har ledelsen og jeg været inde over for at støtte op.”
Han synes dog ikke selv, at den anonyme evaluering gør ham klogere som lærer.
“Jeg synes ikke, at jeg kan bruge den til så meget, når jeg ikke ved, hvem der har skrevet det. Er der for eksempel en, der har efterlyst flere tilbagemeldinger, kan jeg bedre gøre noget konkret, hvis jeg ved, hvem det er,” siger Nicolai Mourier Fernández.
Undervisningsevalueringerne er som bekendt en del af ministeriets krav til skolerne for at sikre undervisningens kvalitet, men tillidsrepræsentanterne har svært ved at se, at lovkravet gør den store forskel for undervisningen.
“Jeg tror ikke, at de generelle evalueringer har nogen særlig værdi for mange lærere, men de gør det for at kunne sætte flueben ved det krav. Det virker måske lidt åndssvagt, fordi man som lærer i forvejen har en løbende dialog med sine klasser om undervisningen,” siger Mads Kaare Mortensen og indskyder:
“Men man skal samtidig være bevidst om, at for nogle lærere kan evalueringerne virke indgribende, fordi lærerne står et sårbart sted, hvor de skal bedømmes.”
Kravet om regelmæssig evaluering af undervisning findes primært i Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser. Der står blandt andet:
Læs kapitel 2
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det er rigtig vigtigt at I tager dette emne op. Artiklen sætter mest fokus på at inkludering af undervisninsevalueringer, kan sætte læreren i en sårbar situation ved MUS-samtaler. Jeg synes også der bør være fokus på, at man med kravet om anonyme evalueringer, giver elever/kursister frit lejde til at skrive grimt og ukonstruktivt om lærerne. Det er tydeligt at adfærd fra sociale medier finder vej ind i Lectio. I artiklen nævnes det, at det er ledelsens rolle at beskytte lærernes professionelle virke. Der bør derfor følge nogle krav med til evalueringerne der ikke kun handler om elevernes rettigheder, men også handler om at ledelsen skal sørge for at de ikke smider deres lærere ud som en luns kød som løverne kan gøre med hvad de vil. Selv om man får overvejende positiv respons i en klasse, kan hadefulde kommentarer fra en enkelt elev sætte sig meget hårdt i én, gøre læreren usikker når man går ind i klassen, og i det hele taget bidrage til et i forvejen presset arbejdsmiljø.
Jeg er sikker på at de fleste gymnasielærere har oplevet hvor meget de dårlige og ukonstruktive kommentarer overskygger de positive tilbagemeldinger man får.
Det er et paradoks at vi skal undervise i digital dannelse, og at nogle skoler så selv skaber et system der beskytter dårlig digital adfærd med anonymitet.
Kære Birgitte
Mange tak for din kommentar. Inspirationen til temaet kom netop fra historier, hvor lærere er blevet skydeskive for elevers ukonstruktive og upassende kommentarer.
Venligst Malene Romme-Mølby, digital redaktør, Gymnasieskolen.