Tekst_
Tina Rasmussen
Alle gymnasier skal evaluere undervisningen regelmæssigt, og eleverne skal inddrages. Det er et krav. Men hvordan griber skolerne arbejdet an? Hvor er faldgruberne, og hvad er udbyttet? Det zoomer vi ind på i en række artikler.
Griber man undervisningsevaluering rigtigt an, er der et stort udbytte at hente. Dialog med eleverne om undervisningen er nemlig et redskab til at udvikle undervisningsformer og læringsmiljø.
Det siger lektor Torben Spanget Christensen, Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet, der har forsket i undervisningsevaluering i gymnasiet i mere end 20 år.
”Det er et værktøj til at øge elevernes læringsudbytte. Alle lærere har blinde pletter. Eleverne opfatter ikke nødvendigvis undervisningen på den måde, man som lærer selv gør,” siger han.
Det er et lovkrav, at alle landets gymnasier skal evaluere undervisningen regelmæssigt, og at eleverne bliver inddraget. Hvordan det konkret skal gribes an, bør hverken overlades til den enkelte lærer eller styres centralt af ledelsen. Ansvaret bør placeres hos faggrupperne, anbefaler Torben Spanget Christensen.
“Det vil dels betyde, at den enkelte lærer får et kollegialt og fagligt rum til at reflektere over undervisningsevaluering i, dels at der er en form for kontrol med, hvordan den enkelte lærer arbejder med det.”
Han er meget forbeholden over for standardiserede evalueringsskemaer i Lectio, som nogle skoler bruger. I det mindste bør hver faggruppe udarbejde deres eget spørgeskema, fastslår han.
“Hvis spørgsmålene skal passe til alle fag, mister de faglig relevans,” siger Torben Spanget Christensen.
Men krydser i et evalueringsskema er aldrig nok. En evaluering skal føre til konstruktive bud på, hvordan undervisningen kan udvikles af elever og lærere i fællesskab, og derfor er en opfølgende dialog med eleverne helt afgørende, fastslår uddannelsesforskeren.
”Uden dialogen med eleverne er det tæt på spild af tid, og det er desværre nok billedet på en del skoler.”
Tillid er afgørende
Forskningen viser, at gymnasielærerne gerne vil arbejde med undervisningsevaluering, men at mange – også erfarne lærere – er usikre på, hvordan de skal gøre det, og hvordan de får tid til det, fortæller Torben Spanget Christensen.
Han kan på den ene side godt forstå de ledelser, der vil tæt på lærernes arbejde med undervisningsevaluering, og som for eksempel stiller krav om en skriftlig beskrivelse af, hvordan den enkelte lærer arbejder med det, og beder lærerne om at tage deres seneste evaluering med til medarbejderudviklingssamtalen (MUS).
På den anden side hejser han et advarselsflag. For udbyttet bliver kun positivt, hvis læreren i forvejen har et godt og tillidsfuldt forhold til den pågældende leder.
”Det har alle lærere ikke, og derfor er det generelt en dårlig ide at forlange, at alle skal tage deres seneste undervisningsevaluering med til MUS. Nogle lærere vil frygte, at en dårlig evaluering sender dem i bad standing,” siger Torben Spanget Christensen, der mener, at det bør være op til den enkelte lærer, om deres evalueringer skal inddrages i MUS.
Til gengæld ser han det som et must, at rektor eller en anden anden leder går med til faggruppemøder, når lærerne diskuterer undervisningsevaluering. Det vil sikre, at der også er en ledelsesmæssig kontrol og indflydelseskanal, påpeger han.
Undervisningsevalueringer er et område, som gymnasiernes ledelser generelt bør prioritere højere, mener han.
”Mange ledelser er ikke gode nok til at begrunde over for lærerne, hvorfor det er et væsentligt område, og de bør hjælpe lærerne med at få det tænkt ind i tilrettelæggelsen af undervisningen.”
Fælles projekt
Er det faglige niveau passende? Er læringsmålene tydelige? Er der tilstrækkelig variation i arbejdsformerne? Det er nogle af de spørgsmål, Torben Spanget Christensen mener, at lærerne bør stille eleverne, når de evaluerer undervisningen.
Han anbefaler en blanding af skriftlige evalueringer og snak på klasseplan og i mindre grupper, og at lærerne nogle gange dropper listen med deres egne spørgsmål og lader det være op til eleverne, hvad de vil tale om.
”Som lærer skal man hele tiden skal have gang i en eller anden form for evaluerende projekt. Elevernes refleksioner er afgørende, fordi undervisningen er et fælles projekt.”
Han minder også om, at undervisningsevaluering ikke altid behøver at være en ekstra opgave – det kan også være en integreret del af selve undervisningen. Man kan for eksempel tage en samtale med en elev om et fagligt emne i fem minutter, mens resten af klassen lytter.
”På den måde skaber man et refleksionsrum, hvor man kan lave undervisning og evaluering på én gang. Man finder ud af, hvad eleven har af sikker og usikker viden om emnet, og bliver dermed klogere på, hvad man måske skal ændre i undervisningen.
Det er et værktøj til at øge elevernes læringsudbytte.
Fyldt med dilemmaer
Torben Spanget Christensen er selv tidligere gymnasielærer og har mange år som universitetslektor på sit cv. Han ved, hvor ondt en dårlig evaluering kan gøre – også for en erfaren lærer.
”Jeg har selv fået evalueringer, jeg er blevet enormt ked af, og som jeg har haft svært ved at ryste af mig. Det tror jeg, at alle lærere kommer ud for.”
Han understreger, at undervisningsevalueringer kan være både retvisende og uretfærdige, og at de er fyldt med dilemmaer. En positiv evaluering er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at undervisningen har høj kvalitet, men kan udelukkende handle om en god relation mellem lærer og elever. Omvendt kan en dygtig lærer få en negativ evaluering af elever, der synes, at de faglige krav er for høje.
Han råder gymnasierne til at tage en grundig diskussion af, hvornår kritikpunkter i en undervisningsevaluering skal føre til ændringer. Det er vigtigt, at lærere og ledelse har en fælles forståelse af, hvor begrænsningerne i evalueringerne ligger, påpeger han.
Han håber, at lærerne tør tale åbent om negative evalueringer med hinanden – og helst også med ledelsen.
”Man skal ud af boblen, hvor man er alene med det,” siger Torben Spanget Christensen.
Læs de øvrige artikler om undervisningsevaluering:
Elevers evaluering af undervisningen kan ramme lærernes arbejdsmiljø
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode