Når gymnasiets formål er at forberede eleverne til de videregående uddannelser, så skal erhvervsuddannelserne ikke tælles med, når ministeriet fører tilsyn med skolernes overgangsfrekvens.
Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han vil derfor ikke ændre på de nuværende tilsynsregler.
Det fremgår af hans svar på det spørgsmål, som Danmarksdemokraternes undervisningsordfører, Karina Adsbøl, stillede den 27. november. Hun ønsker at få lavet reglerne om, så studenter, der begynder på en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen, også tælles med, når skolernes overgangstal bliver opgjort. Og hun ville vide, om ministeren er enig.
”Regeringen har ikke planer om at ændre formålsparagraffen til de gymnasiale uddannelser og har således heller ikke planer om at ændre tilsynets fokus på overgangen fra de gymnasiale uddannelser til videregående uddannelse,” skriver Mattias Tesfaye i sit svar.
Erhvervsuddannelser betegnes som ungdomsuddannelser og tæller derfor ikke med i gymnasiernes overgangstal.
Han henviser til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet tager afsæt i gymnasiets formålsparagraf, når der bliver ført tilsyn med elevernes overgang til de videregående uddannelser. Ifølge gymnasielovens §1 skal de gymnasiale uddannelser forberede eleverne til de videregående uddannelser.
”Erhvervsuddannelser betegnes som ungdomsuddannelser og tæller derfor ikke med i gymnasiernes overgangstal,” skriver ministeren.
Kritik fra rektorer
Hvert år fører STUK tilsyn med, hvor mange studenter det enkelte gymnasium sender videre på en videregående uddannelse. De skoler, der ligger lavest, skal forklare, hvordan man vil rette op på tallet. Herefter afgør STUK, om skolen skal fortsætte i et videre tilsyn og for eksempel have tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.
I dag er reglerne sådan, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, ikke bliver talt med.
Som gymnasieskolen.dk har beskrevet, har flere rektorer kritiseret reglerne. De er trætte af, at deres skoler bliver udtaget til tilsyn og videre tilsyn, fordi de har for stor en andel studenter, der er fortsat på en erhvervsuddannelse i stedet for en videregående uddannelse.
Læs: Gymnasier kritiserer ministeriet: Hvorfor skal vi straffes med tilsyn?
Rektorerne synes ikke, at optællingsmetoden giver mening, og de mener, at tilsynssagerne er spild af ressourcer.
Jeg er skuffet over ministerens svar, der fuldstændig lukker døren for en dialog om problemstillingen.
Rektorerne peger på, at der politisk er et ønske om, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, og at Studievalg Danmark siden 1. januar 2021 har været forpligtet til at vejlede gymnasieelever og færdige studenter om både de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Skuffet over svar
Karina Adsbøl henviste til artiklen på gymnasieskolen.dk, da hun stillede sit spørgsmål til ministeren. Også Radikale Venstre og SF vil have lavet reglerne om, så elever, der vælger en erhvervsuddannelse, også tæller med i en eller anden grad.
Læs: Politikere vil have lavet tilsynsregler om
Karina Adsbøl anerkender, at et af gymnasiets formål er at forberede eleverne til en videregående uddannelse.
”Men hvis årsagen til en lav overgangsfrekvens på et gymnasium er, at en del studenter har søgt ind på en erhvervsuddannelse, kan jeg ikke se, at det er så alarmerende,” siger Karina Adsbøl.
Desuden bør tilsyn være meningsfulde for alle parter, påpeger hun.
Hun mener, at ministeren burde indkalde forligskredsen på området, så man kunne drøfte den nuværende praksis.
”Jeg er skuffet over ministerens svar, der fuldstændig lukker døren for en dialog om problemstillingen,” siger Karina Adsbøl.
Fakta om tilsyn
- Hvert år undersøger STUK, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, hvor mange studenter det enkelte gymnasium sender videre på en videregående uddannelse. Det er en del af det årlige kvalitetstilsyn med de gymnasiale uddannelser, der kom med gymnasiereformen i 2017.
- STUK laver en landsdækkende screening, hvor de trækker data et bestemt antal måneder efter, at studenterne har afsluttet gymnasiet.
- De skoler, der ligger lavest, bliver kontaktet af STUK og bedt om at redegøre for deres overgangsfrekvens, og hvordan man vil rette op på tallet. STUK afgør herefter, om skolen skal fortsætte i et videre tilsyn og for eksempel have tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.
- Studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, bliver ikke talt med.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode