Hvis vi skal være ærlige, så er det nok beskedent, hvad de fleste læsere og ovenstående anmelder kender til Taiwan: konflikten med Kina, Chiang Kai-sheks flugt dertil i 1949, den blomstrende økonomi, verdens største producent af computerchips
og … øh.
Men samtidig er det åbenbart, at Kina rasler med sablen over for Taiwan – og med Joe Bidens løfte om militær støtte til øen er Taiwankonflikten et af verdens farlige brændpunkter. Timingen for en bog om Taiwan kan derfor ikke være bedre.
Bogen består af tre hovedafsnit. Første del om landets historie, politik og økonomi, anden del om øens befolkning, identitet og samfund, og tredje del omhandler Taiwans rolle i det internationale samfund.
Bogen er en antologi, hvor redaktørerne står for en god del af stoffet. I første del får vi en forbilledlig indføring i Taiwans historie, økonomi og politiske system. Efter at have været koloniseret i en lang periode er 1987 nøgleårstallet. Her starter en demokratiseringsproces anført af den nyvalgte præsident, Lee Teng-hui (Mr. Democracy). Dette sker efter 40 år i undtagelsestilstand under Chiang Kai-chek-regimet.
Interessant er det at læse om den Sun Yat-sen (1866-1925) inspirerede magtdeling i fem magtinstanser – ud over de kendte tre opereres med en analyserende og en kontrollerende magt. Den eksaminerende, hvor man administrerer offentlige eksaminer af ansøgere til centraladministrationen, hænger i en tynd snor på grund af anklager om korruption. Det ædelmodige motiv var ellers meritokrati.
Læseren indføres endvidere i det økonomiske mirakel, hvor øen på relativt få år udvikler sig til en tigerøkonomi baseret på højteknologi.
Anden del har artikler om taiwansk identitet, migration, den oprindelige befolkning, religion, COVID-19 og ytringsfrihed. Mest relevant for samfundsfag er artiklen “Taiwansk selvforståelse”, hvor spørgsmålet stilles: Er man kineser eller taiwaner, når man bor i Taiwan? Centralt her er begrebet Zhonghua minzu, som nogenlunde betyder ‘den kinesiske nation’, altså at være en del af kinesisk kultur og sprog. I 1995 defineredes cirka halvdelen af taiwanerne som Zhonghua minzu, det tal er i 2022 faldet til cirka 30 procent, men alligevel!
Afsnittet “Taiwan og omverden i det 21. århundrede” består af fire– artikler, hvoraf to af artiklerne er interessante i et undervisningsperspektiv: ”Taiwan i centrum for stormagtskonfrontationerne mellem Kina og USA” og “Tal ordentligt til far. Taiwan set fra Kina”. For Kina er Taiwan en uadskillelig del af Kina og skal på sigt genforenes med moderlandet. Set fra Taiwan er sagen mere ‘mudret’. Man ønsker selvstændighed og anerkendelse fra verdenssamfundet, men pragmatisk accepterer man status quo. USA støtter Taiwan intensivt, for nylig var Nancy Pelosy på besøg i Taiwan til stor irritation for Kina, som viste sin vrede ved store militærøvelser i strædet mellem Kina og Taiwan (den fjerde Taiwanstrædekrise!). Konflikten er vel nok den potentielt største fare for verdensfreden. Der skal ikke meget til for at udløse konflikten.
Taiwan er en fortrinlig bog, skrevet letlæseligt, der er velvalgte tekstbokse og gode illustrationer. Jeg mangler blot nogle aktiverende arbejdsspørgsmål. Som tidligere nævnt vil bogen næppe blive læst fra ende til anden, men mindre kan også gøre det.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode