Unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, efter de er blevet studenter, skal fremover tælles med, når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) undersøger gymnasiernes overgangsfrekvens og afgør, hvilke skoler der skal udtages til tilsyn.
Det mener flere partier på Christiansborg. De vil have den nuværende optællingsmetode ændret.
”Ministeren må kigge på, om overgangsfrekvensen kan opgøres på en anden måde, så eleverne, der søger mod en erhvervsuddannelse, også tæller med i en eller anden grad,” siger Karina Adsbøl, undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne.
Hun har stillet et spørgsmål til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for at få afklaret, om han vil ændre reglerne for overgangsfrekvens og tilsyn.
Også Radikale Venstre vil have lavet reglerne om.
”De nuværende regler giver ikke nogen mening – de er et levn fra gamle dage. Det er helt okay, at nogle unge først går i gymnasiet og så finder ud af, at de vil have en erhvervsuddannelse, og det skal tilsynet afspejle,” siger undervisningsordfører Lotte Rod (RV).
Hun vil have taget problemstillingen op i gymnasieforligskredsen.
Del af kvalitetstilsyn
Udmeldingerne kommer efter, at Gymnasieskolen har beskrevet, hvordan gymnasier er blevet udtaget til tilsyn og videre tilsyn, fordi de har en for stor andel studenter, der er fortsat på en erhvervsuddannelse i stedet for en videregående uddannelse.
Læs: Gymnasier kritiserer ministeriet: Hvorfor skal vi straffes med tilsyn?
Hvert år undersøger STUK, hvor mange studenter det enkelte gymnasium sender videre på en videregående uddannelse. Det er en del af det årlige kvalitetstilsyn, der kom med gymnasiereformen i 2017.
De nuværende regler giver ikke nogen mening.
De skoler, der ligger lavest, bliver kontaktet af STUK og bedt om at redegøre for deres overgangsfrekvens og om at forklare, hvordan man vil rette op på tallet. STUK afgør herefter, om skolen skal fortsætte i et videre tilsyn og for eksempel have tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.
De studenter, det enkelte gymnasium sender videre på en erhvervsuddannelse, tæller ikke med, når STUK opgør overgangsfrekvensen.
Radikale: Brug for nyt formål
Flere rektorer har kritiseret reglerne. De mener, at målemetoden er forkert, og at der er tilsynssager, der ikke burde bruges ressourcer på. De peger desuden på, at Studievalg Danmark siden 1. januar 2021 har været forpligtet til at vejlede gymnasieelever og færdige studenter om både de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at udtale sig til gymnasieskolen.dk.
Gymnasierne bør ikke ’straffes’ for at sende elever på erhvervsskoler.
I STUK påpeger man, at de gymnasiale uddannelser ifølge gymnasieloven skal forberede eleverne til videregående uddannelse, og at en erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse og derfor ikke tæller med i gymnasiernes overgangstal.
Ifølge Lotte Rod er der brug for at ændre gymnasiets formål.
”Jeg synes ikke, at formålet er fulgt med tiden. Selvfølgelig skal gymnasierne være studieforberedende, men i dag har en gymnasial uddannelse også et formål i sig selv. For mange unge er gymnasiet et naturligt valg – det er dér, man er ung,” siger hun.
SF: Forstår kritik
”Er ministeren enig i, at STUK’s regler for tilsyn bør ændres, således at de studenter, der starter på en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen, også tælles med i forhold til gymnasiernes overgangsfrekvens?”
Sådan lyder det spørgsmål, som Karina Adsbøl vil have Mattias Tesfaye til at svare på.
Ifølge Karina Adsbøl skal vi blive langt bedre til at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
”Men hvis nogen opdager lidt senere, at det er den vej, de vil gå, så skal vi jo ikke stoppe dem i det, og derfor bør gymnasierne heller ikke ’straffes’ for at sende elever på erhvervsskoler,” siger hun.
Meningen med gymnasiet er, at man skal videre på en videregående uddannelse.
Også SF mener, at der kan være brug for at lave de nuværende regler om. Partiets ungdomsuddannelsesordfører, Astrid Carøe, understreger, at gymnasiets primære formål er at forberede eleverne til en videregående uddannelse, og det skal man holde fast i. Men hun forstår godt rektorernes kritik.
”Det virker underligt, at en student, der går i gang med en erhvervsuddannelse, ikke bliver talt med. Især når vi gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse,” siger Astrid Carøe.
V: Fungerer fint
I SVM-regeringen ser Anni Mathiesen, der er undervisningsordfører for Venstre, derimod ingen grund til at ændre reglerne her og nu.
”Meningen med gymnasiet er, at man skal videre på en videregående uddannelse, og selvfølgelig skal vi holde øje med, om det sker i tilstrækkelig grad. Derfor er tilsynet fint, som det er,” siger Anni Mathiesen.
Hun synes, det er fornuftigt, at Studievalg Danmark i dag både vejleder de unge om de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.
”Men slækker man på reglerne om overgangsfrekvens og tilsyn, så risikerer man også at slække på den faglige kvalitet på gymnasierne,” siger Anni Mathiesen.
Fakta om tilsyn
- Hvert år undersøger STUK, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, hvor mange studenter det enkelte gymnasium sender videre på en videregående uddannelse. Det er en del af det årlige kvalitetstilsyn med de gymnasiale uddannelser, der kom med gymnasiereformen i 2017.
- STUK laver en landsdækkende screening, hvor de trækker data et bestemt antal måneder efter, at studenterne har afsluttet gymnasiet.
- De skoler, der ligger lavest, bliver kontaktet af STUK og bedt om at redegøre for deres overgangsfrekvens, og hvordan man vil rette op på tallet. STUK afgør herefter, om skolen skal fortsætte i et videre tilsyn og for eksempel have tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.
- Studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, bliver ikke talt med.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode