Fagligt stærke stx-elever forsvarer svage klassekammerater

Det er ikke en nyhed, at gymnasiet anno 2023 er et massegymnasium, der skal rumme en bred skare af unge med vidt forskellige forudsætninger. Men hvordan oplever de unge egentlig selv undervisningen og den faglige spredning på stx?

Det giver en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) et indblik i. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med 15 stx-elever i 2.g.

”De unge har faktisk ikke et ønske om, at alle de andre elever i klassen skal være på samme niveau som dem selv. Det er noget af det, der har overrasket mig,” siger antropolog og konsulent hos EVA Natalie Blix Flagstad, der har lavet undersøgelsen.

”Jeg havde nok forventet, at de fagligt stærke elever udelukkende ville opfatte de faglige forskelle som et problem. Men det gør de ikke – billedet er mere nuanceret,” siger hun.

De 15 elever i undersøgelsen er udvalgt, så de repræsenterer elever med lave, middel og høje karakterer fra folkeskolens afgangseksamen. Eleverne kommer fra tre almene gymnasier, som ligger geografisk spredt i landet.

Eleverne i undersøgelsen oplever alle, at der er forskel på det faglige niveau på stx. Det skaber frustrationer på forskellig vis. De fagligt stærke elever giver udtryk for, at det er frustrerende, hvis kun meget få deltager i undervisningen og i gruppearbejdet. For de fagligt svage handler frustrationerne om, at det er svært at deltage, fortæller Natalie Blix Flagstad.

Men de fagligt stærke elever giver i undersøgelsen også udtryk for, at den faglige spredning skaber en god dynamik i klassen, og at det er positivt, at nogle elever forholder sig mere afslappet til de faglige præstationer og karakterer.

”De synes, at det giver noget positivt til klassen, at folk er forskellige og bidrager med forskellige ting. De peger på, at det tager lidt luft ud af præstationskulturen, at nogle elever tager lettere på skolearbejdet end andre.”

For tre årtier siden tog 34 procent af en årgang en gymnasial uddannelse. I dag er det 61 procent. Ud af dem starter størstedelen på stx.

Regeringen vil gerne have flere til at tage en erhvervsuddannelse og overvejer lige nu, om adgangskravet til gymnasiet skal skærpes.

Vigtigt med variation
Alle eleverne i undersøgelsen efterspørger mere alsidige undervisnings- og arbejdsformer i gymnasiet. Ifølge eleverne er det vigtigt, fordi det skaber en varieret skoledag og får flere til at deltage. De oplever, at den helt klassiske tavleundervisning favoriserer de fagligt stærkeste elever.

”Men de fagligt stærke elever synes også, at dagen er lang at komme igennem, hvis de skal sidde foran tavlen en hel dag og række hånden op,” fortæller Natalie Blix Flagstad.

Eleverne oplever, at nogle lærere er gode til at eksperimentere med arbejdsformerne og på den måde få alle – eller i hvert fald de fleste – med. Men eleverne oplever også lærere, hvor variationen er begrænset.

”Eleverne taler ikke kun om den undervisningsform, de selv foretrækker. De har faktisk et ret godt blik for de andre klassen, og hvornår der er henholdsvis mange og få, der deltager. De peger på, at det at lave noget aktivt, hvor alle får tildelt en rolle, får flere på banen.”

Undersøgelsen viser også, at eleverne mener noget forskelligt, når de taler om variation i undervisningen. De fagligt stærke elever taler blandt andet om vigtigheden af at se et filmklip, arbejde i grupper og lave en video, mens de fagligt svagere elever mere taler om at få ’hands on’ og komme ud i virkeligheden uden for skolen.

”Jeg er sikker på, at mange gymnasielærere har fokus på spændet i elevernes faglige niveau, men undersøgelsen har alligevel nogle perspektiver, jeg ville være nysgerrig på, hvis jeg var lærer, og som kan give anledning til gode samtaler – både med elever og kolleger,” siger Natalie Blix Flagstad og uddyber:

”Vi kan se, at eleverne har behov for noget forskelligt. Er man ude på skolerne tilstrækkelig opmærksomme på, hvordan arbejdsformerne i undervisningen tager hensyn til den mangfoldige elevgruppe, der i dag går på stx? Hvordan kan man give alle elever flere muligheder for at deltage aktivt i undervisningen?”

Intet meningsfuldt alternativ
Undersøgelsen viser også, at de unge – også de skoletrætte og de ikke så bogligt interesserede – vælger stx, fordi det opleves som det sikre valg, der giver de bedste fremtidsmuligheder og åbner flest døre.

”At de unge oplever stx som det sikre valg, er et meget tungtvejende argument. De vil ikke afskære sig fra fremtidige muligheder ved at vælge noget, som de oplever som mere snævert,” fortæller Natalie Blix Flagstad.

Om undersøgelsen

Natalie Blix Flagstad, antropolog og konsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, har lavet undersøgelsen ‘De unges perspektiver på stx. 15 elevers oplevelse af det almene gymnasium’.

Se undersøgelsen her

Nogle af de unge i undersøgelsen har overvejet andre ungdomsuddannelser. Men de er endt med at vælge stx, fordi de har haft en opfattelse af, at de skulle være mere afklarede i forhold til deres fremtid og have specifikke faglige interesser, hvis de skulle have valgt hhx, htx eller en erhvervsuddannelse.

”De er godt klar over, at de nok ikke kommer til at trives så godt på stx, men de oplever ikke, at der er et meningsfuldt alternativ.”

De elever, der ikke opfatter sig selv som så bogligt interesserede, ser en studentereksamen som en langsigtet investering. Så kan de altid tage stilling til, hvad den eventuelt skal bruges til.

”Sådan som de fortæller om deres valg, giver det jo faktisk god mening, selvom det ikke er et åbenlyst match,” siger Natalie Blix Flagstad.

”Med den her undersøgelse skal jeg ikke afgøre, om den type elever fremover skal være på stx. Men her får man i hvert fald det ræsonnement, der ligger bag disse elevers valg.”

Kan så lille en undersøgelse overhovedet sige noget generelt om landets stx-elever?
”Målet har været at give mikrofonen til en gruppe af forskellige unge for at høre, hvorfor de har valgt stx, og hvordan de ser på undervisningen og de faglige forskelle. Det er en kvalitativ interviewundersøgelse, og derfor er den ikke statistisk repræsentativ. Men den supplerer og kommer med nogle nuancer til den viden, vi allerede har fra kvantitative undersøgelser på området, og på den måde kan undersøgelsen bidrage til den aktuelle debat om de gymnasiale uddannelser,” siger Natalie Blix Flagstad.