Fremtidens gymnasielærere risikerer at være dårligere uddannede

Om en årrække er det ikke utænkeligt at gymnasielæreren med for eksempel fagene dansk og historie har en kortere uddannelse end kollegaen, som underviser i fysik og kemi. Et andet scenarie kan være, at flere lærere end i dag kun har kompetencerne til at undervise i et fag, eller at de nyansatte lærere skal fortsætte på universitetet for at færdiggøre deres sidefag – måske for egen regning eller betalt af deres nye arbejdsgiver.

Fremtidens uddannelser for gymnasielærere er i øjeblikket oppe i luften, og ingen ved, hvor de lander. For nylig indledte det såkaldte Kandidatudvalg arbejdet med at udvikle fremtidens kandidatuddannelser. Udvalget er nedsat af regeringen som et led i reformen af universitetsuddannelserne i Danmark, der blev vedtaget i juni måned i år sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti.

Hvad der ligger helt fast er, at en række kandidatuddannelser i fremtiden skal gøres kortere. I 2032 skal maksimalt 70 procent af kandidatuddannelserne vare to år eller længere. Flere kandidatuddannelser skal gå fra 120 ECTS point til 75 ECTS, hvilket svarer til, at en kandidat bliver skåret ned fra to år til et og et kvart år.

Næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening Anders Frikke er meget bekymret for, hvordan fremtidens kandidatuddannelser kommer til at se ud.

“Vi frygter, at fremtidens gymnasielærere ikke er lige så godt uddannede, som vi er i dag, og vi frygter, at gymnasielærere på det samme lærerværelse i fremtiden vil være uddannet på forskellige niveauer,” siger han.

Han mener ikke, at eleverne kan være tjent med, at lærerne i nogle fag er bedre uddannet end i andre fag.

“Det er svært at se det som andet end en spareøvelse, at man i nogle fag ikke skal fordybe sig lige så meget som i andre fag. Det virker som om, at regeringen ikke har forståelse for, hvad akademisk faglighed er,” siger Anders Frikke.

Hos Danske Gymnasier, som repræsenterer rektorerne på stx- og hf-uddannelser, er man også bekymret for, at reformen kan skade gymnasierne på lang sigt.

Formand Henrik Nevers siger:

“Hvis kandidatuddannelsen bliver forkortet, så får vi mindre fagligt uddannede gymnasielærere, og de faglige mindstekrav vil blive sænket i gymnasiet. Det risikerer at gå ud over fagligheden i gymnasiet,” siger Henrik Nevers.

I den politiske aftale fra juni måned står der, at der skal tages særlige hensyn ”i forhold til de uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser.” I kommissoriet til kandidatudvalgets arbejde står der dog blandt andet også, at det skal undersøges, hvordan uddannelser, som uddanner gymnasielærere, fremover kan tilrettelægges på en mere fleksibel måde. Udvalget skal også belyse modeller “for nye veje til at blive gymnasielærer, som ikke forudsætter en kandidatuddannelse på to studieår”.

Med andre ord skal kandidatudvalget både tage hensyn til uddannelser til gymnasielærerjobbet og samtidig se på nye modeller for kandidatuddannelsen til selvsamme uddannelser.

De fleste gymnasielærere underviser i to fag. Og hvis en skole skal kunne tilbyde en fuldtidsstilling, er det i mange tilfælde en forudsætning, at læreren for eksempel både kan undervise i historie og engelsk eller samfundsfag og dansk.

Både GL og Danske Gymnasier er nervøse for, hvad reformen af kandidatuddannelser kan få af konsekvenser for den traditionelle gymnasielærer med to fag.

Hvis en kandidat bliver skåret ned fra to år til 1,25 år, så kan det være svært at forestille sig, at det ikke går ud over fordybelsen i sidefaget og måske også hovedfaget, mener begge organisationer.

“Hvis uddannelsen bliver kortere, er det næsten ikke meningsfuldt at tage to fag. Vi risikerer derfor, at kandidater ikke er færdiguddannede i to fag og dermed skal tage efteruddannelse oven i pædagogikum. Det kan blive uattraktivt at uddanne sig til gymnasielærer, og på sigt risikerer vi, at vi kommer til at mangle lærere. Det ser vi allerede nu i flere sprogfag,” siger Henrik Nevers.

Anders Frikke har også svært ved at se, hvordan en kortere kandidatuddannelse skal forenes med to fag, som lever op til de aktuelle mindstekrav for at undervise i gymnasiet.

“Som det er i dag, vil de fleste nyuddannede gymnasielærere nok også opleve, at de mangler en smule faglig tyngde i deres sidefag og måske har brug for at blive klædt yderligere på i faget i de første år. Hvis uddannelsen bliver forkortet yderligere, vil det være meget problematisk for den faglige fordybelse,” siger Anders Frikke.

Både Anders Frikke og Henrik Nevers frygter, at en mulig konsekvens af en kortere kandidatuddannelse kan blive, at flere dimitterer med kun et fag eller med et sidefag, som kræver videreuddannelse for at opnå mindstekravene for at undervise i gymnasiet.

“Er det så skolerne, som i forvejen har dårlig økonomi, der skal hænge på regningen, eller vil det gå ud over den enkelte lærer, som måske dermed får sværere ved at blive ansat,” siger Anders Frikke.

Både GL og Danske Gymnasier håber på, at kandidatudvalget vil komme frem til, at uddannelser, som uddanner til gymnasielærer, ikke skal berøres af reformen.

“I den politiske aftale fra juni, står der, at der skulle tages særlige hensyn til uddannelserne, som uddanner gymnasielærere. Vi opfordrer kraftigt til, at det også ender sådan, når kandidatudvalget er færdige med deres arbejde til næste år,” siger Anders Frikke.

Tidligere i år anbefalede Reformkommissionen, som er nedsat af den tidligere regering, at flere kandidatuddannelser bliver skåret ned fra to til et år. Men Reformkommissionen anbefalede, at uddannelser, som uddanner til gymnasielærere, ikke bliver bekåret.

Kandidatudvalget skal afslutte arbejdet senest oktober 2024.