Hurra for lærerne!

“Hvis I vil gøre en forskel, så bliv lærer”.

Sådan lød det denne dag sidste år fra daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun var inviteret til at holde tale på en københavnsk skole i anledning af FN’s internationale lærerdag, også bare kendt her til lands som Lærererens Dag.

Lærerdagen, 5. oktober, er blevet en tradition, der i større eller mindre grad højtideligholdes i mere end 100 lande verden over. Fokus er på lærerens vitale rolle både som underviser, men også som medvirkende til at udvikle aktive medborgere i et moderne samfund. Lærerens Dag er også med til at sætte fokus på, at uddannelse er en fundamental menneskeret.

Selv om lærere over hele verden på denne dag således officielt bliver anerkendt for deres store og gode arbejde, og for den enorme betydning de har for samfundet, er det nogle gange alligevel, som om der kan være langt mellem udtalelser som citatet i indledningen. Og selv om mangt en politiker sikkert er velmenende og udmærket klar over lærernes fundamentale rolle, har det i mange år virket, som om den fornødne politiske vilje til at bakke op har manglet.

Og det er tilsyneladende ikke kun i Danmark, den har været gal i en lang årrække med grønthøsterbesparelser og andre nedskæringer samt nedvurdering af lærernes arbejde og deraf følgende autoritetstab i samfundet.

I hvert fald viser en nylig opgørelse fra OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling med 38 medlemslande), at investeringen i uddannelse er faldet over stort set hele linjen på trods af, at samme opgørelse påpeger, at staternes økonomiske råderum i samme periode er blevet væsentligt større.

Det har formentlig været medvirkende til, at der generelt er en global mangel på uddannede lærerkræfter – et altoverskyggende problem, lærerforeninger i hele verden i disse år kæmper med, og som også den danske folkeskole lider under.

Lærerne skaber fremtiden
Der mangler ganske vist ikke gymnasielærere i Danmark. Tværtimod, idet vi de næste knap 10 år vil opleve faldende ungdomsårgange, og der derefter vil gå nogle år, før de stigende årgange er gamle nok til ungdomsuddannelser.

Men ting hænger jo sammen – eleverne i folkeskolen bliver på et tidspunkt gymnasieelever, som måske på et endnu senere tidspunkt bliver lærere. Derfor er der god grund til at fejre hele lærerstanden og også udenfor sektoren sætte spot på lærerrollen og dens betydning i samfundet.

“Vi skal som samfund understøtte lærergerningen, for det er den, der skaber fremtiden. Vi sidder i først folkeskolen og derefter gymnasiet og forventes at komme ud i samfundet som dannede og nysgerrige studerende med åbent kritisk sind. Det kan vi kun, hvis vi har haft lærere, der kan give os de kompetencer og værktøjer, vi har brug for. Vi skal ganske enkelt klædes på af dem,” siger Asger Kjær Sørensen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

DGS har de seneste dage sammen med andre elev- og studenterorganisationer brugt meget tid på at forholde sig til det lovkatalog, der har åbenbaret sig med åbningen af det nye folketingsår. Det er dårligt nyt i forhold til eksempelvis bevægelsens SU-ønsker. Men regeringens udspil på folkeskoleområdet har nogle lyspunkter – indtil videre i hvert fald retorisk – som man kan håbe smitter af på gymnasieområdet på sigt, lyder det. Blandt andet fokus på det mere praksisnære.

“Jeg havde det rigtig godt med mange af mine lærere i gymnasiet. De skabte generelt noget god og engagerende undervisning. Men de lærere, jeg havde det allerbedst med, var de lærere der inddrog os og lod os have påvirkning på vores egen hverdag og ikke så på eleverne som nogle, der bare skal sidde og lytte efter, men som nogle, der også kan bidrage og diskutere,” fortæller Asger Kjær Sørensen.

Evnen til at være i øjenhøjde og samtidig formidle sin faglighed videre på en pædagogisk og spændende måde er vigtig, mener han – det var i øvrigt også nogle af de træk, der gik igen, da eleverne på det nyligt overståede Ungdommens Folkemøde kunne skrive beskeder og stille spørgsmål til lærerne i GL’s telt.

“Vi tror på, det vil være mere motiverende at gøre undervisningen mere relevant,  virkelighedsnær og ikke så afkoblet fra samfundet,” siger Asger Kjær Sørensen og understreger, at praksisfaglighed ikke handler om at slå søm i et bræt eller spejle et æg, som undervisningsminister Mattias Tesfaye sagde for nyligt.

“Praksisfaglighed i for eksempel dansk er at kunne udtrykke og begå sig på skrift i forskellige medier – ikke kun at lave litteraturhistoriske analyser eller kunne grammatisk teori.”

– Men hvad så med det faglige niveau? Skal det ikke fortsat være højt?

“Vi mener ikke, det er at sænke niveauet, det er at skabe mere motiverende undervisning. Sådan arbejder nogle af de førende universiteter rundt omkring i verden også. Dyrker en praksis, der allerede finder sted.”

Genansæt omprioriteringsbidragets ofre
Eleverne og de studerende har som “kunder” i butikken kaldet skole og uddannelse traditionelt en vis politisk bevågenhed. I øjeblikket er det i Danmark både med hensyn til faglighed og trivsel. Asger Kjær Sørensen kan som repræsentant for en del af de unge ikke understrege lærernes betydning nok. Derfor så han gerne det tidligere og i sektoren forkætrede omprioriteringsbidrag geninvesteret og mange af de gymnasielærere, der blev afskediget på den konto, genansat.

Han kunne også godt tænke sig, at der ikke kommer besparelser på udkantstilskuddet. Det er vigtigt, at tilbuddet ikke er begrænset af bopæl.

Endelig er der i DGS’ øjne brug for et taxametersystem, der fokuserer på antal hold snarere end elever og ikke er afhængigt af, om man er god til at stjæle elever fra andre gymnasier. For en lærer koster det samme i løn, hvad enten der er 20 eller 28 elever på et hold, fastslår Asger Kjær Sørensen, der har en klar besked til politikerne:

“Invester og prioriter i uddannelse. Det er vores fremtid. Vi har ikke guld og diamanter i undergrunden. Vi kan ikke udtænke løsningerne uden uddannelse. Det er Danmarks råstof. Det kan godt være, det er dyrt at investere – men det koster mere at lade være.”

Det er den internationale paraplyorganisation, Education International, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) også er medlem af, der hvert år koordinerer lærerdagen på globalt plan. I Danmark er det Danmarks Lærerforening og Oxfam Danmark, der arrangerer lærerens dag.