Giver det mening at fusionere alle gymnasier i Danmarks største kommune? Lærere siger klart nej

Med 1.489 kvadratkilometer er Ringkøbing-Skjern Danmarks største kommune – målt på areal.

I den store kommune foregår der nu en lokal debat om at fusionere alle ungdomsuddannelser til en stor uddannelsesinstitution med skoler i flere byer.

Der er ingen konkrete planer om at lave en stor fusion, men debatten, som fylder meget i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, bliver ved med at køre. Den handler blandt andet om, hvorvidt det er en fordel at lave en kæmpe uddannelsesinstitution, som tilbyder alle slags uddannelser til de unge, eller om det er bedre, at gymnasier bevarer deres egen selvstændige kultur, identitet og faglighed.

Konkret har viceborgmester Søren Elbæk (S) sagt til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at han mener, det  vil være en god idé, at alle ungdomsuddannelser i kommunen samles i en stor fusion.

Han sidder samtidig i bestyrelsen for Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern (UCRS), som blandt andet rummer  erhvervsuddannelser i Skjern og erhvervsgymnasier i både Skjern og Ringkøbing.

“Efter min opfattelse er der et rationale i at fusionere. Det viser al erfaring fra alle mulige andre områder. Jeg mener ikke, der er et modsætningsforhold mellem fusion og kvalitet,” skriver han i en mail til gymnasieskolen.dk.

“Jeg er ikke optaget af mursten, adresser eller geografi. Det tilkommer ikke mig – som kommunalpolitiker – at blande mig i en strukturdebat på dette område. Jeg håber bare, at området er indstillet på at starte en samtale, hvor man i fremtiden gør sig langt mindre afhængig af den – til enhver tid siddende regerings humør og villighed – til at sende penge til vores område. Det, tror jeg, bliver nødvendigt,” skriver viceborgmesteren yderligere.

Han ønsker ikke at stille op til interview med Gymnasieskolen.dk.

Små gymnasier mister elever
Som skrevet er der ingen konkrete planer eller deciderede forslag om en stor fusion i kommunen. Debatten er dog særdeles aktuel, da mange små gymnasier i landdistrikterne får færre elever i disse år og også står til at miste elever i de kommende år.

Samtidig står det klart, at årets elevfordeling alligevel ikke blev den hjælp til de små gymnasier, som mange lærere og rektorer på de mindre skoler havde håbet. Regeringen har i stedet sagt, at de mindre gymnasier skal have større økonomisk hjælp, og så siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, at han også ønsker, at man ser på campusser som en del af løsningen for at styrke ungdomsuddannelser i landdistrikterne. Det nævner ministeren eksempelvis i et interview med P1 morgen tidligere på måneden.

Med andre ord, debatten om fremtidens uddannelser i Ringkøbing-Skjern Kommune kan være et billede på den generelle debat om uddannelser mange andre steder i Danmark i de kommende år.

Gymnsieskolen.dk har talt med tillidsrepræsentanterne på Ringkøbing Gymnasium og Vestjysk Gymnasium Tarm, som begge er selvstændige gymnasier uden konkrette planer om campus eller fusioner.

Tillidsrepræsentanterne håber, at snakken om en stor fusion i Ringkøbing-Skjern Kommune eller eventuelt meget store campusser bliver ved snakken.

“Hvis vi blev en del af en stor fusion, er jeg bange for, at der blev større afstand til ledelsen, og at ledelsen ikke længere havde fingeren på pulsen. Der er store afstande mellem gymnasierne, og jeg kan ikke se den store synergieffekt, hvis Vestjysk Gymnasium og Ringkøbing Gymnasium med en afstand på 30 kilometer hørte sammen,” siger Lisbeth Rosendahl Rodenberg, der er tillidsrepræsentant på Ringkøbing Gymnasium.

Hun nævner, at Ringkøbing Gymnasium har et glimrende samarbejde med Gymnasiet HHX Ringkøbing, som er en del af UCRS og Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.

“Vi har for eksempel en lærer, som underviser i dansk på hhx og historie på stx. Vi kan også eksempelvis samarbejde om at oprette et hold med Tysk A-niveau. Skolerne ligger lige ved siden af hinanden, og derfor giver det mening. Men at lave store fusioner med skoler med store afstande imellem tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af,” siger hun.

Det gode arbejdsmiljø er ingen selvfølge
Hendes kollega på Vestjysk Gymnasium Tarm Olav Nielsen er enig. Han nævner, at han kan være nervøs for, at hvis man lægger tre gymnasiale uddannelser, hf og en række erhvervsuddannelser under samme paraply, så risikerer man, at de enkelte uddannelser drukner.
“Det kunne eksempelvis være, at bestyrelsens fokus blev mest på erhvervsuddannelsernes præmisser,” siger han.

“Stress, langtidssygemeldinger og manglende arbejdsglæde har været et stort tema for mange gymnasielærere, men hos os på Vestjysk Gymnasium har det ikke været et stort problem. Det gode arbejdsmiljø, tror jeg ikke, nødvendigvis bliver bevaret ved at skabe større uddannelsesinstitutioner,” siger Olav Nielsen, som dog peger på, at det selvfølgelig giver mening, at uddannelsesinstitutioner samarbejder i stedet for at konkurrere, men ifølge ham behøver det ikke betyde campus eller fusion.

De to tillidsrepræsentanter glæder sig dog over meldingerne fra regeringen om, at mindre gymnasier i landdistrikterne skal have flere penge.

“Ekstra penge kan hjælpe os til at kunne blive ved med at udbyde de samme studieretninger og hold, som man kan på andre gymnasier. Det vil også betyde, at vi ikke kommer ind i en dårlig spiral, hvor elever vælger os fra, fordi de ikke kan få den uddannelse, de ønsker,” siger Lisbeth Rosendahl Rodenberg.

Olav Nielsen er enig:

“Små skoler er grundlæggende dyrere at drive, fordi holdene ofte er mindre. Men det er vigtigt at værne om de små gymnasier, hvis de først ikke er her mere, så kommer de ikke igen,” siger han.

Rektor afviser fusion
Rektor på Vestjysk Gymnasium Tarm Catarina Kastrup har deltaget i den lokale debat blandt andet sammen med sin kollega fra Ringkøbing Gymnasium Lars Roesen.

De afviser også en stor fusion af alle ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen.

“Vi tror ikke på en stor sammenlægning af alle uddannelser i en kommune med så store afstande. Hvis man forestillede sig, at vi havde flere gymnasiale uddannelser i den samme bygning eller geografisk tættere på hinanden, ville det give bedre mening at lave et samarbejde eller en campus her i Tarm,” siger Catarina Kastrup, som dog afviser, at hun eller gymnasiets bestyrelse på nogen måde har planer om campus eller sammenlægning med andre uddannelser.

Hun mener, at politikerne på Christiansborg skal lave nogle klare rammebetingelser for uddannelser og være mere præcise, når de nævner campus eller måske fusion som en løsning for de små gymnasier.

“Der findes ingen simple løsninger for de små gymnasier. Campus kan være et skridt på vejen, men hos os er der også så store afstande mellem flere uddannelsesinstitutioner, at de umiddelbare gevinster er svære at få øje på. Det er heller ikke nødvendigvis sådan, at fordi  to uddannelser ligger lige op ad det samme springvand på torvet, så kan man bare lægge dem sammen, og så fungerer det,” siger hun og peger på, at økonomi under alle omstændigheder er afgørende.

“Regeringens udmelding om at flytte økonomi til de mindre gymnasier er vigtig,” siger hun.

Lyt til interviewet med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i P1 Morgen (1 time og 26 minutter inde i programmet).