Tekst_
Malene Romme-Mølby
Fokus: Arbejdsmiljø og APV
APV kan være vejen til et godt arbejds-miljø eller spild af tid. Brugt rigtigt kan arbejdspladsvurderingen gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse viser dog, at mange lærere ikke oplever, at APV’en har den store værdi. Lærere fra to skoler fortæller om vidt forskellige erfaringer med APV i dette tema.
Fokus: Arbejdsmiljø og APV
APV kan være vejen til et godt arbejds-miljø eller spild af tid. Brugt rigtigt kan arbejdspladsvurderingen gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse viser dog, at mange lærere ikke oplever, at APV’en har den store værdi. Lærere fra to skoler fortæller om vidt forskellige erfaringer med APV i dette tema.
Arbejdspladsvurderingen bruges på nogle skoler reelt ikke til at skabe et bedre arbejdsmiljø for lærerne, mener to arbejdsmiljøeksperter. Skolerne overholder lovgivning og regler med APV, men flere steder har de ingen positiv effekt, viser ny undersøgelse.
På papiret ser det flot ud. Stort set alle tillidsvalgte svarer, at deres skole gennemfører den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), i en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har udført. Godt halvdelen af gymnasierne gennemfører faktisk APV hyppigere end hvert tredje år, som loven kræver.
Gymnasieskolen har sendt en mail med en spørgeskemaundersøgelse til 535 tilfældigt udvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på stx, hf, hhx, htx og VUC over hele landet. 286 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 53.
Det flotte billede fortsætter: Flertallet af tillidsvalgte oplever, at der bliver fulgt op på de arbejdsmiljømæssige problemer, som APV’en viser. Godt halvdelen svarer “i meget høj grad” eller “i høj grad”, 35 procent siger “i nogen grad”, og 10 procent svarer “i mindre grad”. Kun to procent af de tillidsvalgte oplever, at der slet ikke bliver fulgt op på APV’en.
Konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Ditte Rask nikker anerkendende til undersøgelsens resultater. Hun har i mange år beskæftiget sig med arbejdsmiljø, blandt andet for GL og Arbejdstilsynet.
“Det ser ud til, at skolerne har styr på arbejdet med APV på det overordnede plan: De udfører APV’erne, der bliver fulgt op efterfølgende og lavet handleplaner. De tillidsvalgte er inddraget i processen og oplever, at relevante arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket – det er meget vigtigt,” siger hun.
Men selvom det virker, som om gymnasierne gennemfører arbejdspladsvurderingerne, som de skal, så er der dog nogle af resultaterne, der vækker Ditte Rasks opmærksomhed. For på trods af indsatsen oplever en tredjedel af de tillidsvalgte ikke, at APV’en har en stor værdi for arbejdsmiljøet. 66 procent oplever værdien som “meget god” eller “god”, men 22 procent svarer “hverken eller”, og 12 procent oplever APV’ens værdi for arbejdsmiljøet på skolen som “ringe” eller “meget ringe”, viser Gymnasieskolens undersøgelse.
Hvis ikke man bruger resultatet fra undersøgelsen til en struktureret dialog om det psykiske arbejdsmiljø, så er arbejdet nærmest værdiløst.
APV-processen består normalt af 5 faser:
- Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø.
- Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
- Inddragelse af virksomhedens sygefravær.
- Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan.
- Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Kilde: Arbejdstilsynet.
“Det ser ikke så godt ud. Som skole bør man interessere sig for, om APV’en er blevet en sidevogn – noget, der ikke reelt bliver koblet til arbejdsmiljøarbejdet. Det kan tyde på, at APV’en på nogle skoler bliver en skal-opgave, som man får lavet for at leve op til kravene, men lærerne oplever egentlig ikke, at den bidrager til noget positivt i forhold til arbejdsmiljøet,” siger Ditte Rask.
APV-arbejdet bliver en skueproces
Seniorforsker på Det Nationale Center for Arbejdsmiljø Thomas Clausen har i mange år beskæftiget sig med arbejdspladsvurderinger.
Han mener, at grunden til, at en del medarbejdere ikke kan se værdien af APV-arbejdet, kan være, at man på arbejdspladsen ikke får sat tid nok af til at diskutere APV’en. Det kræver en god proces lige fra forberedelsen af APV til opfølgningen.
“De fleste medarbejdere får måske nok svaret på spørgeskemaet, og der bliver lavet en rapport. Men det er ikke nok. Der er behov for at have en god dialog om resultaterne, og det kræver naturligvis, at der er psykologisk tryghed i personalegruppen, så alle tør sige deres mening om styrker og udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Og så skal der laves en handleplan, som medarbejderne kan se sig selv i. Ofte får man måske ikke helt fulgt processen til ende, eller man er ikke god til at kommunikere ud, hvilke processer og løsninger man har kørt, og hvilke forbedringer man faktisk har realiseret. Det kan også have betydning for medarbejdernes motivation for at byde ind i arbejdsmiljøindsatsen,” siger Thomas Clausen og tilføjer:
“Andre gange går arbejdet måske lidt i sig selv, fordi lærerne ikke har overskud til at byde ind i processen, når de har travlt i hverdagen med at nå undervisningen.”
På trods af at over halvdelen af tillidsvalgte svarer, at alle relevante arbejdsmiljøproblemer “i meget høj grad” eller “i høj grad” bliver afdækket i APV’en, så tolker Ditte Rask den forholdsvis store andel af de tillidsvalgte, der ikke oplever en stor værdi af APV’en, som tegn på, at noget af arbejdet er mangelfuldt.
Hun sætter spørgsmålstegn ved, om det er de rigtige spørgsmål, man får stillet i APV’en, eller om det er de rigtige ting, man tager fat i efterfølgende.
“Jeg oplever ofte, at APV-arbejdet bliver en skueproces, hvor man ‘passer systemet’. Man får ikke aktiveret en reel proces. Det resulterer i, at nogle synes, at arbejdet med APV’en er irriterende,” fortæller Ditte Rask, der peger på, at tanken med reglerne er at sikre et systematisk og kontinuerligt arbejde med arbejdsmiljøet.
“Når lærere ikke oplever APV’en som meningsfuld, kan det hænge sammen med, at man ikke får koblet processen tæt til arbejdsopgaverne. Man mangler måske en tilbageoversættelse af spørgeskemaets resultater til dagligdagen. Når folk svarer, at de er stressede, hvordan ser det så helt konkret ud i hverdagen: Er der særlige perioder, klasser eller fag, der især belaster lærerne?” siger Ditte Rask.
Når lærere ikke oplever APV’en som meningsfuld, kan det hænge sammen med, at man ikke får koblet processen tæt til arbejdsopgaverne.
Forebyggende arbejde mangler
Der er ikke krav til, hvilken metode man bruger til at undersøge arbejdsmiljøet. Det kan for eksempel være en skriftlig spørgeskemaundersøgelse eller en mundtlig proces. Ifølge bekendtgørelsen skal der dog foreligge en skriftlig afrapportering af APV’en, og resultatet skal være tilgængeligt for medarbejderne enten elektronisk eller fysisk. De fleste tillidsvalgte svarer i Gymnasieskolens undersøgelse, at deres skole benytter sig af et spørgeskema.
Sygefravær er også et af de områder, som arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant med fordel kan samarbejde om, påpeger Ditte Rask.
“TR har en individrettet viden om medarbejdernes sygefravær, og AMR har en mere bred viden fra sygefraværsstatistikken. Hvis de kombinerer deres viden, kan de få et mere nuanceret syn på sygefraværet, der kan bruges til at lave målrettede indsatser i forhold til arbejdsbetinget sygefravær,” siger hun og uddyber:
“Hvis for eksempel APV’en viser, at mange lærere oplever høje følelsesmæssige krav, kan man bruge sygefraværsstatistikken til at belyse strukturen af fraværet. Ser man især sygefravær fredag til mandag, så handler det typisk om, at medarbejderne er udmattede. De orker ikke at komme på arbejde, fordi de er helt slidt op og har brugt al energi, allerede når de når til midt på ugen.”
“Man kan også se på, om der er særlige mønstre i sygefraværet, for eksempel hvis mange lærere bliver syge på stribe efter grundforløbet eller eksamensperioden,” forklarer Ditte Rask.
APV’en skal skærpe både ledelsens og medarbejdernes fokus på arbejdsmiljøet og gøre dem nysgerrige på, hvad resultaterne betyder for den konkrete opgavevaretagelse i dagligdagen, fremhæver Ditte Rask. Men hun understreger samtidig, at arbejdet med skolens arbejdsmiljø og APV skal ses som en sammenhængende og langstrakt proces.
“Jeg oplever, at der på mange skoler mangler det systematiske og langsigtede arbejde med arbejdsmiljøet, som kan virke forebyggende,” siger hun.
Thomas Clausen betoner også vigtigheden af, at arbejdspladser arbejder forebyggende med arbejdsmiljøet.
“Vi kan se, at de arbejdspladser, der arbejder proaktivt med arbejdsmiljøet, ofte får håndteret problemer i opløbet, så de ikke vokser sig store. Forskningen viser, at det gode arbejdsmiljø er supervigtigt for medarbejdernes trivsel og helbredet, og for at de kan gøre et godt stykke arbejde. Medarbejderne får lavere sygefravær, og arbejdspladserne har lettere ved at fastholde medarbejderne, hvis der er styr på det psykiske arbejdsmiljø. Det kan på alle måder godt betale sig løbende at holde et skarpt øje med arbejdsmiljøet og ikke kun, når man gennemfører APV’en,” siger Thomas Clausen.
Det siger loven om APV:
I arbejdsmiljølovgivningen er der følgende krav til APV’en:
- APV'en skal laves mindst hvert tredje år. Det er dog et absolut minimum, som forudsætter, at der ikke sker forandringer eller udvikling i mellemtiden.
- APV’en skal være skriftlig.
- APV’en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den.
Den enkelte virksomhed må selv vælge de metoder og redskaber, som den vurderer vil virke bedst.
Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen.
Alle virksomheder med medarbejdere skal gennemføre en APV. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at dette sker.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode