Højere karakterkrav til gymnasiet vil øge manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker

Skærper regeringen karakterkravet til alle fire gymnasiale uddannelser, vil manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker blive endnu større i fremtiden.

En stor del af de elever, der kommer i gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen, går nemlig i gang med en af de tre velfærdsuddannelser, når studenterhuen er i hus. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Regeringen overvejer lige nu, om karakterkravet til de gymnasiale uddannelser skal hæves.

I analysen har AE zoomet ind på de 47.580 studenter, der blev færdige i 2017. Overordnet viser analysen, at 95 procent af dem enten var i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse fire år senere, og at 85 procent var i gang med eller havde afsluttet en uddannelse. Kun 1 procent var ledige.

Formanden for GL, Tomas Kepler, er imod et øget adgangskrav. Han mener, at analysen dokumenterer, at det vil være ”tudetosset” og den helt forkerte vej at gå.

”Al snak om at skærpe adgangskravet må nu forstumme. Undersøgelsen fra AE sætter en fed streg under de gymnasiale uddannelsers enorme succes. Studenterne klarer sig godt. De læser videre og kommer i job,” siger Tomas Kepler.

Også en anden ny analyse, som Danske Gymnasier har lavet, dokumenterer, at mange unge med halvsløje karakterer fra grundskolen bliver studenter og læser videre.

I dag kræver det som udgangspunkt mindst 5 i snit for at komme ind på stx, hhx og htx, mens adgangskravet til hf er 4. Hvis man ikke opfylder kriterierne, kan man dog komme til en optagelsesprøve og en samtale.

Kræver man fremover 6 i karaktergennemsnit til stx, hhx og htx, vil det sortere mange unge fra, der ellers hidtil har klaret sig ganske godt. 78 procent af eleverne, der har fået mellem 5 og 6 i grundskolen, og som kommer i gymnasiet, får en studentereksamen. Og blandt dem tager mere end to ud af tre bagefter en videregående uddannelse.

Snit på under 5
Ifølge begge analyser er velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne storaftagere af studenter, der har fået beskedne karakterer i grundskolen.

Andelen af unge, der er kommet i gymnasiet med et snit under 6 fra grundskolen og efterfølgende bliver sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagog, er således betragteligt højere, end hvad der gælder for studenter, som er kommet i gymnasiet med et snit over 6.

Analysen fra AE viser, at 12 procent – svarende til hver ottende student – fra 2017-årgangen fire år senere var i gang med at læse til enten sygeplejerske, pædagog eller lærer eller færdig med en af de tre uddannelser. For studenter fra hf var det mere end hver femte.

Hele 20 procent af dem kom i gymnasiet med et gennemsnit på under 5 fra grundskolen.

De nuværende karakterkrav var ikke gældende på det tidspunkt.

Havde der været et samlet karakterkrav på 7 til alle fire gymnasiale uddannelser, ville det have udelukket 56 procent af eleverne fra at blive sygeplejerske, pædagog og lærer. Et adgangskrav på 6 ville have lukket døren til de tre uddannelser for 38 procent.

Holder man hf ude af beregningen, ville et adgangskrav på 7 ifølge et estimat fra GL lukke døren for 34 procent af de studerende på de tre velfærdsuddannelser, og med et adgangskrav på 6 ville 21 procent være udelukket.

”Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man overvejer at udelukke flere unge fra at få en studentereksamen, når mange af dem endda bruger den til at tage en uddannelse inden for områder, hvor samfundet skriger på arbejdskraft,” siger Tomas Kepler.

Et øget karakterkrav til gymnasiet vil ikke kun få konsekvenser for vores velfærdssamfund. Det vil også ramme skævt både kønsmæssigt, etnisk og socialt. Færre drenge, færre med indvandrerbaggrund og færre fra uddannelsesfremmede hjem vil få en studentereksamen, viser tal fra Rockwoolfonden og GL.

Også Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er imod et øget karakterkrav til gymnasiet.

Mangel på arbejdskraft
Camilla Wang er rektor på professionshøjskolen Absalon og forkvinde for Danske Professionshøjskoler. Her har interessen for at søge ind på uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske været dalende i flere år.

Allerede nu mangler landets daginstitutioner, folkeskoler og hospitaler dygtige, uddannede medarbejdere.

”Velfærdsområdet er presset. Vi ser ind i en årrække, hvor manglen på uddannet arbejdskraft bare vil vokse,” siger Camilla Wang.

Skal man tro en analyse foretaget for Danske Professionshøjskoler, vil misforholdet mellem udbud og efterspørgsel vokse. Fremskrivningerne viser, at der i 2030 vil mangle 13.700 pædagoger, 13.100 lærere og 8.200 sygeplejersker.

Camilla Wang vil ikke forholde sig til, hvordan adgangskravene til de gymnasiale uddannelser konkret skal se ud. Det er en politisk beslutning, siger hun. Men at der er behov for at få flere til at læse til lærer, pædagog og sygeplejerske, lægger hun ikke skjul på. Og hvordan det stemmer overens med et øget karakterkrav, har hun svært ved at se.

”Man skal i hvert fald ikke lave et system, der gør, at de unge kan uddanne sig mindre bredt og mindre i retning af det, vi som samfund har behov for,” siger Camilla Wang.

Hos Danske Professionshøjskoler efterlyser man, at alle fire gymnasiale uddannelser reelt er studieforberedende til alle typer af videregående uddannelser. Det er de ikke i dag, mener Camilla Wang. Hun peger på, at en stor andel af stx-studenterne går videre på universitetet, og at landets professionshøjskoler i stigende grad får stx-eleverne med de dårligste karakterer og hf-eleverne.

”Der er brug for en omfordeling. Dels er der for mange, der vælger en universitetsuddannelse, mens velfærdsuddannelserne og erhvervsuddannelserne mangler studerende. Dels er de unge med stærke faglige og studiemæssige kompetencer skævt fordelt. De skal ikke alle sammen på universitetet. Vi har brug for et system, der præger de unge til en bedre fordeling,” siger Camilla Wang.

”Pædagogfaget, lærerfaget og sygeplejefaget har brug for at få nogle af de stærke elever fra gymnasiet. Og det har vores velfærdssamfund brug for, hvis vi skal bevare det.”

Minister afventer egen analyse
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke meldt noget ud om, hvad et nyt karakterkrav eventuelt kunne være, og om han forestiller sig, at det kun skal gælde de tre treårige uddannelser, stx, hhx og htx.

Regeringen vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, men et skærpet adgangskrav til gymnasiet handler ifølge Mattias Tesfaye primært om at sikre, at ”de rigtige” elever kommer i gymnasiet.

Han har sat Børne- og Undervisningsministeriet til at lave en analyse af, hvad der sker med de elever, der i dag kommer i gymnasiet med de laveste karaktergennemsnit fra grundskolen. Det er netop det, som analyserne fra GL og Danske Gymnasier viser.

Mattias Tesfaye har ikke ønsket at kommentere på de to analyser.

De giver ellers de svar, som ministeren sidder og venter på, mener Tomas Kepler.

”Nu er det slut med at hævde, at der er en gruppe af fagligt svage elever i gymnasiet, der ikke bruger deres studentereksamen til noget,” siger han.

Ministeriets presseafdeling oplyser, at man ikke kan sige, hvornår ministeriets analyse er færdig. Svarene skal ifølge Mattias Tesfaye være afsættet for den videre politiske diskussion og afgørende for beslutningen. Tesfaye har flere gange understreget, at han ikke vil lukke døren til gymnasiet for unge, der blomstrer sent fagligt, og at det er en af uddannelsessystemets opgaver at sikre den arbejdskraft, samfundet har brug for.