Elinestine Tiyamike Tumaini går i 3.g på hhx på Tradium. Hun er ordblind og får studiestøttetimer hos læsevejleder Marie Ågård Bennike (th). På gymnasiet i Randers hjælper man også elever med mildere læsevanskeligheder.
Når de nye 1.g-klasser begynder på Tradium i Randers, bliver de screenet i læsning. Det er gymnasiets to læsevejledere på fuldtid, der tester alle nye hhx- og htx-elever og står for det opfølgende arbejde.
”Hvis screeningen viser tegn på ordblindhed, tager vi en længere snak med eleven. Vi gennemfører en egentlig ordblindetest, hvis eleven selv oplever problemer,” fortæller læsevejleder Marie Ågård Bennike.
I en gennemsnitlig klasse på Tradium er der to-tre elever, der er ordblinde. Derudover er der typisk mellem en og fire elever, der har læsevanskeligheder i en mildere grad.
På det østjyske gymnasium hjælper man begge grupper – også selvom en del af indsatsen er på skolens egen regning.
Den nationale ordblindetest, som skolen bruger, opererer med tre kategorier: rød, gul og grøn. For at blive kategoriseret som ordblind skal man være ’rød’. Ordblindhed regnes for en funktionsnedsættelse, og derfor kan disse elever få specialpædagogisk støtte (SPS) i form af hjælpemidler og særlige studiestøttetimer. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet, der bevilger støtten. Desuden må eleverne få ekstra tid til eksamen.
Anderledes er det for de ’gule’ elever, der har mildere læsevanskeligheder. I ministeriet bruger man betegnelsen ’elever med usikker fonologisk kodning’. De kan som udgangspunkt ikke få SPS.
Der er ingen regler for, hvad gymnasierne skal tilbyde denne gruppe elever.
”Det er typisk elever, der har haft problemer med læsning i de mindste klasser i grundskolen, men som er kommet efter det. Men ofte har de stadig en lav læsehastighed og en usikker stavning,” siger Marie Ågård Bennike.
Det volder ofte store problemer i gymnasiet at være en langsom læser eller have fonologiske vanskeligheder, og derfor har disse elever brug for hjælp, forklarer hun.
”Risikoen er, at de bliver hægtet lidt af fagligt. Det kan gå ud over deres trivsel. En del føler, at de ikke rigtigt passer til gymnasiet. Når de ser andre suse af sted fagligt, er det let at føle sig dum.”
Kæmpe problem
Det er langtfra alle landets gymnasiale uddannelser, der hjælper de ’gule’ elever, når bogstaverne slår knuder. Nogle steder bliver de overladt til sig selv, fortæller Marie Ågård Bennike, der har siddet i bestyrelsen for Læse- og matematikvejlederforeningen i to år og netop er valgt som ny formand.
”Der er stor forskel fra skole til skole på, om de får hjælp eller ej. Der er ingen regler for, hvad gymnasierne skal tilbyde denne gruppe elever. Det er et kæmpe problem,” siger hun.
Som udgangspunkt er det for egen regning, hvis en skole vil give støtte til de elever, der scorer gult i den nationale ordblindetest. I nogle tilfælde kan ’gule’ elever med særligt omfattende vanskeligheder dog godt få bevilget SPS. Men det kræver, at gymnasiets læsevejleder laver en supplerende udredning af den enkelte elev, og at eleven opfylder tre ud af fire konkrete kriterier. Det kræver blandt andet, at eleven i grundskolen har fået professionel hjælp målrettet fonologiske vanskeligheder, eller at det i andre test er dokumenteret, at eleven har et lavt læsetempo med hyppige læsefejl.
Men på flere skoler laver man ingen supplerende udredninger, påpeger Marie Ågård Bennike.
”På skoler med en læsevejleder, der kun har 25 procent læsevejledning ved siden af undervisningen, er der slet ikke ressourcer til overhovedet at begynde at sætte sig ind i, hvordan man gør.”
På det seneste årsmøde i Læse- og matematikvejlederforeningen holdt hun oplæg om, hvordan man laver en supplerende udredning og skriver den efterfølgende rapport og ansøgning, som skal sendes ind til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
”Det er noget, som mange læsevejledere har et ønske om at komme i gang med. Men jeg kender til skoler, hvor meldingen fra ledelsen har været: ‘Hvis eleverne scorer gult, må du ikke bruge mere tid på dem’,” fortæller Marie Ågård Bennike.
Omfattende arbejde
På Tradium laver Marie Ågård Bennike og hendes kollega en supplerende udredning af de elever, der ender i den gule kategori i ordblindetesten – hvis de vurderer, at eleven kan leve op til nok kriterier for at få SPS.
”Hvert år lykkes det at få bevilget støtte til en håndfuld elever. Det er et meget omfattende arbejde, men vi har god tid til det, fordi vi er to fuldtidslæsevejledere. Det er et område, skolen prioriterer,” fortæller Marie Ågård Bennike.
De resterende ’gule’ elever får tilbudt at få læsestrategier og støtte på skolens regning.
”Når vi introducerer læsestrategier, gør vi det altid med udgangspunkt i en konkret tekst fra elevens undervisning,” fortæller hun.
Desuden har skolen købt licens til programmet IntoWords, der kan hjælpe eleverne med at stave.
Selvom det kan virke underligt, bliver en del elevers læsevanskeligheder først opdaget, når de er begyndt i gymnasiet. Den nationale ordblindetest kan tages fra 3. klasse, hvis lærere eller forældre har mistanke om ordblindhed, men det indfanger ikke alle. Men når læsekravene stiger i overgangen fra grundskole til gymnasium, så bliver problemet synligt for mange, fastslår Marie Ågård Bennike.
God investering
Jakob Lønvig er rektor på hhx på Tradium. Han synes, det er ærgerligt, at det er på skolens egen regning at hjælpe de fleste af de elever, der scorer gult i ordblindetesten. Men han ser det som en opgave, skolen er nødt til at tage på sig.
”Det er helt naturligt for os. Det handler om faglig trivsel og udvikling. Vi vil gerne gøre alle vores elever så dygtige som muligt, ud fra det udgangspunkt de kommer med,” siger Jakob Lønvig.
Når de trives fagligt, mindskes risikoen for frafald.
Der har været nedskæringer i uddannelsessektoren i 2015-2019, og økonomien er stram på mange skoler. Tradium er ingen undtagelse. Men at hjælpe elever, der har læsevanskeligheder, skal skolen blive ved med at finde ressourcer til, mener Jakob Lønvig.
Og kan skolen forhindre frafald, er indsatsen en god investering i længden.
”Det er en klar fordel både for den enkelte elev og for skolen. De tips og strategier, læsevejlederne giver de læsesvage elever, kan være noget af det vigtigste, de lærer i de tre år. Og når de trives fagligt, mindskes risikoen for frafald,” siger han.
Det er en bevidst prioritering, at skolen har læsevejledere på fuldtid.
”Det er en fordel, at de er specialister i læse- og skrivevejledning, og at det er dér, deres fokus altid er,” siger Jakob Lønvig.
Marie Ågård Bennike glæder sig over ledelsens indstilling.
”De læsesvage elever kan klare sig præcis lige så godt som alle andre, hvis blot de får den rette støtte. Mange af dem er jo superskarpe,” siger hun.
Rød eller gul?
Den nationale ordblindetest afdækker læsevanskeligheder. Der er en rød, en gul og en grøn kategori. De elever, der har allersværest ved skriftens lydprincip, bliver kategoriseret som ‘røde’ og defineres som ordblinde. De har for eksempel vanskeligt ved at afgøre, om en stavemåde passer med udtalen af ordet. De elever, der scorer gult, har lettere kodningsvanskeligheder.
Hvad er SPS?
SPS er en forkortelse for specialpædagogisk støtte. Den har elever krav på, hvis de har en funktionsnedsættelse som for eksempel ordblindhed. Støtten skal udligne elevernes vanskeligheder, så de kan tage en uddannelse på lige fod med andre. Elever med ordblindhed kan blandt andet få særlige studiestøttetimer og installeret programmer på computeren, der læser tekster op og hjælper dem med at stave.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
”De læsesvage elever kan klare sig præcis lige så godt som alle andre, hvis blot de får den rette støtte. Mange af dem er jo superskarpe,” siger Marie Ågård Bennike i artiklen oven for.
Den tilgang til udfordringen med (og for) læsesvage elever man har på Tradium, burde overføres direkte til tosprogede elever generelt. Ikke alle tosprogede gymnasieelever er læsesvage, men det der karakteriserer de læsesvage elever på Tradium er, at de ” typisk (er) elever, der har haft problemer med læsning i de mindste klasser i grundskolen, men som er kommet efter det. Men ofte har de stadig en lav læsehastighed og en usikker stavning”. Det samme gælder mange tosprogede elever, og det gælder også for dem, at ”Det volder ofte store problemer i gymnasiet at være en langsom læser eller have fonologiske vanskeligheder.”
Det fremgår ikke af artiklen, om der er tosprogede elever blandt de læsesvage (men ikke ordblinde) elever på Tradium. Men hvis der også er tale om tosprogede elever, ville støtte fra en lærer eller vejleder med speciale i dansk som andetsprog kunne styrke eleven i at kunne klare sig lige så godt som alle andre. Læsesvage, tosprogede elever er nemlig dobbelt udfordrede; de er både læsesvage, ofte som følge af for lidt eller for mangelfuld undervisning i DSA i folkeskolen, og de har et andet modersmål end dansk. Det giver dem udfordringer, fordi undervisningen i gymnasiet – og dermed de tekster, eleverne læser – tager udgangspunkt i en elevgruppe med dansk som modersmål. Derfor er det ikke altid nok med støtte i læsevejledning, selvom det absolut er bedre end ingenting. Tosprogede elever har nemlig ikke bare brug for støtte i læsning. De har brug for støtte i læsning af en lærer, der er specialiseret i at undervise i dansk for elever med dansk som andetsprog og med et andet modersmål end dansk.