Kan de fagligt svage løftes? Eller bør de være et andet sted? Lærere tager diskussionen

Dagens andet modul på Nørre Gymnasium begynder om et øjeblik, og langsomt bevæger grupper af unge mennesker sig ind i klasselokalerne.

Cirka 1.100 elever møder hver dag op på det store gymnasium i Husum i Københavns Kommune.

Tre af elevernes lærere har mellemtime og sætter sig i en sofa i et ledigt lokale for at fortælle, hvad det efter deres mening betyder, at forholdsvis mange unge i dag vælger at gå i gymnasiet.

Emnet er blevet yderst aktuelt, efter regeringen og den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har meldt ud, at regeringen overvejer, om der skal indføres yderligere adgangskrav til gymnasiet. Regeringen ønsker i stedet, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

De tre lærere er ikke enige om, hvor vidt det er en god idé at udelukke flere unge fra gymnasiet.

Kristina Schrøder har 20 års erfaring som gymnasielærer og underviser i religion og filosofi. Hun mener, at der er blevet større faglig afstand mellem eleverne i dag.

“De dygtigste elever er blevet dygtigere, og gymnasiet er med de seneste to reformer blevet mere akademiseret. Samtidig er der en bund af elever, som fagligt har det sværere. Som lærer kan det være svært at nå at fange både dem i toppen, bunden og det store midterfelt,” siger hun.

Hendes kolleger Aleksander Haug og Stine Buchmann Frederiksen lytter.

Aleksander Haug, der har fem års erfaring som gymnasielærer og underviser i historie og oldtidskundskab, er enig i betragtningen om, at det kan være svært at nå alle elever. Men han mener ikke, at flere elever skal sorteres fra gymnasiet.

“Klassekvotienterne er høje, og du møder mange elever. Det er rigtigt, at ikke alle elever er, eller bliver faglige fyrtårne, men jeg tror på, at alle får noget med fagligt. Og samtidigt får de  også en større almen dannelse og lærer at indgå i sociale fællesskaber,” siger han.

Gevinst for samfundet
Stine Buchmann Frederiksen underviser i bioteknologi og kemi og har været gymnasielærer i 14 år. Hun nikker. Hun mener, at der i de fleste klasser sidder en til to eller måske flere elever, som er fagligt meget svage.

“Nogle elever er fagligt svage, men vil gerne lære. Og så er der også enkelte, som ikke vil arbejde for det, og som kan være sværere at løfte. Den sidste gruppe, oplever jeg dog, at der er blevet færre af. Nogle elever løfter sig måske først i 2. eller 3. g, men i sidste ende oplever jeg, at vi er med til at forme alle, som går her, og i sidste ende bliver de også en gevinst for samfundet,” siger Stine Buchmann Frederiksen.

Kristina Schrøder mener, dog at nogle elever ikke burde gå på gymnasiet.

“Jeg synes, der er elever, som ikke er fagligt egnede til gymnasiet. Det er elever, som ikke har fået en boglig identitet med sig fra folkeskolen og ikke har lyst til eller synes, det er spændende at læse tekster og lektier i de forskellige fag,” siger Kristina Schrøder og beskriver en type elev, som godt kan lide rammerne og det sociale fællesskab, som gymnasiet tilbyder, men ifølge hende ikke er interesseret i det faglige.

“Dem er der nok en til to af i en klasse, og jeg mener, at det ville være bedre for dem at vælge at lave noget andet,” siger hun.

Hun peger også på, at det kan gå ud over trivslen for elever, som er fagligt udfordret fra start til slut i gymnasiet.

“Hvis du er for fagligt svag og der bliver for stor afstand op til dine klassekammerater, så går det også ud over trivslen for den enkelte,” siger hun.

Aleksander Haug bemærker, at man som lærer især i 1. g skal bruge meget tid på det pædagogiske arbejde .

“Jeg kan godt blive lidt overrasket over, at nogle elever ikke er klædt bedre på til at gå i gymnasiet, når de kommer fra folkeskolen. De skal lære at lave lektier og tage noter og andre ting, som er nødvendige for at gå i gymnasiet. Jeg synes dog også, at de fleste kommer efter det,” siger Aleksander Haug, som oplever, at mange, når de er færdige med 1. g, bliver mere studiemodne.

Han kan godt genkende, at nogle elever er umodne og fagligt udfordret, men han er ikke enig i, at de dermed er bedre egnet til at tage en erhvervsuddannelse.

“Det er unge mennesker på 15 – 16 år, som dårligt nok kan finde ud af at rydde op på deres værelser, og så skal de tage et valg om, hvilket erhverv de skal arbejde med, til de bliver pensioneret. Jeg kan godt forstå, at de vælger gymnasiet, som giver mange muligheder, og som udsætter valget for, hvad de vil lave,” siger Aleksander Haug.

Nørre Gymnasium har mange elever og rummer både elever med forældre uden anden skolegang end grundskolen og elever fra velstillede familier fra samfundets øverste lag plus alle dem i mellemgruppen. Her er elever fra almennyttige boliger i beton og fra murermestervillaer med prydhaver. En god afspejling af det danske samfund.

Alsidig elevgruppe
Stine Buchmann Frederiksen er imod at øge adgangskravet til gymnasiet, og hun synes ikke, der går for mange i gymnasiet.

“Jeg synes, det er sundt for eleverne, at de møder en bred vifte af unge i gymnasiet, og at gymnasiet ikke kun er for dem med høje karakterer fra grundskolen. Alle elever får noget med fagligt fra gymnasiet, nogle læser ikke alle lektier, og nogle ender med en eksamen med lave karakterer. Men jeg synes, det er marginalt, hvad der er af elever, som fagligt ikke hører til i gymnasiet. Og løsningen på det er ikke højere adgangskrav,” siger Stine Buchmann Frederiksen.

Ifølge hende er grundforløbet til gengæld et stort problem for de socialt og fagligt svage elever. Hendes kolleger er enige.

For det første er alle tre lærere enige om, at det sociale er meget vigtigt for at klare sig godt fagligt. Grundforløbet, hvor eleverne skal skifte klasse, når de har valgt studieretning, øger risikoen for, at elever ikke falder socialt til i gymnasiet eller bruger unødigt meget energi på det i det første halve år.

For det andet er det også uhensigtsmæssigt, at eleverne skal have nye lærere tre fire måneder efter, de er begyndt i gymnasiet.

“Lærerne lægger en stor pædagogisk indsats i begyndelsen af skoleåret, hvor gymnasiet er nyt for eleverne, og så skal man ikke være sammen med klassen mere efter tre måneder. Det er uhensigtsmæssigt,” siger Stine Buchmann Frederiksen.

Selvom Kristina Schrøder mener, at der ud fra en faglig betragtning er for mange elever i gymnasiet, så kan hun godt forstå, at eleverne vælger gymnasiet.

“Det sociale betyder meget for de unge. Hvis flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne, så er uddannelserne nødt til at kunne tilbyde mere socialt fællesskab,” siger Kristina Schrøder.