Tekst_
Morten Jest
Foto_
Morten Jest
Det begyndte så småt for nogle år siden med en henvendelse i ny og næ. I dag modtager Gymnasieskolen jævnligt besked fra medlemmer, der ikke ønsker at modtage bladet i papirform. Nogle forklarer, at de har vænnet sig til at læse digitalt, mens andre angiver klima- og miljøhensyn som direkte årsag. Måske endda i en forarget tone, der kan minde lidt om skældud.
Forskellen på at udkomme på papir eller ikke at gøre det er dog måske i virkeligheden ikke så stor, som de fleste umiddelbart forestiller sig. Dels er digital produktion langtfra CO2-neutral, dels er der i Norden og EU generelt stor fokus på bæredygtighed i skovbrug og træindustri. Konklusionen er indtil videre, at der findes argumenter både for og imod – men at målet må være at sikre grøn energi uanset produktionsmetode.
Krav til underleverandører
Der er formentlig stadig en stor skare blandt medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der vil erindre, at Gymnasieskolen for ikke så mange år siden udkom på tryk væsentlig oftere, end tilfældet er i dag. Under den nuværende redaktions ledelse er de trykte udgivelser således svundet fra 21 til 6 årlige udgaver i postkassen.
Gymnasieskolen er i den henseende ikke et unikt tilfælde. Der er næppe mange fagblade, der ikke har effektueret en frekvensnedgang i løbet af de senere år, ligesom mange kommercielle magasiner slet ikke eksisterer længere.
Årsagen skal nok oprindeligt først og fremmest findes i den teknologiske udvikling og den mediebrug, denne har medført hos læserne. Det har samtidig øget produktionsomkostningerne, særligt tryk og distribution, om end det stadig er det trykte blad, der trækker det store læs i Gymnasieskolens annonceomsætning på cirka to millioner kroner årligt.
Klimabelastning og bæredygtighed er dog i stigende grad blevet emner, som ikke er til at komme uden om. Derfor kigger vi hele tiden på, hvordan vi blandt andet ved at stille krav til underleverandører kan reducere udledninger og sikre både arbejdsforhold og en fysisk produktkvalitet, der lever op til alle miljømæssige krav. Ligesom GL centralt vil lave et klimaregnskab med henblik på at kunne sænke CO2-udledningen.
Ny skov
Det er klart, at man ved slet ikke at udgive noget, hverken på tryk eller digitalt, kunne opnå den største reduktion af klimabelastningen. Men ligesom vi heller ikke som mennesker holder op med at trække vejret, er det ikke en løsning, vi kan bruge i forhold til vores opdrag.
I den grafiske illustration nedenfor kan man se produktionskæden for nærværende udgivelse. For lægmand ser det mærkeligt ud, at træer fældes i Portugal, laves til papir i Sverige, fragtes til trykkeri og distributionscentral i Danmark, inden det til sidst sendes ud som blad med posten til medlemmerne.
Fordeler man samtransporten ud på de forskellige aktører – for eksempel Gymnasieskolen – er aftrykket dog ganske småt. Dernæst er skovbrug i EU og Norden i dag ‘en god forretning’ for skoven også gennem FSC- og PEFC-certificering, der dybest set betyder, at der tages hånd om skoven i alle dele af skovbruget og produktionskæderne.
Blandt andet plantes så meget nyt, hver gang noget fældes, at de europæiske skovarealer hvert år øges, og i dag er over 44 procent af Europas samlede areal ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (fao.org) dækket af skov. De seneste fem år er arealet i øvrigt vokset med, hvad der svarer nogenlunde til Danmarks størrelse.
Det er også værd at nævne, at brugte reklamer og andre tryksager ikke er affald, men derimod en vigtig ressource, der genanvendes op til syv gange til eksempelvis toiletpapir, køkkenruller, avispapir, æggebakker og emballage.
Danmark har en høj indsamlingsprocent af brugte tryksager – særligt reklamer –især de steder hvor kommunerne har prioriteret indsamlingssystemer, der gør det nemt for den enkelte borger at sortere rigtigt.
Svært at sammenligne
Der udledes cirka et kilo CO2 per kilo tryksag. Men i det tal indgår ikke den CO2-gevinst, der er ved at genanvende tryksagen. Når tryksager genanvendes, fortrænger de blandt andet fossile brændsler som kul og olie til de nye råvarer, der ellers skulle have været anvendt.
Alternativet til det trykte er nettet, der også udleder CO2. Brugen af computere og især servere udgør over to procent af verdens samlede CO2-udslip, ligesom der ofte er en række andre forhold knyttet til digitale kampagner for at opnå den samme effekt som ved brugen af de trykte produkter.
Desuden skal man huske, at anskaffelse af hardware og teknologi til digital distribution også koster på klimakontoen – og i øvrigt ofte har en kort levetid.
Carsten Bøg er direktør for ESG (Environmental, Social, Governance) og bæredygtig udvikling i Grakom – Kommunikationsindustrien, en organisation for virksomheder, der arbejder med kommunikationsløsninger. Han fortæller, at der endnu ikke findes veldokumenterede metoder til at vurdere, hvad digital læsning på nettet koster i CO2 i forhold til i en trykt udgave. Men det kommer efter alt at dømme meget snart.
”Problemet er, at hver gang man reducerer noget, bliver det erstattet med noget andet. At et parameter, som for eksempel et fagblad, fylder meget i et samlet klimaregnskab, er ikke nødvendigvis et væsentligt forhold i sig selv. Formodentlig tjener fagbladet et primært formål for jeres forening og vil, hvis det ikke udkommer, skulle erstattes af andre tiltag. Disse tiltag vil typisk være mere digitale og vil også efterlade sig aftryk. Helt præcis i hvor stort omfang vides ikke, men vi ved, at livscyklusforløbet for digital kommunikation også indeholder en række produkter og aktiviteter, der kan medføre ikke uvæsentlige klimapåvirkninger og særligt, hvis der skal opnås samme kommunikationseffekt som ved trykt kommunikation,” forklarer Carsten Bøg.
Grakom opfordrer alle til at lave et klimaregnskab, som er et godt redskab til at se, hvor man kan reducere sit CO2-forbrug.
”Vi bruger strøm, uanset hvordan vi kommunikerer. Så det gælder om at kigge på alt det, der kan reduceres.”
1. Fra træ i skoven til papirmasse
Produktionsrejsen begynder i skoven, hvor træet, der laves papir af, fældes og fragtes til papirfabrikken i Munkedal i Sverige. 80 procent af det træ, Gymnasieskolens papir laves af, kommer fra eukalyptustræer i Portugal. Det er en træsort, der vokser meget hurtigt, og hver gang et træ fældes, plantes der op til tre nye.
2. Papiret produceres
På fabrikken i Sverige tilsættes grene og rester fra træ til møbler og byggeri, ligesom genbrugt papir indgår i papirmassen. Papiret kan genbruges cirka 26 gange, hvilket hjælper yderligere på bæredygtigheden – af og til skal der dog tilføjes ny masse for at bibeholde kvalitet og styrke. Massen laves til forskellige papirtyper, der samles i store ruller.
3. Papiret køres til Danmark
Fra fabrikken køres papiret til trykkeriet. Gymnasieskolen trykkes på Stibo Complete i Horsens, der har stort nok kundegrundlag til, at en lastbil fyldes med papirruller i Sverige og kører direkte til Østjylland via færgen Gøteborg-Frederikshavn.
4. Bladet trykkes
Når Gymnasieskolens redaktion har godkendt layoutet, sendes en digital fil til trykkeriet, som gør trykpladerne klar. Siderne trykkes, samles og limes.
5. Distributionen gøres klar
Herefter køres bladene til Distribution Plus i Vadum nord for Aalborg. Hvis der skal kataloger eller separat annoncemateriale med i leveringen af Gymnasieskolen, samles det her. Tidligere blev det folieret i plastik, men fra nu af vil det kun være i papirindpakning (selvom plastik også genbruges og er billigere) – og det er naturligvis genbrugspapir.
6. Bladet leveres
Fidusen ved at bruge et distributionscenter er, at en lang række tryksager samles og sendes sammen til centrale postcentre i landets forskellige regioner. Det er både billigere og mere miljøvenligt at bruge denne metode. Fra postcentrene sendes bladet sammen med de andre tryksager enten direkte ud til læserne eller leveres først til et lokalt postkontor. Gymnasieskolen leveres af PostNord, der stort set kun benytter eldrevne køretøjer – cykler og biler – til leveringen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode