GL’s formand til kommende regering: Der er brug for investering og prioritering af de gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelser er en del af løsningen. Men det kræver en politisk prioritering. Det var et af budskaberne, da formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, bød de godt 250 tillidsrepræsentanter velkommen til det årlige repræsentantskabsmøde i København i dag.

Tomas Kepler indledte sin mundtlige beretning med at skitsere mangel som et nøgleord i tiden. Mangel på sikkerhed, tryghed, energi og politisk og økonomisk stabilitet. Men i modsætning til mange af samfundets mangelsituationer behøver man ikke at have mangel på viden og almen dannelse, påpegede GL’s formand.

“Viden og almendannelse er svaret på de mangelsituationer, vi står overfor. Viden og dannelse kommer af uddannelse, af faglighed, undervisning og forskning – af den gode, grundige, gennemtænkte og velforberedte undervisning, som er vores metier, og som udgør fundamentet i det danske uddannelsessystem.”

Men i den netop overståede valgkamp oplevede GL-formanden, at der var der flere, “der skulle overgå hinanden med stærkmands-agtige forslag om at ramme gymnasieuddannelserne; fra højere karaktermur til lukning af gymnasier”.

“Man glemmer bare, bevidst eller ubevidst – men formentlig bevidst, at gymnasieuddannelserne blandt andet er den væsentligste forudsætning for, at vi som samfund kan imødekomme den stigende mangel på veluddannet kernepersonale såsom lærere, pædagoger og sygeplejersker,” pointerede han.

Et tema i valgkampen har været, at flere og flere børn og unge mistrives. Det er forfærdeligt – både for de børn og unge, der ikke trives. For deres forældre. Og for de lærere, der føler sig afmægtige og kæmper en daglig kamp for at skabe trygge rammer om de unge, sagde Tomas Kepler.

Professor i ungdoms- og uddannelsesforskning Noemi Katznelson har blandt andet påpeget, at der skal trækkes tempo og præstation ud af ungdomslivet.

“Det er desværre ikke det, vi gør i gymnasieuddannelserne. Lærerne løber stærkere og stærkere og har mindre og mindre tid til at se og hjælpe den enkelte elev. Mindre tid til at prioritere dannelsen i uddannelsen. Faglighed, almendannelse og trivsel skal ikke bare være faste indslag i politiske skåltaler, det skal kunne prioriteres højere og være meget mere reelt afgørende for hverdagen i klasselokalerne, end det er tilfældet i dag. Jeg mener, at nøglen er, at lærerne skal kunne prioritere dannelsen i uddannelsen,” sagde Tomas Kepler.

“En dannelse og en faglighed, man har mulighed for at glemme sig selv lidt i, fordi man får lov at røre ved det eviggyldige.”

Tomas Kepler nævnte i den forbindelse tre oplagte krav til politikerne:

“Der er brug for at geninvestere i sektoren med det erklærede formål at forbedre lærer-elev ratioen, så der er mere tid til overhovedet at se den enkelte elev. Der er behov for at rydde ud i indholdstrængsel og detailstyring i uddannelsernes og fagenes bekendtgørelser, så der er bedre rum for dybdelæring og dannelse. Og der er brug for at afskaffe grundforløbet.”

Det reagerede tillidsrepræsentanterne på med klapsalver.

Brug for investering i gymnasierne
Der er ifølge GL’s formand flere områder i sektoren, der kræver politisk prioritering. Der er brug for en gennemgribende og langtidsholdbar økonomisk reform af VUC, der er en stærkt nødlidende sektor, sagde Tomas Kepler.

Også resten af de gymnasiale uddannelser har ifølge ham brug for politikernes økonomiske håndsrækning blandt andet fordi tilskuddet fra finansloven 2021 kun er for en fireårig periode.

“Det er altafgørende vigtigt at få permanentgjort de 220 millioner, det drejer sig om, så der også er et minimum af ressourcer til at drive gymnasiale uddannelser for i fremtiden. Og så mangler der stadig godt og vel trekvart milliard fra de 4 års nedskæringer fra 2015-19,” fastslog han.

Apropos skolernes økonomi mindede GL’s formand om behovet for en længe ventet taxameterreform.

“Lav en finansieret taxameterreform, hvor undervisningstaxameteret indhegnes, og midlerne i langt højere grad udmøntes som klasse- eller holdtaxameter,” sagde han.

Og når forliget om gymnasiereformen skal åbnes i forbindelse med at ændre grundforløbet, så er det ifølge GL-formanden oplagt at justere på andre elementer blandt andet hf, hvor det første, fælles år betyder, at der mangler kontinuitet og fordybelse for eleverne på grund af klasseskift midt i uddannelsen, og mange hf-lærere får en meget skæv arbejdsbelastning.

GL foreslår desuden, at man etablerer en eller flere nye studieretninger med stærke sprogprofiler.

Fortsat fokus på OK 21
Implementeringen af OK 21 har været en højt prioriteret indsats i GL, og det vil det fortsat være, sagde Tomas Kepler.

GL har gennemført en undersøgelse af implementeringen. For nogle har OK 21 været anledningen til en styrket dialog både med lærerne og med ledelsen om lærernes arbejdstid og arbejdsforhold. For andre har det endnu ikke ført til den store udvikling, fortalte Tomas Kepler. De fleste lærere har oplevet, at der er sket forandringer i tilrettelæggelsen af deres arbejdstid. Særligt er der kommet mere åbenhed i planlægningen.
75 procent af lærerne i undersøgelsen oplyser, at der er kommet timetal på deres arbejdsopgaver. Og fire ud af fem lærere har talt med ledelsen om sammenhæng mellem opgaver og tid.

“Vi hører fra jer, at OK 21 har været en vigtig faktor i den udvikling. Vi har således taget et første skridt med implementeringen af OK 21. Men vi er ikke i mål – og nu er det vigtigt at holde fast og holde fremdrift! Der er potentialer i de nye regler, som vi endnu ikke har realiseret. OK 21 skal ikke udvandes,” sagde Tomas Kepler og tilføjede:

“Der er kun to modeller for håndtering af arbejdstid: Tidsregistrering eller lokal aftale. Vi skal ikke acceptere, hvis det grundvilkår i overenskomsten ikke anerkendes og efterleves. Det skal vi stå på mål for – og det skal ledelserne. Det samme gælder det kollektive spor i OK 21; nogle steder er det åbenbart umådeligt svært at forstå og indfri intentionen med bestemmelsen om, at tillidsrepræsentanten og ledelsen ved årets afslutning skal drøfte sammenhængen mellem planlægningstallene og lærernes tidsregistrering.”