Politikere vil ikke tvinge unge fra gymnasier til erhvervsuddannel­ser 

Danmark har brug for faglært arbejdskraft. Men løsningen er ikke at begrænse optaget på landets gymnasier for på den måde at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det mener et flertal af partier på Christiansborg.

I sidste uge foreslog fagforbundet Dansk Metal, at politikerne begrænser optaget på gymnasierne for at få flere unge ledt over på uddannelser som mekaniker, klejnsmed og industritekniker.

En analyse fra den uafhængige statslige institution Dream viser, at antallet af ufaglærte fra 2021 til 2023 vil falde med cirka 88.000 personer.

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er positive over for at begrænse optaget på landets gymnasier for til gengæld at få flere faglærte i fremtiden.

“Man kan for eksempel lave en optagelsesprøve. Man kan hæve karakterkravene til gymnasiet, og så skal man gøre noget for at gøre erhvervsskolerne mere attraktive. For eksempel ved at investere nogle flere penge i dem,” sagde Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til DR Nyheder.

Hos Nye Borgerlige vil man hæve karakterkravet til gymnasiet til 7, genindføre den traditionelle mesterlæreordning og styrke vejledningen i folkeskolen mod erhvervsuddannelserne.

Uddannelser skal gøres attraktive
Men de to partier står ret alene med ønsket om at lukke døren til gymnasiet for flere unge. Hverken Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale, Venstre og De Konservative vil begrænse adgangen til de gymnasiale uddannelser yderligere. De er enige om, at manglen på faglært arbejdskraft er en stor udfordring, men at en begrænsning på gymnasierne ikke er vejen frem.

“Ført og fremmest vil vi gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så flere unge vælger dem, og vi ønsker også, at der bliver mere fokus på de praktiske fag i folkeskolen,” siger Jens Joel, der er Socialdemokratiets undervisningsordfører.

Han understreger, at Danmark også allerede nu mangler sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere. Det er uddannelser, der kræver en gymnasial uddannelse, og også derfor vil partiet ikke gribe til dimensionering på gymnasierne.

Resten af rød blok er også imod.

“Det er forkert at blokere gymnasievejen for unge for at presse dem over på en erhvervsuddannelse. Det skal ikke være en straf at tage en erhvervsuddannelse. Det er meget naivt at tro, at det får flere til at gå den vej,” siger Jakob Sølvhøj, der er undervisningsordfører for Enhedslisten.

Skal det lykkes at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, skal kvaliteten af uddannelserne øges markant, mener han.

“Vi har set et lærlingeoprør, fordi man på mange erhvervsuddannelser står med forældet udstyr og værktøj. Det har jo intet med moderne, attraktive uddannelser at gøre. Desuden er frafaldet stort, fordi der ikke er den nødvendige støtte og vejledning til den enkelte elev, og så er der hele problematikken med manglen på praktikpladser,” siger Jakob Sølvhøj.

SF vil heller ikke lave yderligere begrænsninger på antallet af unge i gymnasiet. Men partiet ønsker at styrke vejledningen i folkeskolen, så flest mulige ender på den rette uddannelsehylde.

“Der går ikke for mange i gymnasiet, men der er for mange, som ikke trives og slår sig på de faglige udfordringer, og som måske dropper ud. Man kunne ønske, at flere af dem måske var blevet vejledt mod en erhvervsuddannelse fra begyndelsen,” siger Astrid Carøe, der er SF’s ungdomsuddannelsesordfører.

Gammelt problem
At Danmark mangler faglært arbejdskraft er ikke noget nyt problem. Politikere, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter har i årtier forsøgt at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Men uden resultat. I dag tager kun 20 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. Det er en halvering på tre årtier. Samtidig er det omkring 70 procent, der begynder i gymnasiet – størstedelen på stx.

Anni Matthiesen, der sidder i Børne- og Undervisningsudvalget for Venstre, mener også, at vejen til mere faglært arbejdskraft først og fremmest er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

“Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at ‘mase’ unge ind på en uddannelse, de inderst inde ikke ønsker sig. En erhvervsuddannelse skal ikke være det, man bliver nødt til at tage, fordi man ikke kan komme ind andre steder,” siger Anni Matthiesen.

Hun mener, at lærere og vejledere i grundskolen skal gøre meget mere for at få elever til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne.

De konservatives ungdomsuddannelsesordfører, Gitte Willumsen, peger på, at der er en ‘restgruppe’, der i dag slet ikke får en ungdomsuddannelse.

“Der er et uforløst potentiale dér, man kunne starte med at se på,” siger hun.

En ud af fem danskere på 25 år har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse, viser tal. Nogle er aldrig kommet i gang, andre er begyndt på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, men er droppet ud.

Selvom erhvervslivet og en lang række organisationer har råbt på handling i flere år, har tallet stort set ikke flyttet sig.

Rekruttering via stx
Flere partier er begyndt at tvivle på, om man kan få markant flere unge til at begynde på en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen, hvor de kun er 15-16 år. De mener, det måske er mere realistisk, at flere først tager en studentereksamen og derefter en erhvervsuddannelse.

“Det er svært i en ung alder at vælge en erhvervsuddannelse, hvor man så er på vej ud på arbejdsmarkedet. Vi så gerne flere tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men det er bedre, at unge vælger en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, frem for at de slet ikke vælger uddannelsen,” siger Gitte Willumsen fra De Konservative.

Ifølge Danske Gymnasier tager omkring fem procent af en årgang stx-studenter i dag en erhvervsuddannelse bagefter.

“Det er godt, at reglerne er blevet ændret, så eleverne på gymnasierne nu også må få vejledning om erhvervsuddannelserne,” siger Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Inden 1. januar 2021, hvor de nye regler trådte i kraft, måtte Studievalg Danmark kun vejlede gymnasieelever og færdige studenter om videregående uddannelser.

Det er en klar styrke, hvis flere tager en gymnasial uddannelse og bliver håndværker bagefter, mener Enhedslistens Jakob Sølvhøj.

“Jeg tror, vi kommer til at erkende, at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne et langt stykke ad vejen skal komme fra gymnasierne. For mange unge er der altså et behov for først at få den almene uddannelse og dannelse, som gymnasiet giver. Bedre uddannede unge kan aldrig blive et samfundsproblem, tværtimod,” siger han.

Hos Venstre ser Anni Matthiesen hellere, at flere tager en eux, hvor man får de to uddannelser i ét hug.

“Vi skal tale meget mere om, hvilken fantastisk uddannelse eux er,” siger hun.

Danske Gymnasier har tidligere på året foreslået et forsøg med nye praksisrettede studieretninger på stx for netop at inspirere elever til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller en praksisrettet videregående uddannelse, når studenterhuen er kommet på.

Læs: Forslag om nye studieretninger deler lærere og rektorer

Dansk Industri, Dansk Metal samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne stod også bag forslaget.

I den aktuelle valgkamp er Danmarksdemokraterne og formand Inger Støjberg kommet med et lignende forslag.