Læreplan for matematik B skal laves om: Ekspertgruppe foreslår en række ændringer for matematik

Ikke færre end 61 forslag, som skal styrke matematikfaget fra 1. klasse i grundskolen til 3. g i gymnasiet. Det er resultatet af det arbejde, ekspertgruppen for matematik har leveret til børne- og undervisningsministeren, som satte arbejdet i gang sidste år.

Den meget omdiskuterede læreplan for matematik B på stx og hf skal revideres, og der skal laves en selvstændig læreplan for valgfaget matematik A for hhx, htx og stx.

Derudover foreslår gruppen, at der oprettes flere studieretninger, hvor elever kan nøjes med matematik C. Det forslag skal også ses som en konstatering af, at der er en gruppe elever i gymnasiet, som fagligt set har meget svært ved matematik, og for hvem matematik B er en for stor mundfuld.

Det digitale i form af de såkaldte CAS-værktøjer skal fylde mindre i den skriftlige eksamen i gymnasiet, lyder et andet forslag fra ekspertgruppen.

Forslagene skal ses i sammenhæng med hinanden, og en indsats i grundskolen vil på sigt forhåbentlig også betyde, at fremtidens gymnasieelever har bedre forudsætninger for at følge med i matematik, mener ekspertgruppen.

I denne artikel gennemgås de væsentligste forslag fra ekspertgruppen et ad gangen. Gymnasieskolen.dk har interviewet formanden for ekspertgruppen Charlotte Krog Skott, docent ved Professionshøjskolen Absalon samt de to formænd for de faglige foreninger for matematik i gymnasiet: Mikkel Rønne, formand for Matematiklærerforeningen for stx og hf og lærer ved Gefion Gymnasium, og Anne Øhrstrøm, formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og lærer ved Niels Brock.

Revision af læreplanen for matematik B
Gruppen foreslår blandt andet en justering af kernestofemnerne i matematik B, så der skabes mere plads til fordybelse (nederst i artiklen er et link til ekspertgruppens forslag).

“Der er store udfordringer med matematik B. Der er stoftrængsel i læreplanen, og det betyder, at eleverne skal lære for mange emner på for kort tid. I hverdagen betyder det, at det er svært at nå at repetere emner, og der er stor risiko for, at mange elever ikke når at lære tingene godt nok, og at læringen simpelthen ikke sidder godt nok fast,” siger Mikkel Rønne.

Mikkel Rønne afviser, at en ny læreplan for matematik B vil sænke niveauet – tværtimod.

“Niveauet i et fag er flerdimensionelt. Vi ønsker større dybde, og at eleverne lærer de enkelte emner på et højere niveau. Vi mener også, at det vil styrke motivationen for faget hos eleverne, som i dag er et af de store problemer,” siger Mikkel Rønne.

Formand for ekspertgruppen Charlotte Krog Skott arbejder med at uddanne fremtidens matematiklærere til grundskolen på Professionshøjskolen Absalon. Her er det et krav, at eleverne har matematik på B-niveau.

“Vi vil hellere have studerende, som har en dybere forståelse af matematik, frem for at de har fået gennemgået flere emner overfladisk. For os er det vigtigt, at de studerende forstår centrale matematiske begreber og metoder og kan ræsonnere matematisk og tænke selvstændigt. En revision af læreplanen for matematik B er tænkt som en styrkelse af det faglige niveau,” siger Charlotte Krog Skott.

Gruppen kommer ikke med forslag til, hvilke emner som skal tages ud af læreplanen, men foreslår blandt andet at inddrage relevante videregående uddannelser i det arbejde.

En selvstændig læreplan for matematik A som valgfag
Når elever med matematik B vælger at fortsætte med matematik A som valgfag i 3. g, oplever både lærere og elever ofte udfordringer med at nå de faglige mål, slår ekspertgruppen fast.

I studieretninger med matematik A er det nemmere at planlægge faget og skabe en jævn progression i faget i forhold til fagene i studieretningen fra 1. g til studentereksamen.

Et nyt etårigt A-niveau skal skabe en større sammenhæng mellem matematik B og valgfaget på A-niveau. Gruppen afviser dog, at den nye læreplan for matematik A skal være en genvej til faget.

Samtidig peger ekspertgruppen på, at læreplanen for treårigt A-niveau i højere grad kan målrettes mod tværfaglige projekter i studieretningen, da den ikke længere skal tage højde for elever, der løfter fra B til A.

“Gabet mellem B- og A-niveau er vokset, og det handler ikke kun om stoffet, men også om måden man arbejder med stoffet på. Mange elever har svært ved at afkode matematikken på A-niveau, hvor den skriftlige matematik fylder mere,” siger Anne Øhrstrøm fra Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening.

I den sammenhæng foreslår ekspertgruppen også, at der indføres en skriftlige eksamen for matematik B på hhx, hvilket der ikke er i dag.

Mikkel Rønne mener, at en ny særskilt læreplan for etårig matematik A er en naturlig følge af, at matematik B skal have en lidt anderledes profil end det treårige A-niveau.

”Ideen er, at man kan designe en læreplan på det nye etårige A-niveau, som kommer mere i forlængelse af undervisningen på B-niveau. For eksempel kan det være, at man med en revision af læreplanen for B-niveau lægger lidt mere vægt på modellering, og at man så i en naturlig forlængelse også fortsætter med det på A-niveau,” siger Mikkel Rønne, som understreger, at det er et tænkt eksempel, men at princippet er, at eleverne skal opleve en større sammenhæng mellem B-niveau og det nye etårige A-niveau.

Ekspertgruppen gør det dog klart, at der ikke er tale om A-niveau ‘light’. Gruppen peger på, at læreplanerne for matematik A i forvejen er forskellige for htx, hhx og stx, selv om niveauet er det samme. Derfor mener gruppen også, at der kan laves to forskellige læreplaner på A-niveau, som på hver sin måde løfter eleverne lige højt.

“Et etårigt matematik A skal give eleverne lige så dybdegående matematiske kompetencer som det treårige matematik A. Vi foreslår også, at aftagerinstitutionerne skal involveres i arbejdet med at udvikle nye læreplaner, og at planerne justeres efter en periode ud fra en evaluering af studenternes matematikkompetencer på de videregående uddannelser,” siger Charlotte Krog Skott.

 Flere muligheder for at vælge studieretning med matematik C
Ekspertgruppen anbefaler, at der i en overgangsperiode skal være flere muligheder for at vælge studieretninger med matematik C.

“Der er måske omkring 10 procent af eleverne, som er virkelig svære at løfte fagligt i matematik, og der er ikke tid til at give dem ekstra opmærksomhed. Det betyder også, at den faglige spredning i klasserne bliver endnu større, hvilket er dårligt for alle,” siger Anne Øhrstrøm.

Ekspertgruppen erkender også, at forslaget går imod det politiske ønske om, at flere elever skal have matematik B. Forslaget er dog også midlertidigt, da ekspertgruppen samtidig kommer med en række forslag, som skal styrke matematikfagligheden i grundskolen. Indtil det sker, mener gruppen dog, at det er tvivlsomt, at det har den store værdi at “tvinge” de 10 procent fagligt svageste elever gennem matematik B.

“Vi oplever, at nogle elever har sindssygt svært ved matematik, og at de er totalt umotiverede for faget. Vi mener derfor, det vil være en bedre løsning for alle, at de elever så har matematik på C-niveau og trods alt får nogle kompetencer og gode oplevelser med matematik, i stedet for at de dumper matematik på B-niveau,” siger Mikkel Rønne.

Ekspertgruppen har ikke specifikt anbefalet, hvilke studieretninger der skal have matematik C som udgangspunkt, men giver et par eksempler såsom de sproglige studieretninger på stx.

Mindre brug af CAS-værktøjer i de skriftlige prøver
CAS-værktøjer skal udgå eller kraftigt reduceres i de skriftlige prøver på B- og A-niveau, og dermed kommer CAS-værktøjerne til at have en anden rolle i undervisningen.

“Personligt mener jeg, det er bedste forslag, vi kommer med. Det digitale er kommet til at fylde for meget i matematikundervisningen. Matematikken er blevet for mekanisk, og nogle elever taster og trykker på knapper uden helt at vide, hvorfor de gør det. Nogle elever mangler en forståelse for matematikken og har problemer med brøker, procentregning og funktioner, men ved hvordan de skal bruge CAS-værktøj. Vi har outsourcet den selvstændige tankegang,” siger Anne Øhrstrøm.

Ekspertgruppen mener stadig, at CAS-værktøjer skal bruges, men de skal være koncentreret om undersøgende opgaver inden for en begrænset emnekreds, der er egnet hertil. For eksempel statistik og grafisk undersøgelse af funktioner.

“Brugen af det digitale i matematik har taget overhånd. Vi hører også fra aftagerinstitutionerne, at eksempelvis studenternes algebraiske evner ikke er gode nok,” siger Mikkel Rønne.

Styrket indsats i grundskolen
Problemer med manglende motivation, stor faglig spredning, forståelsesproblemer med tal og algebra og andre udfordringer kan ikke isoleres til gymnasiet. Mange af problemerne opstår allerede i grundskolen, mener ekspertgruppen. Derfor håber gruppen, at forslagene ses i en sammenhæng, og at der laves en bred national indsats for matematik.

Ekspertgruppen foreslår blandt andet en tal- og algebraindsats over de næste otte til ti år. Andre forslag, som kun er målrettet grundskolen, er matematikvejledere på alle grundskoler, en obligatorisk mundtlig prøve i matematik i grundskolen og en styrkelse af grundskolelæreruddannelsen.

“Mange elever har ikke de tilstrækkelige matematikkompetencer, når de begynder i gymnasiet. Vi har mange forslag, som kan styrke indsatsen i grundskolen. Men det er et langt sejt træk,” siger Charlotte Krog Skott.

Bedre tid og flere ressourcer
Ifølge kommissoriet for arbejdet skulle ekspertgruppen komme med løsningsforslag, som er udgiftsneutrale. Eller sagt på en anden måde – ekspertgruppen skal ikke forvente, at finansministeren står klar med en pose penge til en styrket indsats for matematik.

Ekspertgruppen skriver dog i forordet: “Det er ekspertgruppens vurdering, at en række år med blandt andet omprioriteringsbidrag og omlægning af folkeskolelærernes arbejdstid i forbindelse med folkeskolereformen i 2014 har bidraget til, at matematiklærere på alle niveauer har mindre tid til at forberede undervisningen. Planlægning af en undersøgende, eksperimenterende, praktisk orienteret og differentieret undervisning kræver tid.”

Ekspertgruppen argumenterer derfor også med, at flere ressourcer til blandt andet forberedelse af undervisningen – “med stor sandsynlighed kan bidrage til at skabe langt mere motiverende læringssituationer og herigennem styrke elevers læring af matematik betydeligt,” som det står formuleret.

“Jeg synes, vi kommer med mange gode forslag, men det er også relevant at forholde sig til, at vi i hverdagen står og underviser 30 – 32 elever i en klasse, og det er svært at have tid til at stoppe op og forklare de fagligt svageste elever en ting en ekstra gang, at give ordentligt feedback og forberede differentieret undervisning. Det er synd, for der er mange elever, som er usikre på matematik og har brug for lidt ekstra støtte fra læreren,” siger Mikkel Rønne.

Ministeren vil løse problemer
Da ekspertgruppens anbefalinger blev offentliggjort i sidste uge af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), udtalte hun på ministeriets hjemmeside:

”Erfaringerne fra prøver og eksaminer, tilbagemeldinger fra lærerne og en række undersøgelser viser, at der er udfordringer i matematikfaget. De problemer er det vigtigt, at vi får løst. Derfor glæder jeg mig over ekspertgruppens bud på, hvordan vi kan styrke elevernes matematiske kompetencer og motivation for faget. Jeg vil nu invitere alle parter omkring grundskolen og ungdomsuddannelserne til en drøftelse af, hvordan vi kan arbejde videre med anbefalingerne”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Matematiklærerforeningen for stx og hf har netop sendt et brev til børne- og undervisningsministeren og Børne- og Undervisningsudvalget, hvori de udtrykker deres bekymring for, at det forventet forestående valg vil udskyde processen med at udvikle matematikfaget i gymnasiet endnu mere.

Læs ekspertgruppens rapport