Kvinfo: Blå bøger peger på en kultur med kønsstereotyper og sexisme

”Homosvin”, ”Horeunge”, ”Møgluder” og ”Dildo-tøs”. Blot fire ud af mere end 70 ord, som Kvinfo har fundet i en analyse af blå bøger på landets gymnasier. En analyse, der indgår i deres netop udgivne undersøgelse Køn og kultur, sexisme og seksuel chikane i gymnasiet.

Med baggrund i undersøgelsen mener Kvinfo, at der er brug for at arbejde med kultur og forestilling om køn blandt landets omkring 150.000 gymnasieelever.

Kvinfos rapport

• Rapporten bygger på analyse af syv blå bøger med 1.565 elevprofiler fordelt på 61 stx-klasser og to hf-klasser på syv gymnasier med geografisk spredning. De syv bøger kommer fra årgange, som blev studenter mellem 2014 og 2020.
• Derudover har Kvinfo lavet interview med seks rektorer og uddannelsesledere fra seks gymnasier forskellige steder i landet. 12 gymnasier blev inviteret til at deltage – seks takkede ja. De deltagende gymnasier dækker både stx, hhx og htx.
• Yderligere bygger rapporten på DGS – Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings undersøgelse af seksuelle krænkelser i gymnasiet fra 2020 samt Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmålinger i gymnasierne fra 2021.
• Kvinfo understreger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men indikerer udfordringer og ideer til videre undersøgelser.
• Se rapporten her

 

For ifølge Kvinfo peger undersøgelsen på en kultur med kønsstereotyper og sexisme samt mangelfuld lovgivning og manglende procedurer til håndtering af seksuel chikane.

”Eleverne bruger stereotyper og sexisme i beskrivelserne af deres klassekammerater i de blå bøger, og der laves sjov med overgreb. Samtidig er rammerne for at forhindre sexisme, forskelsbehandling og overgreb utilstrækkelige. Derudover mangler vi viden om omfanget af seksuel chikane og sexisme på gymnasierne,” siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo – Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Drenge og piger beskrives forskelligt
I analysen af de 1.565 elevprofiler fra syv forskellige blå bøger beskrives drenge og piger forskelligt og kønsstereotypt. Ambitiøse piger beskrives som ”bossy” og ”for meget”, mens det konstateres, at drenge med samme karaktertræk er ”fødte ledere”. Beskrivelserne giver udtryk for, at kun et vist niveau af seksuel aktivitet er acceptabelt for piger, mens det for drenge beskrives som underligt eller problematisk, hvis de ikke er meget seksuelt aktive.

Derudover bruges en masse kønsstereotype, sexistiske og krænkende ord. Pigers udseende beskrives ofte på seksualiserede måder, hvorimod drenges udseende kun beskrives, hvis de bryder mod den gængse norm. Og selvom forventningerne til begge køn er modsatrettede, så forventes piger at have styr på tilværelsen og skolen, men pigers høje engagement og indsats i skolen beskrives ofte som noget problematisk. Omvendt forventes drenge at få en karriere, men samtidig ikke gøre en indsats i skolen.

”Vi ved godt, at blå bøger er en kras genre fuld af satire og efter al sandsynlighed også overdrivelser, men de tendenser, vi finder i de blå bøger, er bekræftet i andre undersøgelser af køn og kultur, sexisme og seksuel chikane,” siger Henriette Laursen.

Hun mener, at de blå bøger er værdifuld viden, fordi det er elevernes egne tekster.

”Via de blå bøger kaster vi et stjålent blik på kulturen og forestillingerne om køn blandt eleverne, og netop kulturen i forhold til kønsspørgsmål er afgørende for omfanget af sexisme og seksuel chikane,” pointerer Henriette Laursen.

Hun mener, det vil være oplagt for gymnasierne at bruge de blå bøger til arbejdet med at sætte fokus på køn, sexisme og seksuel chikane. Om de ligesom puttemiddage skal afskaffes, har Henriette Laursen ingen holdning til. Det er op til gymnasierne.

”Med vores undersøgelse ønsker vi at skabe dialog og sætte fokus på, at meget faste forestillinger om køn bliver reproduceret blandt andet i blå bøger, og måske er det med til at lægge bunden for vores meget kønnede arbejdsmarked og et samfund, hvor især piger og kvinder udsættes for sexisme og seksuel chikane,” siger hun.

DGS: Fuldstændig uacceptabelt
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kalder forkvinde Madeleine Steenberg Williams det ”fuldstændig uacceptabelt”, at ord som ”luder”, ”faggot” og ”homosvin” optræder i blå bøger.

”Blå bøger er noget helt specielt for gymnasieelever, for det er her, man kan læse alle de sjove historier, se alle dem, man gik på årgang med – huske sin gymnasietid. Men selvfølgelig skal blå bøger ikke indeholde krænkende ord eller på anden måde indeholde sexisme eller seksuelle krænkelser,” siger hun.

Hvor mange gymnasier har forbudt puttemiddage på baggrund af sexisme og seksuelle krænkelser, mener Madeleine Steenberg Williams bestemt ikke, at blå bøger skal afskaffes.

”Nej, blå bøger skal ikke afskaffes, men ordvalget og indholdet af de blå bøger er klart noget, vi skal sætte mere fokus på. For selvfølgelig skal teksterne i blå bøger ikke være krænkende, så der skal sættes nogle klare rammer for, hvad der er acceptabelt at skrive.”

Madeleine Steenberg Williams fortæller, at nogle 3.g-klasser har en struktur, hvor måske to elever fra en klasse har ansvaret for at skrive klassens blå bog – eller har det overordnede ansvar for teksterne.

”Med en struktur, hvor to fra klassen har ansvar for det skrevne, plejer det at gå fint, men nogle steder har alle elever adgang til alle profiler, og her kan det gå galt. Så der skal være en struktur med nogle klare rammer. Det kan også være nogle elever fra årgangen, der har det overordnede ansvar for teksterne – måske i samarbejde med nogle lærere,” mener Madeleine Steenberg Williams.

Enig i anbefalinger
Selve konklusionerne i Kvinfos rapport om, at der finder sexisme og seksuel chikane sted på de danske gymnasier, er ikke overraskende for DGS. Blandt andet fordi DGS’s egen undersøgelse fra 2021 om seksuelle krænkelser netop viste, at hver fjerde kvindelige elev havde været udsat for krænkende kommentarer, og hver femte havde oplevet uønsket berøring på gymnasiet.

Læs: Hver femte elev har oplevet uønsket berøring

”Rapportens konklusioner er skræmmende, men ikke overraskende, og sexisme og seksuel chikane skal stoppes på de danske gymnasier, for man kan ikke lære og udvikle sig, hvis man ikke føler sig tilpas,” siger Madeleine Steenberg Williams.

Derfor bakker DGS også op Kvinfos anbefalinger om blandt andet en større undersøgelse af omfang og karakter af seksuel chikane på gymnasierne, at det gøres lovpligtigt for gymnasier at arbejde med seksuel chikane, og at der indføres obligatorisk og timesat seksualundervisning på gymnasierne. Netop det sidste er en af DGS’ mærkesager.

Læs: Gymnasieeleverne vil have seksualundervisning på skemaet

Stor forskel på puttemiddage og blå bøger
Hos Danske Gymnasier mener formand Henrik Nevers, at rapporten fra Kvinfo lider under ikke at være repræsentativ.

”Interview med seks rektorer/uddannelsesledere og læsning af syv blå bøger er ikke repræsentativt, men Kvinfos analyse af de blå bøger giver et autentisk kig ind i ungdomskulturen, fordi det er elevernes egne ord, og det må eleverne tage ansvar for,” siger Henrik Nevers.

I hans optik er der meget stor forskel på puttemiddage, lige når gymnasieeleverne starter på et gymnasium, og så blå bøger, som 3.g-elever over 18 år selv står for.

”Blå bøger er noget, eleverne selv initierer og står for, og jeg mener ikke, at indholdet af blå bøger er skolernes ansvar. Det ligger på elevernes banehalvdel,” pointerer han.

Han er helt enig med Henriette Laursen om, at sexisme og seksuelle krænkelser er et kompliceret område for gymnasierne, og at der mangler mere viden om omfanget. Han bakker også op om anbefalingen om, at alle gymnasier får udarbejdet en politik og procedurer for, hvordan gymnasiet håndterer sager om seksuel chikane.

”Det har vi gjort på min egen skole i Roskilde, og det er bestemt fornuftigt at gøre.”

Danske Gymnasier bakker også op om obligatorisk seksualundervisning. Til gengæld efterlyser foreningen ikke mere lovgivning på området.

”Lige nu sker der rigtig meget rundt omkring på skolerne på det her område, men det, vi akut står og mangler, er retningslinjer og vejledninger fra ministeriet i forhold til hele det juridiske aspekt af sager om seksuelle krænkelser. For eksempel i forhold til, hvornår man som skole har pligt til at politianmelde og i hvilke tilfælde,” slutter Henrik Nevers.