Her har de arbejdet intensivt med OK 21-samtalerne: Vi skal lige finde formen

Stemningen var faktisk lidt dårlig til at begynde med, da Gymnasieskolens udsendte kort før sommerferien mødte op på Risskov Gymnasium. Der var dog ikke tale om en spontan indskydelse, men et planlagt møde. Problemet var nærmere, at journalisten i misforstået hensyntagen til lærerne havde lagt op til at interviewe lærerne først og derefter rektor.

Fordi skolens arbejde med OK 21 har handlet meget om samarbejde og at tale sammen, virker det underligt at blive interviewet hver for sig, forklarer tillidsrepræsentant Christian Jensen Mortensen og rektor Gitte Horsbøl i munden på hinanden. Så møderne slås hurtigt sammen, og rektor, tillidsrepræsentant (TR), TR-suppleant Dorthe Stamer Ørsted og lærer Marianne Yates samles alle omkring rektors bord. Det seneste år har de på skolen arbejdet intensivt med samtalerne, der er et nyt krav i den seneste overenskomstaftale.

Samtaler skal ikke være tidstjek
Først blev samtalerne drøftet på skolens GL-møder, sidenhen blev en arbejdsgruppe – bestående af lærere, tillidsrepræsentanter og den pædagogiske ledelse – nedsat.

“Jeg havde en lille bekymring i forhold til at bruge mange ressourcer på noget, som måske blev opfattet som spild af tid. Men jeg var meget fokuseret på at bakke op om samtalerne, og vi var heldigvis meget enige om, at samtalerne skulle være til gavn for lærerne og dermed skolen. Der skulle et skoleperspektiv på samtalerne,” fortæller Gitte Horsbøl.

Christian Jensen Mortensen nikker og supplerer:

“Det var meget vigtigt for os alle, at der ikke kun var fokus på tid til samtalerne. Her på skolen har vi planlægningstal for opgaverne, men derfor kan opgaverne godt være forskellige – også for den enkelte lærer. Det var derfor helt vildt vigtigt, at samtalerne skulle handle om den kvalitative del af arbejdet og ikke bare være et tidstjek.”

Han vender sig mod rektor og tilføjer:

“I modsætning til dig var jeg ikke bekymret, for jeg tror fuldt og fast på, at det aldrig kan blive en dårlig ting, at ledelsen sætter sig ned med medarbejderne og får en snak om arbejdet.”

“Ja, det var du meget insisterende på, og det har du da også fuldstændig ret i. Men jeg var lidt bekymret for, at samtalerne ville blive lidt på skrømt,” svarer hun.

Fokus på det hele arbejdsliv
Arbejdsgruppen har derfor brugt en del tid på at tale formålet med samtalerne igennem og lave beskrivelse af, hvad de skal indeholde. De blev enige om, at lærerne får fire samtaler om året – én om efteråret og tre om foråret – med deres nærmeste leder. Emnerne til de fire møder er foreløbigt planlagt til at være lærerens opgaveportefølje, grundforløbet, eksamensperioden og kompetenceudvikling. Ved skoleårets sidste samtale skal lærer og leder kigge tilbage på, hvordan året er gået. Inden hvert møde modtager lærerne en dagsorden. På mange måder ligger samtalerne i helt faste rammer, men så alligevel ikke helt, bemærker rektor:

“Vi har en ramme, men efter at have gennemført samtaler ad tre omgange kan jeg sige, at samtalerne går vidt forskellige steder hen – og heldigvis for det!”

Nogle lærere vil helst tale om arbejdet med en enkelt klasse eller få elever, andre vil tale om tidspres, kurser eller eksamen, fortæller Gitte Horsbøl. Hun forbereder sig altid til samtalerne ved at kigge på lærerens opgaveportefølje og tidsregistrering for at se, om der er noget, de bør være opmærksomme på.

“Men jeg bestræber mig altid på ikke at have fast fokus på tidsregistreringen. Jeg skal ikke indlede med at sige: “Nå, men jeg kan se, at du har brugt meget eller lidt tid på det og det”, understreger hun og uddyber:

“Fokus er på det hele arbejdsliv. Hvordan trives læreren, og hvordan kan læreren komme til at trives bedre. Jo mere lærerne trives, jo bedre lærere bliver de for skolen.”

Rektor indskyder, at det jo ikke er noget nyt for hende at tale meget med lærerne, men at samtalernes systematik sikrer at afdække hendes blinde vinkler.

Tillidsrepræsentantsuppleanten tilføjer:

“Samtalerne kan måske sikre, at vi fanger noget, som ligger lidt mere skjult. Generelt er der jo en del gymnasielærere, der bliver ramt af stress, og nogle stressramte kan måske gå under radaren ved de daglige samtaler,” siger Dorthe Stamer Ørsted.

I begyndelsen var stemningen blandt lærerne blandet i forhold til samtalerne.

“Der var nogle, der ikke rigtigt kunne se meningen med dem, men nu da vi er kommet i gang, synes jeg egentlig ikke, at jeg har hørt utilfredshed med dem,” siger Dorthe Stamer Ørsted, der sammen med sin TR-kollega og ledelsen har været meget klar i mælet om, at alle lærere skal deltage i samtalerne. Så kan nogle samtaler have forskellig længde.

“Hvem vil ikke gerne ses?”
Biologi- og idrætslærer Marianne Yates er spændt på, hvilken betydning samtalerne vil få.

“Vi øver os i at spille hinanden gode: ledelsen skal spille lærerne gode, men lærerne skal jo også spille ledelsen god. Jeg tror godt, at samtalerne kan være en brik til det,” siger Marianne Yates, der mener, at alle, både lærere og ledere, lige skal finde formen til samtalerne.

Hun har forberedt sig til samtalerne ved at tage et blik på sin tidsregistrering. Derudover har hun kigget på dagsordenen og gjort sig tanker om sit arbejdsliv: “Er der noget nu eller på sigt, som kunne brænde på?”

“Det er jo en måde at blive set på, og hvem vil ikke gerne ses? Jeg tror både, at samtalerne kan være en fordel for de lærere, som mistrives, men også for de, der trives. Det er jo et direkte talerør til lederen,” siger Marianne Yates og udbryder:

“Samtalerne skal både kunne rumme tristesse og trivialiteter. Jeg er den type lærer, at når noget har fungeret ekstra godt i undervisningen eller på skolen, så vil jeg gerne dele min begejstring, og det har min leder også lige måttet lægge øre til ved samtalerne.”

Til hver samtale fører lederen referat, som bliver godkendt af læreren. Når alle samtaler er afholdt, samles den pædagogiske ledelse og laver en liste med ting, som alle i ledelsen bør være opmærksomme på, fortæller rektor.

“Det kan for eksempel være en lærer, der ligger højt i tidsregistreringen, som man skal være ekstra opmærksom på, en lærer i mistrivsel eller nogle kurser, som flere vil på,” forklarer Gitte Horsbøl.

“Endnu en sidegevinst ved samtalerne er, at ledelsens vidensniveau hæves. Ledelsen er  nødt til at være kalibreret i forhold til, hvordan de behandler lærerne,” påpeger Christian Jensen Mortensen.

Det er TR’s og TR-suppleantens håb, at samtalerne både på kort og længere sigt vil forbedre lærernes arbejdsliv.

“I takt med at vi får opbygget mere viden, kan samtalerne forhåbentlig resultere i strukturelle forbedringer,” siger Christian Jensen Mortensen, der dog ikke selv kommer til at følge op på samtalerne. Siden besøget har han nemlig fået job nærmere sin bopæl.

Alle fire om bordet er enige om, at de endnu ikke er i mål i forhold til den ideelle form for samtalerne, men de har skabt en ramme, som de kan bygge videre på. Og til efteråret laver de en større evaluering af, hvordan lærere og ledelse har oplevet samtalerne.