Anika og Dorthe har taget springet fra lærer til leder

”Det kan ind i mellem være lidt ensomt. Måske har det været ekstra svært, fordi jeg både er ny som leder og har skullet lære en ny skole at kende.”

Den ærlige udmelding kommer fra Dorthe Rasmussen Kjær, der siden november 2020 har været uddannelsesleder på Ordrup Gymnasium. Hun kom fra Rysensteen Gymnasium, hvor hun har undervist i 15 år.

Hun synes, at springet fra lærer til leder har været stort. Selvom hun er glad for sine kolleger i ledelsen, kan hun godt savne den tætte kontakt og snak, hun var en del af som lærer. Når hun kommer ind på lærerværelset i dag, er det ikke helt som før.

”Hverdagsting som hvad man så i fjernsynet i går, kan vi sagtens snakke om. Men når det handler om arbejdet, lægger mange låg på sig selv, hvis jeg er der. Jeg tror ikke, det skyldes, at de ikke stoler på mig, det bliver bare en anden snak. Selvom jeg sidder der som Dorthe, så sidder jeg der jo også som den rolle, jeg har på skolen,” fortæller Dorthe Rasmussen Kjær.

Anika Trumulis har også mærket, at hun ikke er en del af det store lærerfællesskab på samme måde som før. Det er hendes første år som pædagogisk leder på Rødovre Gymnasium. Efter 10 år som lærer på skolen havde hun lyst til at få en ny rolle og komme ind i skolens maskinrum.

”Jeg var bekymret for, om samtalen ville stoppe på lærerværelset, når jeg kom ind ad døren. Sådan er det ikke blevet, og jeg går stadig over i lærerforberedelseslokalet og snakker med mine engelskkolleger. Men det er klart, at der er en forskel,” siger Anika Trumulis og fortsætter:

”De refleksioner, jeg skal have som leder, er jo nogle andre, og det er ikke alt, jeg kan drøfte med mine lærerkolleger nu.”

Bevidst om pres
I alle årene som lærer har Dorthe Rasmussen Kjær arbejdet med pædagogisk udvikling. Hun har været med i forskellige udvalg, været både tilsynsførende, kursusleder og pædagogisk vejleder og taget en master i gymnasiepædagogik fra Syddansk Universitet. Derfor var skiftet til rollen som uddannelsesleder oplagt, men det krævede alligevel nogle overvejelser.

”Som uddannelsesleder skal man stå på mål for de beslutninger, man er med til at tage – også når de er upopulære i lærerkollegiet. Jeg tænkte over, om jeg kunne holde til det og lade være med at tage problemerne med hjem,” fortæller hun.

Dorthe Rasmussen Kjær har blandt andet ansvaret for konkrete ting som brobygning til folkeskolen, karrierelæring og skolens sprogstrategi. Men det er den pædagogiske udvikling på skolen generelt, der er hendes allervigtigste fokus. Hun skal sætte nye initiativer i gang, men er samtidig meget bevidst om, at nedskæringerne i uddannelsessektoren har sat mange lærere under pres. Det faktum er en af de største udfordringer ved rollen, synes hun.

”Jeg har en masse ideer og vil gerne have, at skolen er i udvikling, men samtidig ved jeg, at jeg skal være varsom med at sætte alt for meget i gang. Det er lidt frustrerende, når der er modstand, og lærerne siger: Det lyder spændende, men hvor skal tiden komme fra? Men jeg forstår dem jo godt. De løber virkelig stærkt.”

En løsning er at sætte projekter i gang, som interesserede lærere kan melde sig til. I det kommende skoleår er der en gruppe på otte lærere, der skal arbejde med at styrke indsatsen i forhold til læsning og skrivning, fortæller Dorthe Rasmussen Kjær.

”Så håber jeg, at vi senere kan brede det ud til hele lærerkollegiet.”

Upopulære beslutninger
Inden Anika Trumulis blev pædagogisk leder på Rødovre Gymnasium, var hun it-pædagogisk vejleder på skolen i en række år.

”Det gjorde, at jeg løftede blikket fra min egen undervisning og hen på, hvad organisationen og lærerne havde brug for,” fortæller hun.

Som lærer har hun altid tænkt i ”strukturer” og i vidensdeling via Google og Lectio, så alle ikke skal opfinde alting selv. Et år lavede hun eksempelvis sin egne retteark til SRO og SRP, som hun delte, og som mange på skolen stadig bruger.

”Jeg kunne mærke, at jeg mere og mere havde lyst til at arbejde med skolen som helhed,” fortæller Anika Trumulis.

Hun har allerede oplevet, at man som ledelse nogle gange må træffe beslutninger, der er upopulære i dele af lærerkollegiet eller visse faggrupper.

”Som lærer kan man synes, at en beslutning virker uigennemtænkt. Men som lærer har man ikke altid kig ind i alle de perspektiver, man har som ledelse. Man har måske heller ikke blikket på organisationen som helhed. Det kan jeg se nu,” siger Anika Trumulis.

Hun nævner et møde i pædagogisk råd i foråret, hvor snakken om spidsebelastninger og stress fyldte meget. Faggrupper som engelsk, historie og samfundsfag havde været særligt ramt i en periode, mens andre ikke havde været nær så pressede, fordi de ikke havde været berørt af terminsprøver, SRO og SRP.

”Der var frustrationer, og nogle gav udtryk for, at ledelsen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn. Men der er bare nogle ting, vi ikke kan skubbe andre steder hen, og hvis vi forsøger, så vil det ramme på et andet tidspunkt eller ramme nogle andre faggrupper. Den gode løsning, der fungerer for alle, findes desværre ikke,” siger Anika Trumulis.

Hun er glad for, at der er en åben dialog mellem lærere og ledelse på skolen, og hun synes, at man er gode til sammen at finde de bedst mulige løsninger.

Svære samtaler
Dorthe Rasmussen Kjær og Anika Trumulis er begge blevet nærmeste leder for omkring 15 lærere, som de skal gennemføre MUS og samtaler om arbejdsopgaver og tidsforbrug med.

På Ordrup Gymnasium bruger lærerne tidsregistrering. De fleste samtaler er uproblematiske, men enkelte har været svære, fortæller Dorthe Rasmussen Kjær.

”Jeg kan ikke altid bare fjerne en opgave fra en lærer, der føler sig presset. Nogle gange må jeg bede vedkommende om at arbejde på en anden måde. Det er ubehageligt, for de fleste lærere er utroligt pligtopfyldende,” siger hun.

På Rødovre Gymnasium, hvor man har en lokalaftale, synes Anika Trumulis, at samtalerne indtil videre har været ret uproblematiske. Her taler man mest om arbejdsopgaver og skolens indsatsområder.

”Jeg havde talt med den øvrige ledelse inden for at forberede mig. Det har været en positiv oplevelse. Nogle har meget på hjerte, andre ikke så meget.”

Ting tager tid
Ud over samtalerne er Anika Trumulis’ ansvarsområder blandt andet skolens eksterne kontakter, PR og hjemmeside samt intern kommunikation.

Efter et år som leder har hun lært, at det tager tid at få ændringer igennem. Mere tid end hun havde troet.

”Man skal være lidt tålmodig. Det tager tid at få ting igennem skolens mange fora og udvalg. Men når det så kører, og man synes, at man har gjort en forskel, så er det fedt,” siger Anika Trumulis.

For Dorthe Rasmussen Kjær er det kommet som en overraskelse, hvor meget møder, planlægning og andre driftsmæssige ting i hverdagen fylder.

”Jeg har måske været naiv. Der er bestemt tid til pædagogiske tanker, men ikke helt i det omfang jeg havde forestillet mig,” siger hun og griner.

De har begge meldt sig til et nyt netværk for ledere, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har taget initiativ til. Netværket mødtes for første gang i fredags. De håber begge at få en masse sparring og vidensdeling ud af det.

”Jeg glæder mig til at fortælle om nogle af de udfordringer, jeg selv har stået i og høre, hvordan andre har løst lignende situationer,” siger Anika Trumulis.

Dorthe Rasmussen Kjær har det på samme måde.

”Det bliver godt at få et netværk af andre ledere og inspiration fra andre skoler og forhåbentlig være med til at inspirere andre,” siger hun.

Indtil videre er otte uddannelsesledere og pædagogiske ledere med i netværket. Planen er, at netværket skal mødes tre-fire gange om året.