Hårde tider for pensioner – men ikke nok bække små til en stor å

Først havde vi Corona-krisen, der satte visse spor i verdensøkonomien. Da vi var ved at være nogenlunde ovre den og økonomien så småt i gang med at regenerere, valgte Ruslands præsident Putin at invadere Ukraine. Hvis der var krise før, er den kun blevet værre siden – stigende inflation og deraf følgende ringere købekraft for den almindelige borger.

Ukraine-krigen har rystet finansmarkederne, og det kan også mærkes her til lands på danskernes private opsparing i aktier og obligationer – for eksempel på pensionsopsparingerne. Således flyder champagnen ikke ligefrem i stride strømme hos Akademikerpension for tiden.

”Renten er den seneste tid steget mere og hurtigere end på noget tidspunkt i de foregående 30 år,” forklarer investeringschef Anders Schelde.

Det har gjort ondt på afkastet og betydet kursfald og negative afkast over hele linjen på både aktier og obligationer.

”Overordnet set kommer vi nok til at skulle vænne os til lidt anderledes afkast de næste 10 år, end vi har været vant til længe, og man kan sige, at det er lidt farlige tider, vi befinder os i. Skal man sige noget positivt, er det, at det værste måske ser ud til at være bag os fot nu, hvad obligationsmarkedet angår. Nu bliver det aktiemarkedet, der skal tage tæskene, hvis dette ender med en reel recession,” siger Anders Schelde og tilføjer:

“Hvis det føles lidt voldsomt lige nu, tror jeg, det måske også kan skyldes, at vi lidt har glemt, hvordan det kan svinge på finansmarkederne. De sidste 10 år er det jo stort set kun gået en vej, nemlig op.”

Pærer og æbler
Investeringschefen mener dog ikke, der er grund til at gå i panik. Pensioner skal ses i langtidsperspektiv – 30-40 år – og et eller flere dårlige år gør ingen forskel set over et arbejdsliv.

Nu siger du selv, at vi nok kan forvente et dårligere afkast i de kommende tiår. Hvordan skal folk, der står og skal pensioneres i den periode, og måske er bekymrede for opsparingen, så forholde sig?

”De vil stadig få det forventede. Vi har jo en udglatningsmekanisme, som er unik for os – det betyder, at vi i de gode år har lagt lidt til side og ikke bare hævet pensionerne. Det kan vi så bruge til at fylde hullerne ud i de år, hvor afkastet har været lavere end forventet. Derfor vil man altid opleve en vis, endda rigtig god,  stabilitet i sine pensioner.”

Akademikerpension er flere gange de senere år blevet beskyldt for at have produceret for lavt afkast. Blandt andet i forbindelse med sidste års bestyrelsesvalg, hvor nogle yngre kandidater mente, at strategien havde kostet medlemmerne for meget set i livsperspektiv.

Anders Schelde påpeger dog, at når man sammenligner AkademikerPensions afkast med andre pensionsprodukter med sammenlignelig risiko, ligger afkastet med i toppen, men han medgiver, at AkademikerPension har lavere risiko end flere andre selskaber.

”Hos os får alle medlemmer den samme investeringsportefølje og dermed også det samme afkast. Det er en model som er meget omkostningseffektiv, men det ulempen er at porteføljen dybest set bliver lidt for forsigtig for de yngremedlemmer, som har lang tid til pension og godt kan løbe lidt mere risiko,” siger han.

Mange pensionsselskaber tilbyder derfor i dag de såkaldte livscyklusprodukter, hvor risikoen varieres efter, hvor lang tid man har til pensionering, og hvor man selv kan vælge mellem lav-, mellem- og højrisikoprofiler, og AkademikerPension følger nu også trop på grund af efterspørgslen fra især yngre medlemmer: 

”Vi lancerer vores nye livscyklusprodukt primo 2023, når vores nye IT-system er klar. Her vil de yngre medlemmer automatisk få en højere risiko og dermed højere langsigtet afkast, og der bliver mulighed for individuelt både at vælge op og ned i risiko,” fortæller investeringschefen.

Mulighed for større risiko
Med de mange muligheder i form af livscyklusprodukterne, hvor man som nævnt blandt andet kan vælge mellem høj eller lav risiko og forskellige modeller i forhold til alder og så videre, er afkast ikke bare længere afkast, og derfor vil man næsten altid kunne finde nogle, der har gjort det bedre eller værre på en eller anden front,” siger Anders Schelde.

”Men ser vi på det samlet, ligger Akademikerpension ret godt i billedet. Afkastet over de sidste 13 år – for en i øvrigt forsigtig portefølje – har været 9,1 procent, og målt op imod sammenlignelige produkter så ligger vi nr. 3 i pensionsmarkedet over de sidste 10 år ifølge det uafhængige analysehus Morningstar, og midt i markedet over de sidste 5 år. Vi plejer sådan set at ligge højere, men vi må indrømme, at det seneste år med stigende renter har trukket lidt ned,” siger han.

Men der kan vel være noget om snakken i forhold til, at medlemmerne er gået glip af noget af festen?

”Havde det været bedre at løbe en højere risiko og have flere aktier og færre obligationer? Ja, det havde det været de seneste år, men ikke år til dato, og der er også lidt bakspejlsanalyse over det udsagn. Det kunne jo også været gået anderledes, og god pensionsinvestering handler om at lave robuste porteføljer der klarer sig godt på den lange bane, og det betyder også at det nødig skulle gå rigtig godt – eller rigtig skidt – i et enkelt år.”

Men er det så ikke farligt for de yngre medlemmer, hvis I nu øger risikoen? 

”Det er netop det, et livscyklusprodukt er designet til at håndtere. Når man er ung, gør det ikke så meget, at der er nogle udsving i værdien i opsparingen, for man har god tid til at vinde det tabte igen og i takt med, at man nærmere sig pensionsalderen, aftrapper vi langsomt risikoen, så man flyver ind til pensionsalderen med en langt mere stabil og værdisikker portefølje, end man startede med. Set over hele livet får man samlet set lidt mere risiko og dermed også forventet højere pension til sidst.” siger Anders Schelde