Hovedbestyrelsen har i mange år kun bestået af Liste 1, 2 og 3. Nogle gange har de også været de eneste opstillede lister.
Ved dette års hovedbestyrelsesvalg er der imidlertid både en Liste 4 og en Liste 5. Liste 4 stillede også op sidste gang, mens Liste 5, der udelukkende består af folk fra den erhvervsgymnasiale sektor og går til valg på særligt at varetage disse medlemmers interesser, er helt ny.
Bag Liste 4’s blot to kandidater står endnu engang listefører Finn Hartvig Nielsen, om end den anden kandidat, Gülay Sahin, er spidskandidat. Listens mærkesager er i store træk ikke synderligt anderledes end de tre etablerede listers – det skulle dog lige være det udspecificerede ønske om, at GL skal styrke solidaritetsprojekterne og arbejdet med at hjælpe lærerkolleger i lande, der er mindre privilegerede end os i Danmark. Den dagsorden er – på tragisk baggrund, jævnfør Ruslands invasion af Ukraine – gået hen og blevet langt mere aktuel, end da den blev skrevet!
Finn Hartvig Nielsens umiddelbare svar på spørgsmålet, hvad Liste 4 helt overordnet går til valg på, er dog ”demokratisk inddragelse af medlemmerne”. Det lyder næsten som en kliché, men ved nærmere udspørge viser det sig faktisk, at der ligger et andet perspektiv, end når de eksisterende hovedbestyrelseslister bruger begrebet, bag. Det hele kommer for menige medlemmer til at ligne hinanden, er budskabet.
”Jeg har et problem med listernes opdeling. Der er ikke rigtig nogen ideologisk eller politisk udtalte forskelle. Det er meget uklart, hvorfor der er den fordeling, der er. Det er ikke efter anskuelser – for eksempel syntes formandskabet, det var en rigtig fin OK 21, mens nogle menige listemedlemmer syntes det modsatte. Måske fordeler de sig efter TR-netværk, geografi eller egne netværk. Jeg ved det ikke,” siger Finn Hartvig Nielsen, som synes, at GL skal blive meget bedre til at formulere, hvad man egentlig vil, så politikerne på tinge får en bedre forståelse for, hvordan sektoren reelt ser ud.
”Jeg vil gerne have en stærkere, proaktiv fagforening. Vi er passive. Hvad mener vi egentlig? Jeg har ærligt talt svært ved at se GL’s aftryk.”
Hvordan kan det enkelte medlem i dine øjne så blive bedre engageret?
”Da jeg i sin tid var tillidsrepræsentant og var på TR-kursus, handlede det mest bare om rollespil, og det lærte jeg ikke så meget af. Det er forhåbentlig forbedret, men som menigt medlem ved man faktisk ikke ret meget om, hvad der foregår i organisationen.”
Vi er passive. Hvad mener vi egentlig?
Finn Hartvig Nielsen får læst en masse overskrifter fra de andre listers valgudtalelser op.
Det er nogle af de ting, du efterlyser. Og mange af dem falder sammen med jeres egen valgudtalelse.
”Ja, det lyder da fornuftigt. Men problemet er, at tingene ikke sker. Det er i hvert fald følelsen.”
Svært for nye
Liste 4 var med lidt mere end 100 stemmer særdeles langt fra at komme ind i hovedbestyrelsen ved sidste valg, hvor listen også kun havde to kandidater opstillet. Med blot to stillet op igen denne gang, skal man ikke være professionel spåmand for at forudse, at det ikke bliver let at komme ind.
Hvorfor har I kun to kandidater?
”Jeg har bare ventet på, du skulle spørge, og nu bliver jeg snart hidsig igen!” siger Finn Hartvig Nielsen venligt og med en latter i stemmen.
”For det er virkelig ikke let. Mange vil sådan set gerne være stillere, men det er af forskellige årsager svært at skaffe kandidater. Systemet og kulturen er desuden ikke indrettet til, at der skal komme nye til. Jeg har kun mig selv og mit personlige netværk at trække på, mens de etablerede lister i hovedbestyrelsen har et stort netværk og hele GL-maskinen at trække på. Jeg synes, det er et demokratisk problem, at det er så svært at blive en del af. Og derfor afspejler hovedbestyrelsens sammensætning heller ikke medlemsmassen.”
Heller ikke Liste 5 har ”fuld plade” på kandidatlisten med 7 kandidater ud af de 15 tilladte. Det skyldes nu ikke, at det har været exceptionelt svært at finde villige kandidater, fortæller listefører og spidskandidat Jesper Breining.
”Vi mener, vi har 7 stærke kandidater. Når vi ved, at ikke mere end 1-2 mandater er realistisk, er der ingen grund til at oversvømme listen med flere kandidater, som bare er fyld.”
Lighed uanset ressourcerne
Til gengæld har Liste 5, der også kalder sig ”Hhx-,htx- og eux-Listen”, den fordel ikke at være helt ukendt efter i flere år at have bebudet sit kandidatur og gjort opmærksom på sig selv ved blandt andet repræsentantskabsmøder og gennem diverse debatfora. Listen har således skabt en del debat på sit valggrundlag, som, mener kritikere, kan føre til splittelse, fordi Liste 5 kun vil vælges på interessevaretagelsen af erhvervsgymnasiale medlemmers interesser. Ud fra devisen, at ”forskelsbehandlingen af medlemmer skal stoppes”.
”Jeg synes ikke, det er splittende at ønske lighed i løn- og arbejdsvilkår. IFA (de ikke-fastansatte, red.) har et født medlem af hovedbestyrelsen, er det så ikke også splittende? Kunne erhvervsgymnasierne ikke også bare få det? Jeg synes, det er befordrende for demokratiet med forskellige grupper. Men hvis nogle synes, vi opfordrer til splittelse, må de synes det. Det vil jeg lade medlemmerne afgøre,” siger Jesper Breining.
Alle i GL anerkender jo sådan set, at der er problemer på erhvervsskolerne, som skal løses. Det har længe været på dagsordenen, og de andre lister har det også som et vigtigt punkt i deres valgoplæg. Kan I ændre noget, et samlet GL ikke har formået indtil nu?
”Det er jo tydeligt, at når formanden siger i taxameterdebatten, at det lave taxameter på hhx kun skal hæves på betingelse, at der tilføres ekstra midler, sparker han reelle ændringer til hjørnespark. For økonomiske justeringer skal normalt være omkostningsneutrale i det offentlige.”
Men hvad så, når der – som formanden vel realistisk påpeger – nok ikke bliver tilført midler?
”Vi er tilhængere af en ændring af taxametersystemet uanset hvad. Som det er nu, mister vi for eksempel 186 millioner kroner om året af midler afsat til undervisning, der bruges på bygninger, gæld og så videre. Det er den vigtigste årsag til skoleformernes forskellige lønniveauer, men problemet er ikke blevet grebet af GL,” siger Breining med henvisning til den længe diskuterede manglende udmøntning af lokalløn på erhvervsgymnasierne.
Vores klare mål er et GL uden uligheder i løn- og arbejdsvilkår.
”Der er måske generelt tale om mange mindre uligheder, men de hober sig jo op. Vores klare mål er et GL uden uligheder i løn- og arbejdsvilkår,” siger Jesper Breining og siger dermed implicit, at tilføres der ikke flere ressourcer, må der ske en omfordeling.
Men igen: Hvad vil I gøre for at løse problemerne, som GL ikke allerede gør eller har gjort?
”Det hører jeg hele tiden. Og jeg synes egentlig, det er unfair at bede os om at løse GL’s problemer, inden vi overhovedet er kommet ind! Men når du nu spørger, mener jeg, man kunne starte med at formulere nogle klare målsætninger. De er fraværende. Det kunne for eksempel være, at vi alle skal på samme overenskomst. Dernæst kunne jeg forestille mig en forstærket lobbyindsats. Den foregår formentlig allerede, men ingen hører noget. Ingen indlæg eller dønninger i pressen. Det virker, som om man tror, man kan sidde i et lukket maskinrum og styre det. Jeg savner oplevelsen af en proaktiv fagforening.”
Et program at være uenig i
Jesper Breining er enig med Finn Hartvig Nielsen og Liste 4 i, at det er for svært for nye at komme ind i GL’s indercirkler.
”Jeg synes da, der er et demokratisk problem. Valgsystemet er skruet sammen, så det gør det svært for nye initiativer. Det er sikkert ikke tilsigtet. Men jeg tror og håber, vi på Liste 5 kan få flere op af stolene og stemme. Som en tillidsrepræsentant på et tidspunkt sagde, er vi den eneste liste, der har et valgprogram, man kan være uenig i! Vi har ingen klar uddannelsespolitik, men har valgt at fokusere på ulighederne og de specifikke problemer, erhvervsgymnasierne lider under.”
Du blev sidste år valgt ind i Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier i GL. Det er vel et organ, der specifikt varetager de her interesser, ligesom andre netværk og udvalg?
”Ja, men det er ikke nok. Der bør simpelthen være en stærkere interessevaretagelse på øverste niveau. Igen kunne man pege på det fødte IFA-medlem i hovedbestyrelsen. Og lige nu er problemet i øvrigt, at områdebestyrelsen jo er under afvikling som følge af strukturreformen i GL, så man har lidt en følelse af at stå i et slags vadested.”
Gymnasieskolen.dk ser frem mod hovedbestyrelsesvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) med en række interviews med de forskellige lister om deres valgoplæg.
Følgende kandidater stiller op for Liste 4:
Læs valgudtalelser fra Liste 4 på https://www.gl.org/omGL/organisation/HB/HB-valg-2022/liste-4/Sider/default.aspx
Følgende kandidater stiller op for Liste 5:
Læs valgudtalelser fra Liste 5 på https://www.gl.org/omGL/organisation/HB/HB-valg-2022/Liste-5/Sider/default.aspx
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode