Der ligger lidt en modsætning i den situation, som seks gymnasier er havnet i på grund af den nye elevfordelingsaftale. På den ene side har de politikernes ord – blandt andet børne- og undervisningsministerens – for, at skolerne ikke selv er skyld i deres skæve elevsammensætning.
På den anden side har politikerne givet skolerne lektier for i form af at lave en udviklingsplan. Derfor har lærere og ledere arbejdet på højtryk for at planlægge, hvordan de vil bruge de ekstra ressourcer til at vende udviklingen. Skolerne må som bekendt ikke modtage nye elever næste skoleår, men beholder ressourcen. For kort tid siden afleverede skolerne deres udviklingsplaner til Børne- og Undervisningsministeriet, der skal godkende dem inden 1. juni.
Der har været meget fokus på at inddrage både lærere og elever i at lave udviklingsplanerne, fortæller rektorerne for henholdsvis NEXT Sydkysten Gymnasium, Herlev Gymnasium og HF og Hvidovre Gymnasium og HF, der ikke må optage elever næste skoleår.
“Udarbejdelsen af udviklingsplanen er en kæmpe proces, men planen er også lidt en betaversion. For vi ved jo ikke rigtig, hvad der kommer til at ske med de nye elevfordelingsregler,” siger rektor Camilla Kofod, NEXT Sydkysten Gymnasium.
Eleverne er sindssygt vigtige ambassadører, fordi det især er dem, der kan være med til at udbrede de gode fortællinger om skolen.
NEXT Sydkysten Gymnasium
Udviklingsplanerne har hver deres lokale islæt, men et helt særligt fokus på de nuværende elever går igen på de tre skoler.
“Vi har allerede stillet fortsættereleverne i udsigt, at vi kommer til at forkæle dem så meget som muligt. Det kan for eksempel blive muligt at oprette fransk A for fem elever, små valgfaghold og at have dobbeltlærere,” siger Jan Vistisen, der er rektor på Herlev Gymnasium og HF.
Efter et internatkursus for skolens medarbejdere har de sammen fundet frem til en række temaer, som de vil fokusere på.
Emnerne spænder vidt fra åben skole, faglighed og profil til det psykiske arbejdsmiljø for elever og lærere.
“Temaerne handler dels om at fortsætte arbejdet med at skabe god læring og trivsel hos eleverne, men også om helt akut at sikre, at de elever, der fortsætter her, stadig synes, det er fedt at gå her, selvom der ikke kommer nye elever til sommer,” siger Jan Vistisen.
Elevernes bekymringer
Også på Sydkysten Gymnasium har de zoomet ekstra ind på eleverne.
“Eleverne er sindssygt vigtige ambassadører, fordi det især er dem, der kan være med til at udbrede de gode fortællinger om skolen. Vi har meget fokus på at inddrage dem, så de mærker, at de har en demokratisk stemme,” siger Camilla Kofod.
Skolens udviklingsplan har også fokus på at sikre fastholdelse, og at flere skal søge skolen som første prioritet.
Det, der bekymrer eleverne på Hvidovre Gymnasium og HF mest ved, at der ikke kommer nye elever til sommer, er, hvordan det vil påvirke det sociale liv, fortæller rektor Tania Sheikh Larsen.
For eksempel er der en del, der er kede af, at de ikke kunne være introvenner til næste år. Det har skolen hurtigt fundet en løsning på.
“Det kan aldrig blive et problem, at vi har engagerede elever, der vil tage godt imod de nye. Derfor har vi besluttet at overøse de ny hf-elever med tutorer,” siger Tania Sheikh Larsen.
Skolen har nemlig kun fået stop for elevoptag på stx, men må godt optage nye hf-elever næste skoleår.
Alle tre skoler, som gymnasieskolen.dk har talt med, har også planer om at lave ekstra sociale arrangementer for eleverne.
Udvikling af ny uddannelse
Projekter og skoleudvikling fylder meget i skolernes udviklingsplaner. Hvidovre Gymnasium og HF går i gang med at udvikle en helt ny uddannelse, som skolens studenter vil få et individuelt uddannelsesbevis på ved siden af studenterbeviset.
“Uddannelsens formål er at give eleverne handlekompetence. Når nu de har opnået al den viden i gymnasiet, hvordan kan de så bruge den til at ændre på samfundet,” forklarer Tania Sheikh Larsen.
Samarbejdet med især medarbejdergruppen, men også elevrådet, er utrolig vigtigt, hvis det skal lykkes.
Hvidovre Gymnasium og HF
Den tematiske ramme vil være FN’s verdensmål, klima og bæredygtighed, som skolen allerede har forskellige eksterne samarbejder om, som kan udvides. Men det vil også være muligt at arbejde med andre emner.
“Det vigtigste er ansvarliggørelsen og at lære eleverne, at de kan handle og ændre noget i samfundet, hvad enten de er utilfredse med håndboldtræningen, dårlig integration eller klimabelastningen,” siger Tania Sheikh Larsen.
Selve udviklingen af uddannelsen går først for alvor i gang efter sommerferien, hvor lærerne får mere tid til rådighed. Som en del af arbejdet tager fire lærere et mastermodul i didaktisk udviklingsledelse, og ti lærere og to ledere vil tage efteruddannelse i socialt entreprenørskab. Det kommer med andre ord til at være et større skoleprojekt.
“Samarbejdet med især medarbejdergruppen, men også elevrådet, er utrolig vigtigt, hvis det skal lykkes. Ellers forbliver det bare en vision uden forankring i skolens virkelighed,” siger Tania Sheikh Larsen.
Treårig opgaveportefølje
På Sydkysten Gymnasium er de meget opmærksomme på, at en del af lærernes arbejde vil ændre sig i perioden.
“Vi kan ikke forvente, at alle lærere er gode til projektledelse eller er meget interesserede i udvikling af projekter. Derfor har vi bedt lærerne om at komme med en ønskeliste for, hvad de har lyst til at arbejde med,” fortæller Camilla Kofod.
Alle medarbejdere får et mini kursus i projektledelse. Skolen vil desuden vælge én model for projekterne, så der er en ensartning i, hvordan man arbejder med projekterne. Der vil være en tidslinje med oversigter over alle projekter, som lægges i halvdags blokke, forklarer Camilla Kofod.
“Planlægningen af arbejdet og projekterne skal også tale ind i den nye overenskomst. Vi forsøger derfor at sikre, at arbejdsbelastningen bliver nogenlunde lige fordelt over året,” tilføjer hun.
Vi er meget spændte på ministeriets udmelding om skolernes kapacitet.
Herlev Gymnasium og HF
Lignende overvejelser har de også haft på Herlev Gymnasium og HF.
“Vi forsøger os med en treårig opgaveportefølje for hver lærer, så lærere har et overblik over, hvordan deres arbejdstid er sammensat i forhold til undervisning, pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling,” siger Jan Vistisen.
Turn-around er en illusion
De tre rektorer havde foretrukket, at deres skoler ikke skulle være i en form for karantæne næste skoleår, men de har forsøgt at se og skabe muligheder i den særlige situation. Stemningen blandt lærerne har været meget blandet, fortæller Tania Sheikh Larsen.
“Alle synes nok, at det bliver mærkeligt ikke at få nye elever. Nogle frygter, det vil øge stigmatiseringen af skolen, men andre har mere fokus på at gribe chancen for at få tid til udvikling,” siger Tania Sheikh Larsen.
“Frygten er måske dæmpet lidt, efter vi har fået en plan, men den går jo ikke helt væk, før vi ser resultater. At kalde perioden for en turn-around, som man gør politisk, er en illusion, for hvis det var så let, så var det sket for længe siden. Men hele skolen arbejder målrettet med det, og så skal det nok lykkes,” siger hun.
Endnu er der dog en del ubekendte faktorer, som har stor indflydelse på skolernes fremtid, påpeger Jan Vistisen.
“En vigtig del af fordelingsaftalen er, at ministeriet skal styre kapaciteten bedre, derfor er vi meget spændte på ministeriets udmelding om skolernes kapacitet. Det har jo stor betydning for os, hvor mange klasser vi får,” siger Jan Vistisen.
NEXT Sydkysten Gymnasium
Optager ikke elever på stx og hhx, men dog på htx næste skoleår.
Har fokus på tre målsætninger i udviklingsplanen:
- Flere 1. prioritetsansøgere
Vil tiltrække flere elever fra mellem- og høj indkomst familier bl.a. ved at styrke kendskab til skolen ved mere skræddersyet målrettet brobygning, ekstraordinære masterclasses og venskabsskoler. - Sikre fastholdelse
Høj kvalitet af undervisning bl.a. ved at arbejde videre med supervision, tolærerordning og ‘coteaching’. - Attraktiv skolemiljø med god trivsel og gode fysiske rammer
Elever skal være positive ambassadører
Elever inddrages generelt mere bl.a. ved lærermøde, elevråd og morgensamling.
Hvidovre Gymnasium og HF
Optager ikke stx- men hf-elever næste skoleår.
Vil især bruge de ekstra ressourcer på tre indsatser:
- Elevtrivsel og fastholdelse
- Karakterløft
Især fokus på skriftlighed - Skolekultur og sammenhængskraft
Udvikling af en form for paralleluddannelse med fokus på at lære eleverne at handle. Den tematiske ramme er klima, bæredygtighed og FN’s verdensmål.
Herlev Gymnasium og HF
Optager hverken elever på stx eller hf næste skoleår.
Har valgt at fokusere på følgende temaer:
- Forkælelse af fortsætterelever
Mulighed for små valgfaghold og tolærerordninger
Ekstra fokus på trivsel ved introlignende tiltag, der kan genstarte gruppedynamikkerne i klasserne. - Velgørende skole
De fysiske rammer skal gås efter i sømmene. - Åben skole
Mere samarbejde med det omkringliggende samfund. Lærere skal hver have ansvar for en ekstern kontakt. - Faglighed og profil
Studieretninger og fagpakker skal gennemgås: Er der noget, der skal friskes op?
Skal der oprettes en Europaklasse, bæredygtighedsklasse eller en praksisrettet forsøgsklasse? - Udbygning af kommunikationen
Blandt andet sociale medier. - Psykisk arbejdsmiljø for lærere og elever
Udbrede arbejdet med begrebet psykologisk tryghed. - Faglig pædagogisk udvikling
Tid til intern faglig udvikling, faggruppedage og kompetenceudvikling for lærerne. - Gentænkning af udvalgsstrukturen
Skoler med midlertidigt stop
Herlev Gymnasium og HF, hf og stx
Hvidovre Gymnasium og HF, stx
Høje-Taastrup Gymnasium, stx
NEXT – Sydkysten Gymnasium, hhx og stx
Viby Gymnasium, stx
Aarhus Gymnasium, Tilst, hf og stx
Se aftalen her
Midlertidigt stop for elevoptag
- 6 gymnasiale afdelinger lukkes for elevoptag i skoleåret 2022/23.
- Tiltaget begrundes med "behov for en ny start".
- Partierne bag aftalen fastsætter kriterier for udvælgelse af skolerne, men der vil især være fokus på udfordringer i forhold til skæv elevsammensætning og faldende ansøgninger.
- 150 millioner kroner er afsat til skolerne, så de ikke skal afskedige lærere og tilpasse bygningskapacitet.
- Den frigjorte lærerressource kan bruges til at gennemføre turn-around med fx to-lærer-ordninger.
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser
Elevfordelingsaftalen
- Indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
- Træder i kraft i skoleåret 2023/2024.
- Børne- og Undervisningsministeriet udpeger zoner som enten afstands- eller fordelingszoner.
- Fordelingszoner er områder med skæv elevsammensætning. Her afhænger elevfordelingen af forældreindkomst.
- Afstandszoner er områder med balanceret elevsammensætning. Eleverne fordeles efter transporttid.
- Ventelister afskaffes fra midten af skoleåret 2021/22.
- I skoleåret 2022/23 lukker man for elevoptaget på 6-9 gymnasiale afdelinger med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og skæv elevsammensætning.
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
Håber, vi får i morgen med”
-
Nedskæringer igen: Politikere sender regning videre til gymnasierne
-
Skuffede skoler: Et år uden nye elever er ingen hjælp
-
Nu er skolerne udpeget: Her må de ikke optage elever næste skoleår
-
Minister om stop for elevoptag: Jeg vil lytte til lærere og rektorer
-
Forsker om elevfordeling: Aftalen er ikke nok
-
Elevfordelingsaftalen påvirker lærerværelserne forskelligt
-
Ny aftale om elevfordeling: Transporttid og forældres indkomst bliver væsentlige kriterier
Copyright Gymnasieskolen 2024
Jeg forstår behovet for at bruge tiden det næste års tid på pædagogisk opkvalificering af lærere og spændende tiltag for eleverne på de hårdt pressede gymnasier. Men hvorfor er der tilsyneladende ingen, der overvejer at give lærerne efteruddannelse i DSA? Selvom de seks gymnasier ikke skal optage nye elever det næste skoleår, så optager de forhåbentligt stadig flersprogede elever i 2023. Hvordan vil man modtage dem? Hvordan vil man forbedre integrationen af etnisk danske og flersprogede elever? Hvordan vil man øge flersprogede elevers trivsel og faglige præstation? Det kunne man jo også bruge det næste skoleår på at arbejde med.