”Jeg vil egentlig bare gerne bidrage til den demokratiske samtale, hvor vi lytter til hinanden frem for at råbe. Det har vores samfund i den grad brug for.”
Ordene kommer fra Terese Kokseby Frisdahl. Hun er lærer på Gefion Gymnasium i København og er lige nu i gang med at uddanne sig til brobygger.
Formålet med uddannelsen er at klæde deltagerne på til at gå i dialog med andre på en konstruktiv måde – også når man er uenig.
”Der er en politisk polarisering i de her år, og på de sociale medier bliver tonen mere og mere hård. Men det er så vigtigt, at vi taler ordentligt og lytter til hinandens argumenter, selv når vi er drønende uenige,” siger Terese Kokseby Frisdahl, der underviser i engelsk og italiensk.
Risikoen ved den hårde tone er, at folk trækker sig fra samfundsdebatten. Det er problematisk, for dels forsvinder nuancer og holdninger fra debatten, dels vil nogle havne i deres egen lille, lukkede boble, hvor fordommene lever, påpeger hun.
”Vi skal alle kunne være her, uanset hvilken holdning vi har. Udskammer vi hinanden, vil der være nogle, der føler sig ekskluderet af fællesskabet, og så opstår der polariseringer i samfundet. Så har vi folk, der lever i deres eget lille ekkokammer.”
Politikers idé
Det er Özlem Cekic, tidligere folketingspolitiker for SF, der står bag brobygger-uddannelsen. Tilbage i 2010 oplevede hun et Danmark med en stigende afstand mellem mennesker. Hvor stemmerne hurtigt blev hævet, og tonen blev skarp mellem højre- og venstrefløjen, blandt religiøse grupperinger og i den helt almindelige debat på Facebook. Hun var bekymret for mistilliden, dyrkelsen af fjendebilleder og den vigende vilje til at lytte til hinanden.
Derfor begyndte hun at drikke ’dialogkaffe’ med de mennesker, der sendte hende hademails og tage initiativ til andre projekter alt sammen med ét formål: at styrke demokratiet ved at bygge bro mellem befolkningsgrupper. I 2016 stiftede hun Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, der altså nu blandt andet uddanner brobyggere.
For mig er forløbet en slags efteruddannelse.
Uddannelsen består af to weekendkurser og en efterfølgende periode, hvor deltagerne modtager supervision og sammen med en anden brobygger skal sætte gang i en brobyggende aktivitet. Terese Kokseby Frisdahl har selv betalt de 1.000 kroner, som forløbet koster.
Kan bruges i klassen
Det er ikke kun i samfundet generelt, at der er behov for den åbne og fordomsfri samtale. Det er der også i klasselokalerne på landets gymnasier, mener Terese Kokseby Frisdahl.
Hun vil bruge de værktøjer, hun har lært på uddannelsen i sin undervisning og give dem videre til eleverne.
”Det, jeg har lært, tager jeg naturligvis med mig på mit arbejde. Jeg synes, at jeg altid har været opmærksom på at få skabt en god dialog i klasseværelset. For mig er forløbet en slags efteruddannelse,” siger Terese Kokseby Frisdahl.
Det handler ikke om, at man skal give køb på egne holdninger og være enige om alt, men om at undgå mudderkastning, understreger hun.
For hende er det vigtigt, at eleverne ved, hvor værdifuldt det er, at man kan tale sammen på kryds og tværs af holdninger, og at man gerne må være uenige – også med sin lærer.
”For et stykke tid siden var der en af mine elever, der sagde: ’Det er lidt svært at være uenig med ens lærer.’ Jeg sagde med det samme: ’Det må I altid gerne være.’ Det er jo det, der skaber gode diskussioner og gør, at vi bliver klogere på hinandens holdninger.”
Fokus på sociale medier
Terese Kokseby Frisdahl var afsted på kursus i København i januar og februar. Det var en blanding af praktiske øvelser, teoretiske oplæg samt rolle- og samtalespil. Oplæggene kom blandt andet fra en konfliktmægler, en retoriker og Özlem Cekic.
Terese Kokseby Frisdahl synes, at det har givet hende en bevidsthed om hendes egne reaktionsmønstre og handlemuligheder i konfliktfulde situationer, redskaber til at håndtere ekstreme ytringer og træning i at sætte sig i en andens sted og rumme forskellighed.
Nogle formuleringer kan åbne en samtale, mens andre kan lukke den.
Nu er hun og en af de andre deltagere i gang med deres selvvalgte brobyggeraktivitet. De har valgt at gå i dialog med nogle på Facebook, som de er uenige med. Terese Kokseby Frisdahl har prøvet at komme i dialog med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, men han har ikke svaret. I stedet har hun haft en dialog med nogle af hans følgere i trådene under hans opslag.
”Det sværeste er at beherske sig og ikke bare argumentere for egne holdninger, men bevare åbenheden og nysgerrigheden, prøve at forstå, hvor den andens holdninger kommer fra og udnytte muligheden for selv at udtrykke nogle mere nuancerede holdninger.”
Sprogbrugen på de sociale medier er noget af det, hun gerne vil arbejde videre med i sine klasser. Hun har planer om, at de skal diskutere konkrete opslag.
”Jeg vil gerne have dem til at forholde sig til, hvor stor forskel det gør, om man udtrykker sig på den ene eller anden måde. På den måde kan de lære, hvordan nogle formuleringer kan åbne en samtale, mens andre kan lukke den,” siger Terese Kokseby Frisdahl, der til maj kan kalde sig brobygger.
Betyder noget for trivslen
Terese Kokseby Frisdahl har mere end 20 års erfaring som gymnasielærer. Selvom samfundet – og tonen i samfundsdebatten – har ændret sig, synes hun, at dialogen i klasserummet generelt er den samme som tidligere.
”Eleverne er i store træk, som de altid har været. De er unge, sprælske og søgende,” siger hun.
Selvfølgelig er der situationer, hvor den gode tone i klassen ryger – derfor er det værdifuldt for trivslen i en klasse, at man løbende er opmærksom på den respektfulde dialog, pointerer hun.
Også på lærerværelset kan redskaberne fra uddannelsen bruges.
”I lærerkollegiet synes jeg, at vi generelt er ret gode til at lytte, spørge ind og holde den gode tone, men selvfølgelig kan vi være uenige, for eksempel når vi diskuterer pædagogik og fag.”
Når det gælder dialogen mellem lærere og ledelse er redskaberne også nyttige, mener hun.
”Nogle gange opstår der uenighed på grund af vores forskellige udgangspunkter. Det er altid godt at kunne se tingene fra den andens perspektiv,” siger Terese Kokseby Frisdahl.
Læs mere om brobyggeruddannelsen her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode