Faglige foreninger: Politikere må aldrig tvinge lærere til at vise Muhammedtegninger

Teoretisk set er der en risiko ved at vise en Muhammedtegning i sin undervisning, og blandt andet derfor skal politikerne holde sig fra at gøre Muhammedtegninger til en obligatorisk del af undervisningen i de danske gymnasier.

Sådan siger formanden for Foreningen af ​historielærere ved handelsgymnasiet, Lars Løbner Hansen.

“Man kan ikke afvise, at der kan være en risiko ved at vise Muhammedtegningerne i undervisningen. Risikoen er nok meget lille, men den er der. Derfor kan staten heller ikke pålægge lærere at gøre noget, som i teorien kan være forbundet med en risiko,” siger Lars Løbner Hansen.

Gymnasieskolen.dk har spurgt flere relevante faglige foreninger om, hvad de mener om tanken om at gøre Muhammedkrisen og eventuelt Muhammedtegningerne til en obligatorisk del af undervisningen i gymnasiet. 

Sidste år var diskussionen oppe at vende igen, da de blå partier i Folketinget stillede forslag om at gøre Muhammedkrisen til en fast del af historiekanonen i folkeskolen. Og i en artikel i gymnasieskolen.dk argumenterer en gymnasielærer for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i de danske gymnasier for at undgå, at det er den enkelte lærer, som skal stå med ansvaret. 

En anden lærer siger i artiklen, at hun ikke tør vise Muhammedtegningerne i sin undervisning efter mordet på den franske gymnasielærer Samuel Paty i 2020.

Læs: Muhammedtegninger kan stadig vække debat og følelser blandt lærere

Lars Løbner Hansen understreger, at lærere på ingen måde må føle sig utrygge ved at gå på arbejde.

“Hvis en lærer bliver truet eller føler sig utryg, skal vedkommende gå til ledelsen. Det skal man naturligvis ikke finde sig i,” siger Lars Løbner Hansen.

Han mener, at det i sidste ende må være op til den enkelte lærer at beslutte, hvordan man underviser, og hvilke materialer man bruger i sin undervisning.

“Hvis man mener, det ikke er relevant at vise Muhammedtegninger, eller hvis man ikke har lyst til at vise dem i en klasse, så skal det selvfølgelig være op til den enkelte lærer. Og hvis man mener, de er relevante, så skal man selvfølgelig vise dem,” siger han.

Som historiker og ud fra et fagligt synspunkt, så mener han, at Muhammedkrisen er en “lidt snæver” begivenhed at skrive ind i en læreplan i historie.

“I forhold til at man kommer igennem seks til otte forløb i historie på B-niveau, så vil Muhammedkrisen være en meget specifik begivenhed at skulle passe ind i læreplanen,” siger han.    

Ikke fagligt begrundet
I 2005 bragte Jyllands-Posten en række satiretegninger af profeten Muhammed, og det var senere med til at udløse protester og uro i flere muslimske lande. Den franske lærer Samuel Paty, som blev dræbt på åben gade i 2020, havde vist en satiretegning af Muhammed fra det franske satiremagasin Charlie Hebdo. 

Formanden for Religionslærerforeningen for gymnasiet og hf, Thomas Thomsen, mener, det er helt forkert, hvis staten på detailplan skal diktere, at man skal inddrage et bestemt materiale i sin undervisning. 

“Hvis man forestillede sig, at man vedtog, at en lærer skulle vise en Muhammedtegning, kunne man for det første sætte læreren i en ubehagelig undervisningssituation, og for det andet ville man spænde læreren for en politisk vogn, som slet ikke er fagligt begrundet,” siger Thomas Thomsen.

Han mener ikke, at den politiske diskussion om ytringsfrihed skal parkeres i undervisningslokalet.

“Det vil være helt forkert at tvinge lærere til at vise noget, som kan virke stødende over for nogle elever. Ytringsfrihed betyder også, at man har friheden til ikke at ytre sig,” siger Thomas Thomsen.

Han understreger, at lærere skal være helt trygge ved at gå på arbejde og undervise på den måde, de mener, er relevant.

“Hvis der er elever, som kommer med trusler eller obstruerer undervisningen, så skal man selvfølgelig gå videre til ledelsen med det, og så er det rektors ansvar at gøre noget ved det,” siger Thomas Thomsen.

Detailstyring er brud på metodefriheden
Også formanden for ​​Historielærerforeningen for gymnasiet og hf, Niels Nøddebo Petersen, mener, det ville være uheldigt at gøre Muhammedkrisen eller Muhammedtegningerne til en obligatorisk del af undervisningen i gymnasiet.

“Den form for detailstyring ville være et klart brud på metodefriheden, som altid har været i gymnasiet, og som gør, at den enkelte lærer kan lave den bedst mulige og mest relevante undervisning for de pågældende elever,” siger han.

Hen peger på, at man som lærer hele tiden laver valg og fravalg i sin undervisning for at skabe den bedste undervisning for den klasse, man står med.

“De valg skal den enkelte lærer selv træffe,” siger Niels Nøddebo Petersen. 

Viser tegninger, når det giver mening
Linda Bettina Petersen, som er formand for ​​Foreningen af lærere i samfundsfag, mener, at metodefriheden i undervisningen i gymnasiet er vigtig og betydningsfuld og den bedste garant for at skabe den bedste undervisning.

“Vores elever skal lære om ytringsfrihed og demokrati, men det er ikke sikkert, at den bedste måde at undervise i det på er ved at vise de tegninger. Det vigtigste er, at eleverne lærer, hvad de skal,” siger hun.

Hun bruger selv Muhammedtegninger i sin undervisning, men vejer også stemningen i klassen, inden hun gør det.

“Jeg kan godt finde på at give elever muligheden for at gå udenfor, hvis jeg viser tegningerne. Hvis eleverne ikke hører efter min undervisning, fordi jeg viser tegningerne, så får de ikke lært det, jeg siger til dem,” siger Linda Bettina Petersen.

Hun mener, det er et problem, hvis lærere er bange eller utrygge ved at inddrage Muhammedtegningerne i deres undervisning.

“Det kan jeg godt forstå er frustrerende, men det skal ikke løses ved at gå på kompromis med metodefriheden og bede læreren om at vise noget, som ikke giver mening i undervisningssituationen,” siger hun.