Og godt er det!

Det er både en grundbog, en håndbog og en repetitionsbog til eksamen i religion. Bogen vil give et samlet overblik, og det drejer sig derfor om det generelle og typiske ved verdensreligioner, som de fremtræder i dag, koncentreret beskrevet. Nu er det forskellige boggenrer, som forfatteren vil samle i en, og han gør sig derfor også mange forbehold i bogens forord om sit forsøg. Nuancerne mangler begribeligvis, så læreren må i arbejde.

Lykkes det så for ham? Det synes jeg og endda rigtig godt, og det skyldes blandt andet, at han ved brug af Ninian Smarts syvpunkts-religionsmodel, der som et stramt net lægges over præsentationerne af de enkelte religioner, får skabt det ønskede overblik, der også muliggør en klar sammenligning af disse på de syv punkter. Som noget nyt i det gymnasiale religionsfag præsenteres verdensreligionernes aksiale epoke (500 f.v.t. plus/minus cirka 300 år), hvor religionerne går over og bliver frelsesreligioner, kristendom og islam ses som en videreudvikling af jødedom. Om end dette epokebegreb er meget omdiskuteret, er det udmærket, at forfatteren introducerer det til religionsfaget.

Bogen er velskrevet i et kortfattet og præcist sprog, men af og til kan sætningsfølgerne få en noget opremsende karakter, der nok mere vil være brugbart til repetitionen, når sagen eller problemet er blevet  forklaret. Med introduktionen af den aksiale epoke kunne jeg have ønsket en fyldigere redegørelse for epokens nye religiøse-etiske begreber, samt at ligheder og forskelle af disse i de forskellige religioner var blevet trukket skarpere op.

En pudsig ting for mig er, at forfatteren mener, at man er nødt til fagligt at arbejde som ‘metodisk ateist’. Jeg vil mene, det er mere korrekt at sige, at man bør arbejde som ‘metodisk agnostiker’.

Bogen er god og fint anbefalet også med det meget fængede billedmateriale, et nyttigt leksikon, og på bogens hjemmeside kan man finde tjekspørgsmål til de enkelte kapitler samt præsentation af kinesisk og japansk religion.