Ny pædagogisk grundide
Denne grundbog tilstræber den maksimale aktivering af eleverne ved at reducere brødteksten til et minimum for i stedet for at give plads til faktabokse, billeder, tekststykker, kort, figurer, tabeller og de mange øvelser med arbejdsspørgsmål og søgninger på nettet.
Det fremtræder meget spændende, indbydende i bogens layout, og generelt synes jeg, det må kunne fungere godt. Efter kapitlerne om de enkelte verdensreligioner er der en værktøjskasse med grundbegreber og analysemodeller til elevernes selvstændige arbejde. Der er også et kapitel om fagets videnskabelige teorier, metoder og faglige grundbegreber. Eleverne er således godt hjulpne.
Bogen er dog ingen pakkeløsning. Selv om der er arbejdsspørgsmål til teksterne, er det for eksempel til de svære tekster fra Bibelen helt nødvendigt med supplerende spørgsmål og faglige oplysninger til eleverne. Og til forståelsen må man meget nøje overveje undervisningsformen.
Grundbogens faglige tilgang er religionssociologisk-fænomenologisk, og det er religionernes praksis, der er i fokus. Religionernes ”trosindhold”, teologi, religionsfilosofiske problemstillinger, etik, og hvad faget i øvrigt lægger op til, har derfor måttet humme sig gevaldigt.
Bogen har et konstruktivistisk grundsyn på religionerne. Man kan kun være enig i, at religionerne er i en stadig fortolkende proces, men hvis det ikke skal forfalde til de rene vilkårligheder, er en klarlæggelse af de klassiske teksters historiske kontekster nødvendig. Det kunne man have ønsket sig i bogen især i forbindelse med Muhammeds åbenbaringer i henholdsvis Mekka og Medina samt med de forskellige Jesusudsagn fra Det Nye Testamente.