Kære kollegaer, kære politikere – kæmp for VUC, kæmp!

Kære kolleger: Kæmp for VUC, kæmp!

Mine tanker går i dag til mine kollegaer på AVU. Det er i dag de får besked på, om de skal virksomhedsoverdrages. Det er en hård dag for virkelig mange.

Der ligger en plan for hele FGU-processen, som er lavet i samarbejde med diverse berørte grupper – inkl. lærerne. Mine kollegaer har selv kunnet tilkendegive om de ønskede at blive eller rykke i håb om, at processen ad frivillighedens vej kunne gøres nemmere. Men i dag er dommens dag. Til august 2019 rykker en del, sammen med folk fra service og administration, til ny adresse, nye kollegaer og nye opgaver i den nordlige del af byen. Hvor mange kursister mister vi på den konto? Hvor mange fortsætter ikke på HF i forhold til i dag, hvor vi udnytter at vi er i samme hus, så alt er velkendt, også for de mere skrøbelige kursister? Hvad er prisen? Bygninger, rengøring, vedligehold osv. koster det samme, de lavthængende frugter er høstet. Så det er næsten udelukkende personalet, der betaler prisen. Endnu en gang.
I tirsdags var der dialogmøde på skolen. Det var planlægningsforudsætningerne for vores opgavekataloger, herunder opgavekompleksiteten, vi skulle tale om. Specielt HF2 er hårdt ramt oven på den nye reform, der i den grad skaber spidsbelastningsperioder, afbræk i undervisningens kontinuitet og hos os ensretning (fx de samme forløb i engelsk det første år). Lærerne ser gerne tiltag, der mindsker kompleksiteten – vi arbejder på tværs af tre-fire afdelinger med fire bekendtgørelser og seks ledere. Ledelsen vil hellere tale om hvordan vi kan efteruddannes til at håndtere kompleksitet og tale om vores tidsforbrug. Det opleves nu mere som en måde for ledelsen at kunne legimitere deres valg på. ”I har jo selv tilkendegivet det på mødet”. Jeg ved godt at det ikke er deres intention med dialogmøderne. Men det er sådan det opleves, når nedskæringerne rammer. Som en donkraft midt i panden.

Arbejdsintensivering pga. reform, sænkning af taxameter på fjernundervisning, ændring af en del undervisning på GSK til onlineundervisning samt flere eksaminer (da alle kursister skal op i alle fag). VUC ændres kraftigt i disse år.
Gymnasielærere og kursister betaler omkostningerne.
Et stort VUC skal nok klare sig igennem på trods af stresssygemeldinger. Men hvad med de små VUC´er? Hvad med uddannelsesmuligheder i provinsen, i ”Udkantsdanmark”? Hvad med dem, som ikke passer ind i den almindelige ungdomsuddannelse? Hvor skal de gå hen, når man kører VUC i sænk? Alle de mennesker, som i dag får en sidste chance for en uddannelse fordi vi på VUC´erne har specialiseret os i at uddanne netop dem; behøver disse kursister ikke længere en uddannelse? Hvorfor skal vi ikke investere i uddannelse til alle, der kan og vil? De er jo vores råstof! Det er Danmarks fremtid der er på spil.

Kære politikere, kæmp for et levedygtigt VUC, for det betyder uddannelse til alle!