VUC Syd – Højt at flyve, dybt at falde

VUC Syd – Højt at flyve, dybt at falde
I de seneste uger har der været en massiv mediestorm omkring VUC Syd. Radio 24/7 er kommet med en række afsløringer, der dokumenterer et overforbrug og en lemfældig omgang med offentlige penge, der var øremærket til at drive undervisning på stedet. Mediestormen førte den 14. juni til direktørens afgang. Selv benægter han en sammenhæng.
Misbrug af penge er meget håndgribeligt, og især i jantelovens Danmark har det den usvigeligt sikre effekt, at den offentlige forargelse og fordømmelse indtræder straks. Det er der en lang tradition for, og her kunne man starte med Ritt Bjerregaards lidt for dyre hotelværelse tilbage i 70-erne, mens hun var undervisningsminister. Man kan også nævne vores nuværende statsminister, der ligeledes kan bidrage med historier om offentligt sponserede underbukser og flybilletter på 1. klasse, betalt for penge, der var tiltænkt nødlidende i udviklingslande.
I samme boldgade har Radio 24/7 bidraget ved at afsløre en meget dyr bestyrelsesrejse, hvor kuffertservice oversteg Ritt Bjerregaards værelsespris, dyre medarbejderture, et luksuskontor til direktøren og smarte apple-telefoner til direktionen. Hertil kommer sponsorater af golf-, cykel- og fodboldklub – sponsorater, som ifølge den nuværende direktion har været ”nøje overvejet”.
Senest har radioprogrammet afsløret, at rigsrevisionen nu for alvor er kommet efter VUC Syd, der er anklaget for syndigt rod i bilagene. Princippet er, at ledelsen bruger penge på vin, fri bar og lignende, og efterfølgende godkender bilagene.
VUC Syd har været selvejende i 10 år nu, og allerede i de to første år oparbejdede man et overskud på ca. 40 millioner. Senere bliver regnskabsbilledet lidt mere grumset, fordi byggerier i Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa tilsammen har kostet en formue.
Interessant er det, at mediebevågenheden først indtræder nu, og ikke meget tidligere. Jeg har hørt rygter om, at Ekstra Bladet for år tilbage var interesseret i at bore i den kendsgerning, at VUC Syds direktør ikke længere kunne nøjes med en stor Mercedes som firmabil, men anskaffede en Jaguar. Ved et årligt overskud på 20 millioner er det jo peanuts, på samme måde som et fjernsyn på kontoret til godt 80.000 kroner er det. Men for institutionens image og ledelsens selvopfattelse betyder det uendelig meget, og det er tankevækkende, at de dyre vaner åbenlyst er vokset eksplosivt med årene.
I juni måned bragte to danske aviser uafhængigt af hinanden forskningsresultater af en amerikansk psykolog, Berkeley-professor Dacher Keltner, der ved hjælp af eksperimenter har kunnet påvise, at ledere tager den sidste småkage, hvis der er et ulige antal tilbage. Magt korrumperer. Ikke en ny erkendelse, men alligevel et pudsigt sammentræf, at artiklerne kommer samtidig med afsløringen af VUC Syds direktionskrise. På VUC Syd har ledelsen – og bestyrelsen – følt, at de havde så megen ret til ekstra småkager, at de i takt med de ”gode” regnskabsresultater bevilligede sig selv større og større frynsegoder. Det stiller ikke kun hele VUC Syd i et dårligt lys, men rammer også andre taksameterfinansierede uddannelsesinstitutioner.
Derfor er det vigtigt at understrege, at fejlen ligger på direktionsgangen på VUC Syd, godt hjulpet af en bestyrelsesformand, der nød at vise de flotte bygninger frem i offentligheden, og som nød at fortælle de succesrige historier, mens han ikke forholdt sig til de enorme problemer med medarbejdertrivslen, der var skyld i en medarbejderfluktuation blandt gymnasielærerne, den største medarbejdergruppe på VUC Syd, på omkring 20 % årligt i de seneste år.
Alle disse afsløringer kom frem i starten af sommerferien, det allerbedste tidspunkt for en ledelse, hvis man vil ride stormen af. Det er agurketid, der er ikke salg i skolestof, og så kan man dukke sig og afvente. Jeg frygter, at historien løber ud i sandet, og at direktørens afgang bliver den eneste synlige konsekvens. Bestyrelsesformanden gennem 10 år har allerede offentligt vasket hænder og tørret hele miseren af på direktøren, der ikke sidenhen har ytret sig.
Det er ikke godt nok. Som jeg indledningsvis skrev, er den offentlige forargelse garanteret, når det gælder frås. Og det er udmærket. Men det kradser kun i overfladen, når vi ser på VUC Syds samlede billede. Især medarbejderne og kursisterne har fortjent, at der graves i hele historien, så en reel nystart bliver mulig. Det kan kun ske med en ny bestyrelsesformand og en ny leder, hvis titel gerne skulle være rektor, ikke direktør.
VUC Syd har deres egen kommunikationsafdeling og endda en eventmanager, der vist blev headhuntet i direktørens golfklub. De har været enormt dygtige til at fremtrylle et glansbillede af en moderne og veldreven undervisningsinstitution. Alle med lidt indsigt i de faktiske forhold, fx tidligere ledere og medarbejdere (dem er der mange af) og fx censorer fra andre skoler, kan fortælle om det modsatte.
Jeg var ansat på VUC Syd i 21 år og har som mangeårig tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen taget mine kampe med ledelsen. Men vilkårene for tillidsrepræsentanterne og GL som faglig organisation blev markant ringere i 2007 efter overgangen til selveje. Direktøren kunne håndplukke en bestyrelsesformand, og sidenhen har de kørt race og tromlet alt og alle, der forsøgte at stille sig i vejen.
Jeg er ikke den eneste, der måtte give fortabt. Jeg sad her til morgen med en oversigt over de nye gymnasielærere, der i årene 2001-2010 fik pædagogikum på VUC Syd. Der er tale om i alt 20, og langt de fleste arbejder som gymnasielærer i Sønderjylland. Men ikke på VUC, og det er ikke på grund af arbejdsmangel, at kun tre fra oversigten kan findes på VUC Syds medarbejderliste.
Lad os få hele sandheden frem!
Burkhard Sievers, lektor, Odsherreds Gymnasium.
Medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 3.