Vi skal ikke have et socialt taxameter baseret på karakterer

Rockwoolfonden har netop offentliggjort et større arbejde om gymnasiet. Det er en imponerende indsats, og rapporten kan bruges til meget. Men desværre mangler der også vigtige dele.

Rapporten giver umiddelbart det faktuelle grundlag for at sige nej til et såkaldt socialt taxameter. Ifølge rapporten er der faktisk allerede tale om en vis form for socialt taxameter, men vi ser jo samtidig, at der er store og voksende sociale forskelle i gymnasiet. Ekstra penge giver altså ikke automatisk ekstra kvalitet. Forslaget om at give det efter karakterer, duer slet ikke, eftersom dårlige karakterer fra folkeskolen reducerer muligheden for at klare gymnasiet. Det er derfor bedre at bruge kræfterne på at hæve fagligheden og dermed karaktererne i folkeskolen samt give tilskud til skoler, der allerede har vist, at de mestrer metoder til at hjælpe børn fra ikke-boglige hjem og fra indvandrer-familier. Det vil sige til skoler, der har en dokumenteret god løfteevne.

Rapporten giver også det faktuelle grundlag for det kloge i at indføre karakterkrav som adgang til gymnasiet.  Analyserne viser nemlig, at karakterer fra Folkeskolen er meget vigtige for studentereksamens niveau og for fastholdelse i det hele taget. Vi vil i den grad kunne mindske frafaldet og hæve det faglige niveau ved at stille krav ved døren ind til gymnasiet!

Selvom Rockwool-fondens rapport som sagt er glimrende, så er jeg også nødt til at påpege nogle mangler.
Hovedkonklusionen, der står øverst på side 1 i nyhedsresumeet, viser tankegangen: ”Der kan uddannes samme antal elever som i dag for færre penge, end der bruges i dag, uden at det går ud over kvaliteten i form af lavere karakterer eller gennemførselsprocenter.”

Dette er en DJØF-tankegang. Det er godt at tænke på at sænke omkostningerne. Men man ser bort fra det aspekt, som jeg synes er allervigtigst. Der mangler en kvalitativ undersøgelse,  – en undersøgelse af den faglige kvalitet og dermed en indholdsundersøgelse. Denne undersøgelse går i bedste DJØF-stil mest på processer, ikke så meget på resultater og indhold. Og når der i denne undersøgelse siges kvalitet tænkes der på frafald og på karakterniveau – ikke på fagligt indhold. Og det er en mangel.

Hvad nu hvis karaktererne ikke er dækkende? Hvad nu, hvis der er inflation i karaktererne på nogle skoler, fordi lærerne er bange for at give lave karakterer? Der er så mange rundspørger, der har peget på sådanne problemer, at jeg mener, at det burde undersøges nærmere.

En anden rapport i analysearbejdet viser sig, at gymnasielærerne er bekymrede for kvaliteten, når så mange skal igennem uddannelsen. De mener i høj grad, at der er en målkonflikt mellem masseuddannelse og høj faglig kvalitet. Rektorerne/Lederne har ikke samme oplevelse. Her er der grund til en ekstra undersøgelse og måske grund til stor bekymring. For måske viser en anden forskningskonklusion ” Ledelse spiller en rolle. Lærerne er bedre til at løfte eleverne, hvis de føler, at de arbejder frem imod et fælles mål”, at lærerne lader sig overtale til at give højere karakterer, hvis fastholdelse prioriteres over fagligt niveau…… Betyder det, at en stærk rektor, der gerne vil have frafaldet ned, kan få lærerne til at svigte at deres faglige forpligtelser?

Produktivitetskommissionen anbefalede i sin fjerde analyserapport, at der blev lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem den faglige kvalitet og taxameter-systemet.  Den venter jeg på med spænding.

Rockwool-rapporten afdækker endnu engang, at social arv slår hårdt igennem i gymnasiet, – især i det almene. Her er der også brug for, at undersøgelsen blev udbygget med en analyse af, hvorfor den sociale arv slår hårdere igennem i dag end tidligere.

Jeg – og mange andre gymnasielærere – mener, at dette forhold er tæt knyttet til gymnasiets indhold – hvor man er gået fra konkrete faglige resultater (viden) over imod en højere grad af proces-håndtering (projektarbejde og tværfaglighed). Dermed er man gået over til en betydeligt mere abstrakt tankegang på et meget tidligt tidspunkt. Noget som børn, der er vant til abstrakte diskussioner ved middagsbordet, godt kan klare, men som andre har svært ved. Det stiller akademikerbørnene bedre end de andre.

Det ville i høj grad være ønskeligt at få undersøgt disse forhold til bunds. Men det vil igen kræve en indholdsundersøgelse.

I Dansk Folkeparti prioriterer vi faglig kvalitet meget højt. Og vi vil ikke måle den i frafald og karakterer – vi måler den i viden og kunnen. Vi prioriterer samtidig, at alle begavede børn i Danmark for mulighed for at få en god uddannelse, – også dem der kommer fra ikke-boglige hjem og fra indvandrerfamilier. Derfor er det så vigtigt, at den sociale arv ikke er det afgørende element for, om man får en uddannelse eller ej.

Jeg ville ønske, at Rockwool-fonden eller andre forskere ville hjælpe os med at nå disse mål ved at undersøge problemstillingerne, så vi får et data-grundlag at handle på.